Da jeg skulle stille mine veninder et simpelt spørgsmål, tav jeg. Men hvorfor?

“Hvordan vil du gå til det?” spurgte min redaktør, da jeg på vores ugentlige redaktionsmøde meldte mig til at skrive om økonomi i venskaber.

“Jeg vil lave et feltstudie og spørge alle mine veninder, hvad de tjener, hvor stor deres opsparing er, og hvad deres månedlige rådighedsbeløb er”, svarede jeg.

En genistreg, syntes jeg selv.

Men da jeg så for nylig havde to veninder forbi til middag og spørgsmålet: “Hvor mange penge har I egentlig, og hvad bruger I dem på?” skulle over mine læber, tog jeg i stedet en ekstra bid af min pastaret. Og så en mere. Sådan fortsatte det. Jeg var simpelthen ikke i stand til at indsamle empirien til mit feltstudie og spørge ind til deres privatøkonomi.

Spørgsmålet er: Hvorfor ikke?

I en undersøgelse lavet af Aller Media Nordic svarer 40 procent af de danske kvinder mellem 18 og 75 år, at økonomi og leveomkostninger er det emne, der bekymrer dem allermest. Derfor burde det være noget, vi skal kunne tale med hinanden om.

Flere ting peger i retning af, at jeg ikke er den eneste, der kan have svært ved at være transparent om min økonomi i mine venskaber. Alligevel skal man lede længe i litteraturen efter viden og forskning, der tager udgangspunkt i netop dette emne.

På den anden side af Nordsøen viser en britisk undersøgelse dog, at knap halvdelen aldrig diskuterer økonomi med deres venner eller føler sig utilpasse over det.

I en spørgerunde, som den økonomiske influencer Signe Bruun Schriver lavede på sin Instagram, hvor hun deler gode råd inden for karriere og privatøkonomi, svarede flest også, at det, de savner mest at tale om i deres venskaber, er penge og hverdagsøkonomi.

Noget kunne altså tyde på, at mange kvinder går rundt med økonomiske bekymringer – uden at være i stand til at kunne dele dem med deres veninder.

Det er et billede, som forperson i Kvindeøkonomien, Benedikte Løje Nielsen, helt bestemt kan genkende.

– Et er, at vores følgere er bekymret for både den verden, vi lever i lige nu, men også deres økonomi og spørgsmålet om, hvorvidt man “gør det rigtigt”, og bekymringen om, hvorvidt man har “nok”, fylder rigtig meget.

Ifølge Benedikte Løje Nielsen er det stadig enormt tabuiseret, hvad man tjener – det gælder både i parforhold men også i venskaber. Og det gør det svært at tale om. Det er der flere årsager til, mener hun.

– Økonomi bliver en stor identitetsmarkør, så der bliver tit sat lighedstegn mellem din løn, opsparing og investeringer, og det, du er værd som menneske. Og det er jo ikke rigtigt, siger hun og tilføjer:

– Hvis man ikke føler, at man har styr på sin økonomi, så kan man føle lige så meget skam, som der kan være skam forbundet med følelsen af at mangle selvkontrol.

Hellere sex og politik end økonomi

Den følelse kender jeg virkelig godt. Jeg husker ikke et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har skammet mig over enten min dårlige indkomst eller mine (i nogle tilfælde) ringe forbrugsvaner. For slet ikke at tale om mit studielån - som i øvrigt er skyld i, at jeg overhovedet kunne gennemføre min uddannelse.

Ida Marie Moesby er forbrugerøkonom i Nordea, og sammen med Benedikte Løje Nielsen står hun bag en økonomisk brevkasse på femina. Ida Marie Moesby er en af dem, der har dykket ned i, hvorfor vi har så svært ved at tale om penge med vores venner.

– For mig at se er økonomi et af de sidste tabuer, vi har tilbage i Danmark. De fleste har meget nemmere ved at snakke om emner som blandt andet sex og politik, som i øvrigt også kan give alle mulige uenigheder. Hvorimod penge og økonomi kan være virkelig svært for rigtig mange at tale om.

Ifølge hende skyldes det i høj grad, at økonomi handler om vores værdier og prioriteringer – og så peger hun ligesom Benedikte Løje Nielsen også på måden, vi har tendens til at “værdisætte” hinanden i samfundet ud fra indkomsten.

– Det er en rigtig uheldig måde at se det på, fordi i venskaber kan nogen tjene mere end andre, og det kan derfor føles som en meget konkret måde at aflæse eller afkode hinandens succes og status på – at dem der tjener mere, må være dygtigere. Men det er jo slet ikke sikkert.

Det kan blandt andet komme til udtryk, hvis man sidder i en vennegruppe blandt nogle, der får en høj løn, hvorfor det kan føles pinligt at indrømme, hvad man selv tjener. Men ifølge Ida Marie Moesby går det også den anden vej.

– Herhjemme er mange bevidst eller ubevidst påvirket af janteloven, og det betyder, at man måske ikke har lyst til at fortælle sine venner, hvor meget man selv tjener, hvis de andre ikke tjener lige så meget. Man kan fremstå grådig eller grisk. Så ubehaget kan faktisk ligge begge steder, fortæller hun.

Et spørgsmål om prioriteringer

Når det kommer til indkomst-delen handler det først og fremmest meget om, at vi ikke bryder os om at tale om vores løn – hverken i venskaber eller på arbejdspladsen. Og det er i begge tilfælde ærgerligt, mener Ida Marie Moesby.

– Det er ikke til vores egen fordel, at vi ikke får talt højt med hinanden om det. Det er kun til arbejdsgiverens fordel, fordi vi ikke er klar over, at vi kunne gå hen og bede vores chef om mere i løn eller bedre vilkår.

