Linda_Friis
Karriere og penge

Linda var 46 år og lige blevet skilt. Så sagde hun sit job op

6. marts 2024
Af Camilla Wass
Foto: Privat
Efter en lang karriere som folkeskolelærer valgte Linda Friis Rasmussen som 46-årig at vende tilbage til skolebænken for at uddanne sig til laborant. Det var skønt at modtage undervisning igen, lyder det fra Linda.

Linda Friis Rasmussen sidder på en café på Frederiksberg og lader tankerne vandre tilbage til den dag, hvor hun besluttede sig for at spidse blyanterne, tage skoletasken på ryggen og vende tilbage til studielivet igen - i en alder af 46 år.

– For seks år siden blev jeg skilt fra mine børns far – og det satte gang i en masse tanker om, hvad jeg skulle med mit liv. Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som lærer gennem hele min karriere - først på en almindelig folkeskole og senere i en specialklasse for børn med adhd.

– Jeg har egentlig haft det okay med at være lærer, men har aldrig følt, at det var mit kald, fortæller Linda og tager en tår af sin varme kakao.

– Gennem mange år har jeg haft en mild form for tinnitus, og efter skilsmissen blev min tinnitus pludselig meget værre. Det var som om, min krop sagde til mig: ”NU bliver du nødt til at lave et skift.”

Linda Friis Rasmussen

48, bor i Brønshøj, er fraskilt og mor til to drenge på 17 og 20 år. Hun er uddannet folkeskolelærer og startede som 45-årig på uddannelsen til laborant, som hun blev færdig med i efteråret 2023. Hun er ansat i en fast stilling som laborant på Københavns Universitet.

– Så jeg besluttede mig for at sige mit job op og læse til laborant – og så snart beslutningen var taget, forsvandt min tinnitus, smiler Linda.

Hvilke tanker gjorde du dig i forhold til at vende tilbage på skolebænken?

– Det var noget, jeg tænkte meget over, især i forhold til økonomien. Jeg var blevet alene med mine børn og var bekymret for, om det kunne hænge sammen for mig at være studerende, fortæller Linda.

– Jeg gik ind og tjekkede min SU og kunne se, at jeg havde to års SU tilbage - og suppleret med lidt opsparing kunne det lige præcis hænge sammen.

– Det gode ved laborantuddannelsen er, at studiet kun tager to et halvt år, og at man er på skolebænken i halvandet år – og så kommer man ud i praktik, hvor man får en løn, der er væsentligt højere end SU’en. Så det kunne lige lade sig gøre rent økonomisk, men det har været lidt skrabet. Jeg har ikke købt nyt tøj i to et halvt år, og der har ikke været nogen dyre ferier.

Tilbage til ungdomslivet

Linda er sproglig student, og for at kunne starte på laborantstudiet skulle hun tage ekstra kurser i matematik og kemi.

– Jeg brugte en hel sommerferie på at læse kemi – og bagefter tog jeg et kursus på to måneder i matematik på C-niveau. Min søn startede i gymnasiet på samme tidspunkt, så vi sad ofte og lavede matematikopgaver sammen, griner Linda.

Da Linda mødte op på laborantstudiet første dag, var det med sommerfugle i maven.

– Det var som at vende tilbage til ungdomslivet. De fleste af mine medstuderende var i starten af 20’erne, men der var også et par stykker på min alder, som havde valgt at skifte retning lige som mig.

– Efter selv at have undervist i mange år, NØD jeg virkelig at sidde på skolebænken og modtage undervisning – jeg ”labbede” det bare i mig, siger Linda.

Hvordan havde du det med dine unge studiekammerater?

– Faktisk tænkte jeg ikke så meget over aldersforskellen, for jeg hyggede mig og havde det sjovt med de andre i frikvartererne.

– Jeg blev kendt som ”hende med termokanden” – fordi jeg altid havde min egen kaffe med, og jeg fik også nogle gode råd med på vejen i forhold til dating. Mine unge medstuderende sagde til mig: ”Ja, Linda – kom nu, du skal ud og date,’ siger Linda.

I efteråret 2023 blev Linda færdiguddannet som laborant og blev med det samme ansat i en fast stilling på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. ´

Blandt hvide kitler og reagensglas har kærligheden også smilet til Linda, og hun er for nylig blevet kæreste med en af de andre medarbejdere på fakultetet.

– Nu har jeg fundet min rette hylde, og jeg håber at kunne blive på universitetet i mange år. Jeg har regnet ud, at jeg skal på pension som 69-årig, så jeg har 21 år tilbage på arbejdsmarkedet. Og jeg tænker bare: ”Yes, hvor er det fedt, at jeg har så mange år tilbage– for så kan jeg nå at blive rigtig dygtig i mit fag.”

Artiklen blev udgivet i femina uge 8, 2024.

Læs også