I radioen remser de kvindernes navne op. Ét af dem kunne have været Josephines

Josephine husker tydeligt meddelelserne over radioen. Dem, hvor de nævner navnene på de kvinder, der grundet komplikationer er døde under en fødsel.

Det kunne have været hendes navn, der blev nævnt i radioen.

Hun var 15 år, og gravid med sit første barn, da hun blev hastet til den nærmeste klinik i den kenyanske Masai-landsby Torosei. Klokken var fire om morgenen og fødslen havde allerede været i gang i otte timer.

Babyen var på vej ud, der var blod overalt og hendes smerter var ulidelige.

Josephine fødte sin søn, men moderkagen sad fast. Den blev ikke født med, som den normalt gør. Blodet flød ud af Josephine, og det endte med, at hun besvimede.

I ni timer var hun bevidstløs, alt imens sundhedspersonalet på klinikken arbejdede for at redde hendes liv. Da hun vågnede, blev hun sendt hjem igen efter en time.

Men da hun kom hjem fra klinikken, begyndte det igen. Smerterne. Blodet sivede ned ad hendes ben. Der var så meget, at det dannede en blodpøl på gulvet. Hun måtte have store bind på for at holde det nogenlunde i skak.

Hun blev hastet til en anden klinik, der lå 16 kilometer væk. Lige der var Josephines største frygt at dø.

Mødredødeligheden er højst i lavindkomstlande. Et af dem er Kenya hvor mødredødeligheden ligger på 379 dødsfald per 100.000 levendefødte børn.

En af de førende årsager til mødredødeligheden er postpartum blødning. Altså kraftig blødning efter fødslen, som i Kenya ofte opstår på baggrund af komplikationer, fordi kvinderne føder hjemme uden sundhedspersonale, forklarer Nancylynn Kavuka, sygeplejerske ved Reproductive Health Network Kenya.

Det skyldes også de flere hundrede tusind usikre aborter, der årligt foretages af blandt andet kvaksalvere, altså folk uden lægefaglig baggrund. Og så taler man om de tre f’er.

Det første ‘f’ er forsinkelse til klinikken eller hospitalet, når den gravide står i en nødsituation og akut har brug for hjælp.

- For kenyanere i landdistrikterne kan den nærmeste sundhedsklinik godt ligge 50 til 80 kilometer væk. Og måske er dit eneste transportmiddel et æsel.

Det næste er forsinkelse af lægen, sygeplejersken eller andet personale. Den gravide ankommer til en klinik, men der er for eksempel ingen læge, som kan udføre det akutte kejsersnit, der er behov for. Konsekvensen kan være, at moren, barnet eller begge dør, forklarer Nancylynn Kavuka.

Det sidste ‘f’ er forsinkelse i partnerens samtykke.

- Vi lever i et patriarkalsk samfund, og manden skal give samtykke til, at vi kan behandle hans gravide kone i nødsituationer. Det giver forsinkelser og dermed komplikationer.

Jeg er taget til Kenya med Sex & Samfund. Her skal vi tale med kvinder og sundhedsfagligt personale om mødredødelighed og abort.

Vi møder Josephine på klinikken i Masai-landsbyen Torosei, hvor hun fødte sin søn i september sidste år.

Inden hun fik sin søn, boede hun det meste af tiden ved sin søster her i byen, i Torosei. Fordi den skole hun gik på ikke tilbyder kollegieværelser, og deres forældres hjem ligger for langt væk.

Josephine fortæller, at Torosei ligger langt væk fra alting. Der er ikke så meget at lave. Inden hun blev gravid, kunne hun godt lide at gå lange ture om søndagen. Og lave lektier, gå i skole. Det kan hun nu stadig godt lide.

Men sidste år blev Josephine gravid med sin kæreste. Det skete, da hun havde haft ferie fra skolen.

Det gør det tit i Kenya, fortæller hun.

Skoleåret er delt op i tre trimestre. Efter hvert trimester ligger der en ferie, og det er i de ferier, at pigerne ofte bliver gravide. Derfor er det også obligatorisk fra skolernes side, at alle piger tager en graviditetstest, når de kommer tilbage.

Det skulle Josephine også. Testen var positiv.

- Det første jeg tænkte var: Bare min far ikke tager mig ud af skolen. Det var min største frygt, siger hun.

For at den frygt ikke skulle blive til virkelighed, gjorde hun det eneste, hun kunne: Gik til landsbyens ældre.

Bad dem tale med hendes far. Forklare situationen og få ham til at acceptere det.

I hendes kultur er landsbyens ældre meget respekterede.

Da de kom for at tale med hendes far, gav de ham ikke noget valg. Han skulle acceptere Josephines situation. Hendes graviditet uden for ægteskab. Det, at hun var blevet gravid, inden hun var færdig med skolen. Begge ting noget, man ser ilde på i deres kultur.

Så det gjorde han. Accepterede det. På én betingelse. At hun fortsatte i skolen indtil hun skulle føde. Når barnet var født, skulle hun tage en pause fra skolen, tage sig af barnet. Men så snart det var blevet lidt større, skulle hun tilbage på skolebænken igen.

- Mine forældre har været meget støttende. De har opfordret mig til at tale om det hele.

Inden Josephine blev gravid, var det noget, hun var bange for. Hun ved ikke helt hvorfor, det var hun bare.

Men hendes graviditet gik fint. Indtil sjette måned. Her begyndte hendes fødder at hæve, og det gjorde hende bekymret, fortæller hun. Bekymret fordi hun ikke vidste, hvad der skete med hendes krop. Bekymret for fremtidige komplikationer.

Og de kom; komplikationerne.

Hun gik i fødsel.

- Det var værre end først antaget, Josephine begyndte at bløde voldsomt, siger en af de sygeplejersker, der var til stede under Josephines fødsel. Josephine havde det, vi på dansk kalder en fastsiddende moderkage.

Det tog tre kvarter at fjerne moderkagen. Og da Josephine kom hjem, oplevede hun den voldsomme blødning.

I dag er Josephine okay. Hun fortæller, at fødslen ikke har ændret så meget i hendes liv. Hun har stadig sine venner, sin kæreste, og hun skal tilbage til skolen, når hendes søn er lidt ældre. Det er det, hun glæder sig allermest til; skolen.

- Jeg føler mig ikke som en mor-mor. Jeg har stadig mine egne forældre og bor hos dem noget af tiden, og min mor behandler mig jo også stadig som et barn.

Men hun er mor. Og der er en del ting, hun gerne ville have vist om fødsler, inden hun stod midt i det, siger hun. Hun ville for eksempel gerne have vidst, at det gjorde ondt, og at der kunne opstå komplikationer.

Nu ved hun, at alt kan ske under en fødsel.

Derfor råder hun også andre gravide til at opsøge hjælp tidligt, gå til tjek hos lægen. At føde på hospitalet, og ikke hjemme som det ellers er kutymen.