Du kan nok ikke huske, hvordan dine forældre skiftede dig ved puslebordet. Men det påvirker faktisk din seksualitet i dag

Det er nok de færreste af os, der tænker barndom sammen med vores seksualitet som fuldvoksne. Men det burde vi.

– Vi har allesammen vigtige erfaringer med os fra barndommen. En bagage, vi pakker ud livet igennem, og som vi ikke bare kan smide i grøften. Også i vores seksuelle liv, lyder det fra læge og professor i sexologi Christian Graugaard fra Aalborg Universitet.

– Både drenge og piger reagerer seksuelt allerede fra fostertilstanden med forstørret klitoris og rejsning. Så seksualiteten starter allerede før fødslen. Og fra babystadiet bliver det kropskontakten, der præger os, lyder det fra praktiserende psykolog og sexolog Hanne Pedersen.

Begge eksperter er slet ikke i tvivl: Skal du forstå din seksualitet som voksen, er barndommen et rigtig godt sted at starte.

– Det er velkendt, at fundamentet for vores forhold til andre mennesker, vores egen krop og vores sanselighed grundlægges meget tidligt, slår professoren fast.

Hvor tidligt du skal kigge tilbage for at forstå din egen seksualitet, giver Hanne Pedersen et eksempel på: Du ligger på puslebordet. Mor og far er i gang med at skifte dig. De småskændes lidt. For den ene af dem mærker mest af alt afsky over lorten, de skal tørre af balderne. Konsekvens?

– Hvis mor eller far tydeligt har givet udtryk for, hvor klamt det var at skifte dig, kan det give skam ved dine egne kønsorganer i voksenalderen. Uden at du selv ved, hvor det kommer fra. For det stammer fra en tid, du ikke kan huske, forklarer sexolog og psykolog Hanne Pedersen.

Kroppens tæthed med en anden

Der er faktisk en perlerække af oplevelser gennem barndommen, der påvirker din seksualitet som voksen.

Et andet eksempel er, at du som voksen udtrykker din kærlighed og omsorg via sex. Dem ser Hanne Pedersen en del af i sin klinik. Ofte mænd, der har lært i barndommen, at drenge ikke har brug for tæt kropskontakt.

– Når han så har sit første samleje, er det: ”Hold da kæft, hvor er det fantastisk”. Altså at mærke kroppens tæthed med en anden. Fremover bliver det kun tilladt at nyde den kropslige nærhed, når han samtidig har en rejsning. Det giver så problemer i hans parforhold, hvor kvinden gerne vil nusse og kramme, og han synes, det er spild af tid at bruge krudt på det, forklarer Hanne Pedersen.

Opvækst i kropslige sky familier er i det hele taget en klassiker, der har konsekvenser for mange voksnes seksuelle liv, oplever terapeuten.

Har der været tabu omkring lyst eller onani, og har forældrene talt negativt om seksualitet, kan det for mænd gøre, at de kommer for hurtigt. Og for kvinder, at de slet ikke gør.

– For mænd kan det ubevidst handle om at få det forbudte hurtigt overstået, mens det hos kvinder kan betyde, at hun får svært ved at give slip, hvilket er nødvendigt for orgasme. Hun spænder op for ubevidst at undgå at mærke det sanselige, forklarer Hanne Pedersen.

Det er altså relativt almindelige ”mangler” i vores barndom, som er med til at forme vores seksualitet i en negativ retning. Ligesom det er ”plusser”, der former vores seksualitet i positiv retning.

Psykoanalysens fader Sigmund Freud mente, at alt i vores menneskelige eksistens følger en køreplan, som er grundlagt i vores tidlige relationer.

I vores fysiske kontakt med mors bryst, i vores øjenkontakt med vores forældre og så videre.

– Det, vi oplever dér, er så at sige generalprøven på alt, hvad der senere hen sker. Alt, hvad der er værd at vide om vores evne til intimitet og relationer til andre mennesker, stammer groft sagt fra de allertidligste år. Freud mente sågar, at ethvert kærlighedsforhold er en ”genfindelse”. Uden at vide det vender vi altid tilbage til noget, vi genkender, forklarer professor i sexologi Christian Graugaard.

Dybest set kan barndommen gå to veje. Og dermed også seksualiteten. En positiv vej eller en negativ. Den negative ved forskere som Christian Graugaard klart mest om.

Her er der masser af undersøgelser, der viser, at omsorgssvigt og overgreb har langtrækkende konsekvenser ind i voksenlivet. Mindre forskning er der i, hvad en god, tryg og kærlig opvækst betyder for voksenlivet, herunder seksualiteten. Men:

– Det, der sker i barndommen, bliver en skabelon for det, der sker i voksenlivet. Så når overgreb og omsorgssvigt kan føre til seksuelle problemer senere hen, er det jo nærliggende at antage, at en tryg og god opvækst kan føre til seksuel trivsel. Det handler om, hvorvidt man som barn har lært et hensigtsmæssigt ”sprog” for nærhed og intimitet eller ej. Og hvor god man er blevet til at mærke og nyde sin krop, forklarer Christian Graugaard.

Forskellene

Kønnet har i øvrigt også en helt grundlæggende betydning for, hvordan piger og drenges seksualitet typisk udvikler sig, mener Hanne Pedersen.

Når drengen smider bleen, opdager han for alvor sit lem. Fra den dag har han den i hånden hver dag, som var det hans kæreste eje.

– Drenge får fra en tidlig alder et forhold til deres lem. Fordi det er så nemt for dem at få kontakt med den. Når man hele tiden har den i hånden, bliver det også nemmere for dem at begynde at onanere, forklarer sexologen med den konsekvens, at drenge får svært ved at lukke ned for deres seksualitet og for eksempel oplever at få rejsning, også når de ikke ønsker det.

For piger er det mere tilfældigt, om de får et forhold til deres kønsorganer og seksualitet allerede i barndommen eller ej.

Hvis det sker, kan det for eksempel være fordi, de tilfældigvis får siddet på gyngehesten eller kurret ned af en reb til gymnastik på en bestemt måde.

Samtidig er der til daglig altid noget mellem pigerne og deres kønsorganer, når de for eksempel bruger toiletpapir og vaskeklud.

– Konsekvensen er, at piger får meget nemmere ved at lukke ned for deres seksualitet. Og i nogle tilfælde slet ikke at få adgang til deres egen seksualitet, fortæller Hanne Pedersen.

Artiklen blev udgivet i femina uge 21, 2023.