Da et nyt p-pille studie landede, var min reaktion: Det har jeg vidst længe

P-pillen er blevet kaldt et af det 20. århundredes mest revolutionerende sundhedstiltag. Et lille hormonelt middel, der gav kvinder kontrol over deres fertilitet og banede vejen for uddannelse, karriere og økonomisk frihed.

Men for en række kvinder har den frihed haft en høj pris. For et nyt studie viser, at adgang til p-piller i teenageårene kan øge risikoen for depression senere i livet, særligt hos kvinder med genetisk sårbarhed.

Da studiet fra Københavns Universitet landede i feminas indbakke, kunne jeg ikke lade være med at sige lettere kækt til min chefredaktør: “Det har jeg vidst længe.”

Jeg refererede til et debatindlæg, jeg skrev i Politiken tilbage i 2023. For p-pillen og dens mulige bivirkninger har længe været min personlige kæphest. Jeg fik selv udskrevet p-piller tilbage i gymnasiet. Kort efter oplevede jeg depressive tanker. Dengang forbandt jeg det ikke med p-pillerne. Det gør jeg i dag.

Derfor er udbredelsen af viden om hormonel prævention og bivirkninger et af mine store interessefelter. Og jeg mener stadig, som jeg skrev dengang: Vi skal tale om p-pillen. Vi skal undervises i vores hormoner. Og vi skal informeres langt bedre om bivirkningerne.

Netop den oplysning bidrager det nye studie konkret til. Det bygger på genetiske data og livsforløb fra tusindvis af amerikanske kvinder og viser, at p-pillen kan fungere som en direkte trigger for psykisk sygdom hos genetisk sårbare grupper. Studiet peger desuden på, at de mentale følger kan udhule p-pillens ellers veldokumenterede positive effekt på uddannelse og arbejdsliv.

For mit eget vedkommende har de hormonfrie løsninger været nødvendige at kigge mod, efter at jeg har erkendt, at jeg ikke trivedes på p-piller, og derefter var jeg angst for at give mig i kast med anden hormonprævention.

For at få kvalificeret den nye forskning, har jeg talt med Amani Meaidi, der forsker i bivirkninger ved hormonel prævention og er medstifter af vidensprojektet Safe Choice. Det er et forskningssamarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Nordsjællands Hospital og Københavns Universitet.

Her forklarer hun, hvad det nye studie betyder, og hvad du bør vide om hormonprævention og risici lige nu.

Hvordan endte du med at specialisere dig i prævention og bivirkninger?

– Jeg fik interesse for at forske i bivirkninger ved prævention, fordi jeg tidligt i mit lægeliv indså, hvor store videnshullerne er på området. Det fandt jeg fagligt uacceptabelt i lyset af, hvor mange kvinder verden over der påvirkes af behandlingen. Det blev min motivation for at forske i hormonel prævention med det mål at styrke sikkerheden af kvinders præventionsvalg.

Hvor mange kvinder bruger cirka p-piller i dag?

– I Danmark var der 186.200, der købte p-piller sidste år. Dette tal er faldet markant gennem årene. På verdensplan er det estimeret, at omkring 150 millioner bruger p-piller og minipiller.

Hvad var din første tanke, da du så resultaterne af det nye studie om p-piller og depression?

– Jeg synes, at studiet og fundene er meget interessante. Studiet er lavet af en økonomisk forsker, og dét i sig selv er både spændende og vigtigt. Det er nemlig afgørende, at flere faggrupper og videnskaber bidrager med forskning på området, så vi kan lukke videnshullerne omkring p-pillen.

– Studiet udfordrer den udbredte samfundsøkonomiske forståelse af p-pillens historiske rolle i kvinders arbejdsmarkedstilknytning. P-pillen anses ofte for at have revolutioneret kvinders mulighed for at uddanne sig og arbejde, fordi den gav dem mulighed for effektivt at kontrollere fertiliteten og planlægge familie. I studiet undersøger forskeren, hvordan p-pillens velkendte bivirkning på det mentale helbred kan have påvirket kvinders arbejdsliv.

– Resultaterne indikerer, at særligt kvinder, som genetisk er mere sårbare over for depression, kan opleve negative konsekvenser for deres arbejdsliv, når de har adgang til p-pillen, for eksempel i form af flere sygedage.

– På den måde understreger studiet, hvor vigtigt det er at tage individuelle forskelle på kvinder med i betragtning, når man rådgiver om hormonel prævention.

Hvordan ser du som læge og forsker på den stigende viden om, at hormonel prævention kan påvirke både krop og psyke? Og hvad er det nye ved dette studie?

– P-pillens potentielle negative påvirkning af det mentale helbred har længe været kendt. Nu kommer der blot mere forskning, som gør os klogere på denne sammenhæng. Studiet er interessant, fordi det undersøger sammenhængen mellem p-pille, mental sundhed og arbejdsliv, hvilket giver en samfundsøkonomisk vinkel på problematikken.

Synes du, vi er på vej ind i en ny æra, hvor hormonprævention skal forstås langt mere nuanceret – helt ned på det enkelte patientniveau?

– Ja, det er i hvert fald det, som min forskningsgruppe arbejder på. Hormonprævention kan tåles bedre af nogle kvinder sammenlignet med andre. Det er vigtigt, at vi får kendskab til disse nuancer, så vi kan vejlede kvinderne korrekt og minimere antallet, som oplever bivirkninger.

