Har du nogensinde tænkt over, hvor creepy fantomet egentlig er?

Sofie Riise Nors er forfatter og vært i programmet Sexmagasinet . Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

På trods af at det er en nyere internetting at være en incel (altså̊ en mand i “ufrivilligt cølibat”, som er vred på kvinder, fordi han mener, at de skylder ham at have sex med ham), så er det jo ikke fordi typen aldrig har eksisteret før.

Før incels engagerede sig i kvindehadergrupper på nettet, blev mange af dem f.eks. manuskriptforfattere.

Eller – det skulle man i hvert fald tro, hvis man kigger på den kampagne for socialt akavede, ucharmerende og generelt giftige fyre, der er i litteraturen og på film.

Se for eksempel fantomet i musicalen Phantom of the Opera. En mand der kalder sig selv for “Opera Fantomet” (så cringe) gemmer sig væk i kælderen af et operahus.

Det gør han fordi, han til dagligt bærer en dramatisk hvid maske, der dækker halvdelen af hans vansirede ansigt. Et karaktertræk han dyrker som hele sin personlighed: En forpint, “grim” mand.

På operaen er der en ung sangerinde, der hedder Christine – og på trods af at hun allerede er forlovet, (og på trods af at han er cirka dobbelt så gammel som hende) bliver Fantomet fuldkomment besat af hende.

Og gid at det dog bare var blevet ved det, men nej: Fantomet begynder at drugge hende og bilde hende ind, at han er hendes “engel”.

Så bortfører han hende til sin creepy kælder, hvor de har en legendarisk duet, og Fantomet råber “syng for mig!". Christine skal synge og ramme en høj, høj tone, men vi ved alle sammen godt, at den høje tone er en metafor for, at han giver hende en orgasme. Man kunne også kalde det drugrape.

Det der er så langt ude i den her historie er, at Fantomets gerninger ikke bliver fremstillet som … Well, voldtægt?

Nej, de bliver fremstillet som desperate forsøg på at få kærlighed af en stakkels, misforstået, ensom mand.

Faktisk står vi i slutningen tilbage med sympati og medlidenhed med Fantomet, fordi hans skæbne – altså̊ at være en mand der ikke “kan få” opmærksomhed, kærlighed og sex fra kvinder uden at drugge dem først – er mere ubærlig, end den skæbne hans offer lider.

Det er kæmpe incel energi.

Og det samme sker jo lidt i Skønheden og Udyret. Udyret er blevet vred og bitter, fordi han er blevet quote on quote “grim” og er dømt til at leve og dø ensom, som et udyr.

Altså̊ nej, Udyret er ikke en incel, men han er et stærkt eksempel på incel-ideologien: At kvinder skal være selvopofrende omsorgsgivere, der skal se igennem det ydre på mænd, der opfører sig voldeligt og ikke har været i bad i flere år, og elske dem no matter what.

Fantomet og Udyret er bare to ud af utallige fiktive mænd, du aldrig har tænkt over var incels!

Hvis du lige nu sidder og prøver at komme i tanke om flere film-incels, så kan du godt spare dig. Jeg har nemlig allerede lavet en liste med “7 fiktive mænd, du aldrig har tænkt over var incels!".

Se med i dette afsnit af Sexmagasinet øverst i artiklen.