Kvinde, kend din økonomi. For din bankrådgiver ville nok forstå dig bedre, hvis du var mand

Der findes to meget sammenlignelige tabuer for kvinder.

Det ene er kvinders vægt.

Det andet er kvinders økonomi.

– Alle har en vægt og en økonomi, men vi vil helst ikke tale om nogen af delene, siger Lone Eriksen.

I 40 år har hun rådgivet danskere om deres privatøkonomi, og i de seneste 10 år har hendes fokus været kvinder og økonomi.

Hun uddanner dem til at blive økonomisk stærke, hun lærer dem at gå i økonomiske stiletter, siger hun, for hun oplever, at mange kvinder har et økonomisk mindset som et barn, og at det er et tabu at tale om økonomi.

– Men det er ved at ændre sig blandt yngre kvinder som dig. I er ved at nedbryde tabuet. I er veluddannede, tjener jeres egne penge og har taget et valg om at være økonomisk uafhængige af en mand, siger hun til mig – jeg er 29 år og et halvt år inde i mit første faste job.

– Men der er også rigtig mange kvinder, der sidder i den samme rolle, som deres mor og mormor gjorde, hvor økonomi stadig er et tabu.

Men hvorfor er det overhovedet et tabu?

Lone Eriksen forklarer, at det ikke er noget, vi har lært at tale om, ligesom vi har lært at tale om vejret eller at lave mad.

– I langt de fleste familier er det noget, som ikke bliver berørt, selv om det har utrolig afgørende betydning for det liv, vi lever, siger hun.

Og især for kvinder er der meget skyld og skam forbundet med penge og økonomi, som trækker tråde langt tilbage i historien.

Det handler blandt andet om, at kvinder først reelt fik deres egne penge mellem hænderne i 1960’erne, da de kom ud på arbejdsmarkedet og endelig fik løn for deres arbejde.

Husarbejdet, som kvinderne hidtil havde taget sig af, var også dengang ulønnet.

– Penge er magt, og penge bliver brugt til at holde kvinder der, hvor de etablerede systemer gerne vil have dem, siger Lone Eriksen og slår fast, at som på så mange andre områder er der heller ikke ligestilling blandt kønnene, når det handler om penge og økonomi.

Husleje og havregryn

Men her er der noget, som ikke hænger sammen: MeToo-bevægelsen har pustet liv i den offentlige samtale om kvinders rettigheder og manglen på samme.

Da Sofie Linde stod på scenen til Zulu Comedy Galla, talte hun ikke blot om den medieboss, der truede med at smadre hendes karriere, hvis ikke hun gav ham et blowjob. Hun talte også om løn.

Om manglen på ligeløn, som beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard for nylig måtte forsvare i et samråd, og som jordemødre, pædagoger og sygeplejersker nu begyndte at kræve.

I løbet af coronakrisen har de dannet fortrop, men er kun blevet takket med klapsalver, der som bekendt hverken kan betale husleje eller havregryn.

Den debat har også skubbet til den kendsgerning, at kvinder bliver straffet økonomisk, når de får børn.

Moderskabet medfører et løngab, som kvinder aldrig indhenter, som bliver ved med at bide dem i knæhaserne, og som efterlader dem med en mindre pensionsopsparing, når de skal nyde deres otium.

En god medgift

Hvordan kan der stadig være angst blandt kvinder i forhold til at tale om økonomi i en tid, hvor det er tydeligt for enhver, at vi ikke har ligeløn, og du bliver straffet økonomisk, fordi du er kvinde?

– Det er et utroligt godt spørgsmål, siger Lone Eriksen og fortæller, at den kultur, vi er døtre af, er en del af forklaringen.

– Kvinder har jo været hinandens fjender, siger hun.

For i gamle dage handlede det om at gifte sig med den bedste mand, ligesom Netflix-serien “Bridgerton” har vist os, hvordan unge kvinders liv afhang af at blive godt gift og desuden komme fra en familie, der kunne sende en ordentlig sæk penge med datteren ind i ægteskabet.

– Derfra kommer et konkurrenceelement. Man skal helst ikke vise sine svagheder og sårbarheder, men der er jo utroligt mange mennesker, der ikke har styr på deres økonomi.

