edith
Edith Mihura er jordemoder på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Karriere og penge

Når hun sover nattevagterne ud, er hun den mor, børnene ikke kan gå ind til. Skulle hun gå op på fuldtid?

11. oktober 2023
af Kristina Forná
Foto: Privat
Fremover skal man som udgangspunkt arbejde fuldtid i velfærdsjobs, fastslår regeringen, der til gengæld vil give en lønstigning til enkelte faggrupper. Men det er ikke det værd, mener jordemoder og sygeplejerske.

- Uvirksomhed og dovenskab er menneskenes fjender.

Sådan sagde Mette Frederiksen på Socialdemokratiets årsmøde, hvor hun citerede den første socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning.

Og denne tilgang har hun taget med til de igangværende trepartsforhandlinger, hvor regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne skal blive enige om, hvordan de tre milliarder, som regeringen har afsat til lønforhøjelser i det offentlige, skal fordeles.

Regeringen har lagt op til, at pengene skal gå til pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ansatte i kriminalforsorgen, som i gennemsnit skal have 2.500 kroner mere i løn om måneden før skat. De afviser dog ikke, at flere faggrupper kan få del i lønforhøjelsen.

Men lønforhøjelsen kommer ikke uden en pris. Regeringen har nemlig en række krav med til bordet, og et af dem er, at det skal være normen at arbejde fuldtid i velfærdsfag.

På femina update har vi talt med en jordemoder og en sygeplejerske, der arbejder på deltid og spurgt dem, hvad de mener om kravet om fuldtid.

"Man kan godt føle sig lidt til grin"

Edith Mihura er jordemoder på Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor hun arbejder 32 timer om ugen og skifter mellem at have dag-, aften- og nattevagter.

Hun blev uddannet jordemoder for tre et halvt år siden og har siden da været på normreduktion, hvilket betyder, at hun er ansat på en fuldtidskontrakt, hvor hun afspadserer for de tillæg, som hun får for at arbejde i weekenden. Reelt arbejder hun altså 32 timer på hospitalet om ugen.

Men selv på 32 timer oplever hun, at det er svært for hende og hendes kæreste at få familielivet med tre børn til at hænge sammen, så for hende er det på ingen måde det værd at få 2.500 kroner mere om måneden før skat for at arbejde fuldtid, forklarer hun.

Hun sætter dog stor pris på, at regeringen overhovedet er begyndt at tale om løn, men for hende ville der skulle en langt større lønstigning til, før hun ville vælge at gå op på 37 timer i det offentlige.

- Man kan godt føle sig lidt til grin, når der er en, der siger, jeg vil gerne give dig 2.500 kroner for, at du ikke kan være mor for dine børn. Det er jo ingenting, og for mig tyder det på, at man overhovedet ikke har kendskab til, hvordan det i praksis er at være jordemoder, siger hun.

- De 2.500 kr. repræsenterer jo de dage, jeg har med mine børn, hvor jeg er den mor, man ikke kan gå ind til og forstyrre, fordi jeg sover efter en nattevagt eller de dage, hvor jeg er helt ved siden af mig selv til forældremødet, fordi jeg er så udmattet efter at have haft to nattevagter i træk, siger hun.

Hun mener, at ansatte i andre fag, som også står med et selvstændigt ansvar og krav til fleksibilitet, får en langt højere løn, men at det er som om, at det er taget helt ud af ligningen, når det kommer til velfærdsfagene.

Det er en ringe løn, mener Edith, som derfor har valgt at arbejde som privatpraktiserende i sin fritid, hvor hun tilbyder jordemoderkonsultationer til dem, der har råd til at betale. Og den præmis bryder hun sig egentlig ikke om.

- Men i bund og grund er jeg også bare en mor i en familie med tre børn, der ikke har råd til at købe et hus, og som ikke har ressourcer til at tage på lange ferier. Samtidig er jeg i et fag, hvor jeg ikke kan holde ferie i ferieperioderne og på helligdage. Derfor er det meget at forlange, at jeg skal arbejde ekstra til en rigtig dårlig hyre, siger hun.

Men kan Mette Frederiksen ikke have en pointe i, at vi alle bliver nødt til at holde fast i en høj arbejdsmoral for at opretholde vores velfærdsmodel?

- Det er fuldstændig rigtigt, at vi allesammen skal yde. Men det var jo det samme under corona, og der ydede vi i den grad en ekstra del. Og nu skal vi så skynde os at arbejde, fordi vi er kommet bagud på point. Men vi har arbejdet. Vi har gjort det ekstra.

- Jeg er heller ikke imod at arbejde fuldtid, men jeg er imod lappeløsningerne, og det bliver jo lappeløsninger, fordi der ikke bliver postet nok penge ind i det til at kunne lave en reel ændring, siger hun.

"Vi har givet den en skalle"

https://imgix.femina.dk/2023-10-11/pernille.jpg

På fælles akutmodtagelsen på Horsens Regionshospital arbejder Pernille Egede som sygeplejerske. Det gør hun 34 timer om ugen, som primært er fordelt ud på aftenvagter.

Og for hende klinger det hult, når Mette Frederiksen kommer med en reprimande om flere på fuldtid.

- Skiftende regeringer har gennem lang tid sparet eller givet det samme på trods af, at inflationen har gjort værdien af de penge mindre. Når man vælger at gøre sådan, skal man ikke skubbe det over på arbejderne og sige, at så skal vi lige smøge ærmerne op og give den en skalle mere.

- Jeg bliver så enormt provokeret af det, for jeg synes faktisk, at os, der er blevet tilbage og ikke er løbet skrigende væk fra sygehusene, har givet den en skalle. Vi har smøget ærmerne op. Vi har kæmpet gennem coronaen, hvor vi arbejdede nærmest i døgndrift, siger hun.

Desuden kan det ikke lade sig gøre at arbejde fuldtid med skiftende vagter og stadig overholde hviletidsbestemmelserne, der siger, at der skal gå 11 timer mellem hver vagt, fortæller Pernille.

Og hviletiden er essentiel og nødvendig for, at sygeplejerskerne kan udføre deres job forsvarligt, mener hun.

- Vi skal være knivskarpe. Det er os, der tager imod patienterne, og det er altså os, der skal fange, hvis det viser sig at være en bristning af en hovedpulsåre eller en blindtarm, der er sprængt. Og det skal vi, uanset om klokken er tre om natten eller tolv om dagen, siger hun.

Hun mener desuden, at sygeplejerskernes skiftende arbejdstider ikke harmonerer med, hvordan resten af samfundet er indrettet og de åbningstider, der er i institutionerne, hvis man har små børn.

Pernille er enlig mor, dog til en datter på 18 år, så for hende handler valget om deltid i høj grad om øget fleksibilitet og en bedre rådemulighed over sit eget skema i en omskiftelig hverdag, hvor du ikke bare arbejder fra kl. 8-16 mandag til fredag.

Men havde hun haft et lille barn, havde hun valgt det samme.

Hun ville nemlig ikke kunne få passet sit barn, når hun skulle på aftenvagt, og hun ville derfor være nødt til at betale for en babysitter. Som enlig mor med en indkomst derefter, ville det ikke kunne betale sig økonomisk set at gå op på fuldtid, mener hun.

For Pernille opvejer de 2.500 kr mere i løn om måneden før skat ikke konsekvenserne af at gå på fuldtid.

- Det er bare ikke nok. Ikke i forhold til, hvad det så tager fra privatkontoen, og at jeg på grund af manglende søvn skal rende rundt og ligne en, der er 85 år gammel, fastslår hun.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også