https://imgix.femina.dk/media/6a349c0ced1a4474975eacaa8aa3695b.jpg
Skønhed

FEMINA anbefaler: Tips til øjenmakeup

17. august 2011
af Marlene Kronborg
Foto: Clinique m.fl.
FEMINA giver dig 5 tips til dine øjenmakeup fra den kendte makeupartist Francesca Tolot

Er dine øjne for tætte, for små eller for trætte? Følg celeb-makeupartisten Francesca Tolots gode råd, og få skønne øjne uanset form og farve.

1. Sidder dine øjne tæt, brug da en lysere farvenuance i den inderste krog af dine øjenlåg og langs siden af din næse. Benyt gerne et highlighter-produkt ved tårekanalen.

2. Sidder øjnene længere fra hinanden, eller har du en bred næse, skal farven i inderste krog af øjenlågene og langs siden af næsen være en mørkere farvenuance.

3. Hvis du ønsker større øjne, tilfører du en lysere øjenskygge i midten på det øverste stykke af øjenlåget.

4. Har du trætte øjne, så læg en let reflekterende skygge øverst på øjenlåget. Benyt en mørkere farvenuance i "folden" og nederst på dit øjenlåg. Efter det første lag mascara påfører du det andet lag, men blot på midten af både over- og undervipperne.

5. Hvis du stadig ikke føler, at dit look er stærkt nok, så påfør eyeliner langs vipperne for at intensivere looket.

LÆS OGSÅ: SYV TRIN TIL PERFEKT MAKEUP>>

Læs også