– Kvinder som jeg, der er 50 plus, vil helst ikke tale om deres økonomi. De er usikre på sig selv i forhold til økonomi og synes, det er flovt at skulle indrømme, at de er det, siger Lone Eriksen.

Den økonomiske rollemodel er en mand

De seneste år har hun set en tendens til, at kvinder opdager, at deres økonomi ikke er, som de havde regnet med, når de bliver skilt – og så tager de hånd om den.

– De har haft det økonomiske område lukket ned, fordi de skulle passe børn, stryge skjorter, lave mad og gøre rent – alt det usynlige, ulønnede husarbejde.

– Kvinder slipper de økonomiske håndtag, når de flytter sammen med deres mænd, siger Lone Eriksen og fortsætter:

– Men så bliver de skilt, og så bliver de nødt til at have mere viden om det. Det er ofte, når vi oplever en livskrise som skilsmisse, dødsfald eller et nyt job, at vi bliver tvunget til at kigge på vores økonomi.

Kvinderne slipper de økonomiske håndtag, fordi de regner med, at deres mand tager sig af det. For det er de økonomiske rollemodeller, de er opvokset med: mænd.

Nu er det jo ikke, fordi drenge og piger modtager forskellige typer matematikundervisning i grundskolen, og Lone Eriksen svarer også nej, da jeg spørger, om drenge lærer noget, piger ikke gør.

Men det betyder noget, at drengenes rollemodel er deres far, som de kan se sig selv i, og det gør, at de tager styringen – selv om Lone Eriksen egentlig oplever, at der ikke rigtigt er nogen, der er ivrige efter at have styr på det her med penge, fordi det ofte er forbundet med negative følelser.

– Når et par flytter sammen, kommer man med hver sin pengehistorie fra hver sin familie, og så bør man finde ud af, hvilken pengehistorie man vil skabe et fælles liv på.

– Men vi vil hellere snakke om, hvilke farver vi skal male på væggene, og hvilke fede sofaer vi skal købe, siger hun.

Ydmygheden og underdanigheden

Men nu, hvor drenge og piger altså lærer det samme, hvorfor er det så særligt vigtigt, at kvinder taler om økonomi?

Ifølge Lone Eriksen fordi kvinderne føler sig mere ensomme i deres forhold til økonomi, end mænd gør.

– Det finansielle system er opfundet af mænd til mænd, siger hun.

– Når de går ned i banken, taler banken deres sprog, fordi det finansielle sprog er maskulint. Hvis du går ned i banken som kvinde, vil du måske føle, at du ikke helt forstår, hvad de mener, og at de ikke kan forstå, hvad du mener.

Det kan for eksempel ske, når en kvindelig iværksætter går ned til banken i håbet om at låne til sin børnetøjsforretning og bliver mødt med, at det da er en åndssvag idé.

– Det kan du ikke, det er der ikke ræson i. Men hvis Svend vil starte noget, så kommer de med et projekt til 48 millioner, og så kan alt lade sig gøre, siger Lone Eriksen.

Forskning viser også, at kvindelige iværksættere henter færre midler, end mandlige iværksættere gør. Man(d) tror ikke rigtigt på, at kvinder kan drive en god business.

Sådan et møde med banken, hvor din idé bliver banket ned, banker også kvindens økonomiske selvtillid ned.

– For så er det nok dem, der har ret, for jeg forstår heller ikke helt, hvad de siger, og når de snakker om soliditetsgrad, hvad er det så egentlig, de mener? spørger Lone Eriksen.

– Det er vigtigt at få lys på det her, fordi rigtig mange kvinder føler sig ensomme og forkerte, siger Lone Eriksen.

Det er det, hun gerne vil fortælle dem: at de hverken er ensomme eller forkerte.

– Min mor og far blev gift i 1955, og når min far kom hjem med sin ugeløn, skulle min mor bede om penge til at handle. Hvis hun skulle købe en pakke bind til sig selv, skulle hun bede min far om dem.

– Den ydmyghed og underdanighed ligger stadig i stemningen i dag, i sproget, der bliver talt, og i holdningerne hos mænd og kvinder. At tilladelsen til, at jeg som kvinde kan overleve, ligger i min mands hænder.

Det er den tilladelse, Lone Eriksen håber, min generation er ved at tage i egne hænder.