Udover indkomst-delen, så er der også udgift-delen, og hvordan vi vælger at prioritere vores penge.

– Det kan blive meget sensitivt, når vi taler om udgifter og rådighedsbeløb i venskaber, fordi det kan komme ned til nogle værdier og nogle prioriteter, som kan være meget forskellige. Det kan være, at en i vennegruppen har råd til en masse luksusting, imens en anden spinker og sparer, og derfor måske kan virke lidt nærig.

Netop nærighed er en af de ting, der kan trigge os i forhold til vores værdier, forklarer Ida Marie Moesby.

– Det er jo ikke bare pengene, det kommer ned til - i virkeligheden kan vi jo være ligeglade med, hvad der står på hinandens bankkonti, men det er den adfærd, det afspejler. Det er den, vi reagerer på.

Store fordele at hente

Ida Maries Moesby har tidligere lavet en undersøgelse, der viste, at når det kommer til penge og økonomi, er vi faktisk mere tilbøjelige til at lytte til de råd, vores familie og venner kommer med, også mere end vi er villige til at lytte til bankens.

Derfor råder hun også til, at vi får åbnet op for samtalen. Udover at det kan være en kilde til sparring, viden og inspiration, kan det også føre til færre frustrationer i venskabet, hvis man er enige om, hvordan økonomien bør være i venskabet i de aktiviteter, man nu laver sammen. Helt lavpraktisk handler det om at få forventningsafstemme i forhold til, hvad der kan lade sig gøre, fortæller hun.

– Hvis man ikke taler om økonomi men i stedet går og putter med det, så vokser problemerne sig bare større. Det er i virkeligheden ligesom med alt muligt andet inden for psykologi. Det er altid godt at få talt åbent om, hvordan man har det. Det kan virkelig forbedre ens venskab, at man også kan være ærlig omkring penge og økonomi.

Derudover kan det at tale om penge og økonomi med sine venner også en være en kæmpe tillidserklæring, fordi der er tale om strengt fortrolige oplysninger på samme niveau som eksempelvis vores sundhedsdata.

– Det skal man huske, både når andre taler med dig om deres økonomi, men også når du taler med andre om din økonomi, fordi det glemmer man nogle gange. Men kan man tale med sine venner om økonomi, så kan man faktisk tale om alt, vil jeg vove at påstå.

3 konkrete råd til at starte samtalen

Det er heldigvis ikke fordi, jeg slet ikke taler om penge med mine veninder. Det gør jeg. Jeg klager eksempelvis ofte over, at jeg ikke har nogle, og det samme gør de. Men jeg er ikke så sikker på, om de rent faktisk kender til størrelsen af det føromtalte mit studielån, min ikke-umiddelbart-imponerende løn (og hvor meget af den, der reelt går til husleje og udgifter), plus det deciderede fravær af den mytiske og højt eftertragtede “opsparing”.

Så hvordan lykkes jeg næste gang med at bringe emnet op uden at krybe i pastaskjul?

Til det har Ida Marie Moesby tre konkrete råd, der kan hjælpe mig - og dig - med at starte samtalen om økonomi i venskaber.

1. Find en god anledning

– Start med at fortælle dine veninder, at du har læst denne artikel hos femina. Det kan være svært at få taget hul på snakken, derfor kan det være godt at have en anledning.

– Så næste gang du mødes med dine venner, så kan du sige: “Nu skal I høre, hvad jeg har læst”, eller du kan sende den til dine venner og spørge, om I ikke skal snakke om det næste gang, fordi du synes det er et sjovt og spændende emne.

2. Find det rigtige tidspunkt

– Råd nummer to er at tage snakken på et tidspunkt, hvor man har overskud. Alle snakke, der kan være lidt svære, er dumme at tage, hvis man har travlt, er rigtig træt, sulten, stresset eller i dårligt humør.

– Har man måske lige haft en konflikt, så er det nok heller ikke det rigtige tidspunkt at tale om økonomi. Det fordrer ikke en god samtale. Så det er en rigtig god idé at bringe det op, når man er i godt humør og har god tid til at få vendt det.

– … Man skal til gengæld ikke regne med, at man kan tage hele økonomi-snakken ad én omgang. Det kan blive voldsomt. Så det er rigtig fint, at man deler det op og er enige om, at det er interessant, og så kan man snakke om det igen om en måned. Så det er ikke fordi, man skal afsætte en hel lørdag. Accepter, at det er en snak, man ikke behøver at blive færdig med.

3. Vær åben og lyttende

– Råd nummer tre i tretrinsraketten er at huske at være lyttende og åben i sin tilgang, når man taler om de her ting. En rigtig god måde at gøre det på er, at alle indrømmer noget, de synes er svært, eller noget de er bekymrede for.

– Udfordringen ved at dele noget, man synes er personligt og sårbart, er især, hvis man er den eneste i selskabet, der gør det. Så kan det føles som om, man bliver udstillet, og det kan være ubehageligt. Så at gå ligeværdigt ind i samtalen er et rigtig godt udgangspunkt.

– Det er også vigtigt at prøve at sætte sig ind i, hvor de andre kommer fra, og tænke: “Hvordan ville jeg have det, hvis jeg var i deres sko?” Fordi når man tager en snak om økonomi, så vil nogen måske opleve, at de er meget enige og har de samme udfordringer, men helt uden at de anede det. Men der kan også være andre tilfælde, hvor man oplever, at man er meget forskellige.

– Det er ligesom at snakke om politik, der kan være forskellige prioriteringer, ligesom nogle måske har arvet eller får penge fra deres forældre. Der kan være alle mulige perspektiver i det. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi har en åben og nysgerrig tilgang til samtalen, så ingen føler sig dømte eller forkerte.