– Det kræver meget mere forskning på området – og penge til forskningen.

Mange kvinder i den fertile alder spørger: “Hvad skal jeg gøre nu?” – hvad er dit vigtigste råd?

– Det er svært at give generelle råd, fordi kvinder kan stå i meget forskellige livssituationer og have forskellige behov for prævention. Det vigtigste for mig som læge er at sikre, at kvinderne bliver tilbudt sikre præventionsløsninger.

– Der findes også hormonfrie alternativer til hormonprævention. Alle præventionsformer har både fordele og ulemper, og i sidste ende handler det om, hvad der passer til den enkelte kvinde. Som læger er vi naturligvis også begrænset af de muligheder, der findes på markedet.

Mange unge mennesker synes, det er svært at navigere i prævention i dag. Hvad ser du som de største videnhuller?

– Jeg forstår godt, at mange synes, det er svært at navigere i al den information om især hormonprævention. Derfor er det vigtigt at søge professionel rådgivning hos sin læge, hvis man er i tvivl.

– Hormonprævention tåles af mange kvinder, som er glade for løsningen, og man kan jo være sådan en kvinde. Som forskere er vi nødt til at blive klogere på, hvem der tåler hvad, så vi kan vejlede mere sikkert.

Mentale bivirkninger fylder meget i debatten. Hvad er det vigtigste, kvinder skal forstå?

– Jeg synes, at det er relevant, at bivirkninger på det mentale helbred fylder mest, da det er en langt hyppigere bivirkning end for eksempel blodpropper. Mit råd er, at man ikke skal lade sig skræmme, men at man skal lytte til sin krop som kvinde. Det er vigtigt, at kvinder ved, at hormonprævention (p-piller, minipiller, hormonspiral, p-stav, p-sprøjte, p-plaster, p-ring) kan påvirke humøret, så kvinderne har en chance for at opdage, hvis de er uheldige at udvikle en bivirkning.

Hvem er mest udsat for alvorlige bivirkninger?

– Det er vigtigt, at kvinder er opmærksomme på, at hormonprævention som p-piller, minipiller, hormonspiral, p-stav, p-sprøjte, p-plaster og p-ring kan påvirke humøret, så de har en chance for at opdage det, hvis de udvikler alvorlige bivirkninger.

Skal kvinder være bekymrede – eller primært bedre informerede?

– Jeg er sikker på, at alle kvinder kan træffe det korrekte præventionsvalg for dem, så længe det er på et informeret grundlag. Her er det vores job som både forskere og læger at skabe mere og mere viden og formidle den korrekt til kvinderne.

Hvad vil du sige til kvinder, der overvejer at stoppe deres prævention af frygt efter at have læst studier som dette?

– Det handler om en opvejning af fordele og ulemper. Hvis man trives på sin hormonprævention, hvorfor så stoppe?

Er den praktiserende læge det rigtige sted at få rådgivning?

– I en tid, hvor man kan blive bombet med information fra alle sider, synes jeg, at det er vigtigt, at præventionssamtalen tages med sundhedsfaglige. Det stiller selvfølgelig også krav til, at vi læger skal uddannes bedre i forståelsen af præventionsbivirkninger og i formidlingen heraf.

Hvordan ser du fremtiden for hormonprævention?

– Jeg håber, at vores forskning bidrager til lysten til at udvikle mere sikre præventionsmidler. Udviklingen af et så hyppigt anvendt lægemiddel skal jo helst ikke være stillestående. Vi skal altid bestræbe os på at udvikle effektive og sikre lægemidler. På hormonpræventionsområdet er der plads til en sådan udvikling. I hvilken retning den kommer til at gå, ved jeg ikke. Men jeg ved, at der er en del, der forsker i hormonfrie barrieremetoder, en slags opkvalificering af kondom og pessar.

Er p-pillen ved at nå sin udløbsdato?

– Det tror jeg ikke. Den er stadig ret populær, og mange er glade for den.

Hvad optager dig mest i din forskning lige nu?

– Jeg arbejder med kortlægning af bivirkninger, som vi endnu ikke har et stort kendskab til. Jeg lægger vægt på at sammenligne de forskellige typer hormon-præventionsmidler, så vi kan finde ud af, hvad der er sikrest at anbefale.

Ser du særlige tendenser ved hormonspiraler?

– Min forskning peger på, at hvis man ønsker en hormonspiral som prævention, så bør man gå efter spiralen med næstmindst hormon i, fordi:

– Den med mindst hormon i øger risikoen for graviditet uden for livmoderen mere end de andre hormonspiraler.
– Den med mest hormon i øger risikoen for depression mere end de andre.

Hvad håber du, forskningen kan føre til på længere sigt?

– Sikrere præventionsvalg for kvinder, så de kan træffe et informeret valg omkring prævention og har mulighed for at vælge metoder, som er effektive og sikre for dem.

Hvad ville du ønske, at alle unge kvinder fik at vide, før de starter på hormonprævention?

– Hormonprævention kan påvirke humøret negativt og give anledning til bl.a. depression. Det er en almindelig bivirkning, som kan være svært invaliderende. Derfor er det vigtigt at holde øje med eventuelle humørændringer, når man starter på hormonprævention.