"Hurra for pædagogerne Svend og Gitte. Deres fastelavnskostumer reddede min dag"

Isabella Hindkjær er chefredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Forleden dukkede der et billede op, fra dengang min søn var til sin allerførste fastelavn i vuggestuen.

I børneflokken på billedet er godt og vel halvdelen prinsesser iklædt forskellige varianter af tylskørter, diademer og små glimmersko, mens den anden halvdel er Spider-, Super- eller Batman.

Her taler vi om børn, der for de flestes vedkommende måske lige har lært at gå og stadig bruger ble.

Og midt i det hele sidder der en lille løve, som er min.

Er vi født med perleplader i blodet? Spoiler: Nej.

Men selv hvis vi som forældre gør os umage, vil vores børn tidligt blive formet efter en kønsstereotyp opfattelse – og det påvirker ikke kun vores børn negativt, men også det samfund de vokser op i.

I dag er min lille løve blevet fire år og går i børnehave.

Han elsker dinosaurer, dræberdrager og sin yndlingstrøje, der er blød, varm og lilla.

En dag fik han øje på min neglelak, der også er lilla, og plagede om at få lov at prøve den.

Så dagen efter havde han dobbelt-lilla på i børnehave, hvilket jeg ikke skænkede en tanke, før han kom hjem og proklamerede, at lilla er en pigefarve, og pigeting er ikke seje, for "det siger Louis".

Så vi tog en snak om, at der ikke findes drenge- og pigeting, og at alle kan gå i lige det, de har lyst til – og da det kort tid efter blev fastelavn, havde han lyst til at være løve.

Vi gravede det gamle kostume frem, malede knurhår og næse med mors eyeliner, krydsede fingre og sendte løvemis med lilla negle af sted blandt prinsesser fra "Frost" og Stormtroopers fra "Star Wars".

Sikke en lettelse, da han blev taget imod af pædagogerne: Gitte, den farlige sørøverkaptajn, og en havfrue med lange blå slangekrøller, der hedder Svend.

Med noget så simpelt som et fastelavnskostume er Gitte og Svend med til at nedbryde stereotyper og fremme mangfoldigheden – i børnegruppen og i det enkelte lille menneske.

Det gør indtryk på mig. Og det bedste var, at det ikke gjorde indtryk på min søn.

"Svend er en havfrue," konstaterede han som det naturligste i verden, da han blev hentet, og begyndte at remse de andres udklædninger op.

Så tak til havfruen Svend og sørøveren Gitte for at gøre en verden til forskel. Ikke kun til fastelavn, men hver eneste dag.