græskar-cupcakes
Mad

Amerikanske græskar-cupcakes med frosting

31. oktober 2011
af Helle Brønnum Carlsen
Halloween - eller allehelgensaften - er en hyggelig lejlighed til at bage små søde cupcakes. Pynt dem med små græskar og lækker frosting, så er du helt klar til en stemningsfuld efterårsaften fuld af uhygge!

Amerikanske græskar-cupcakes med frosting

(12 stk.)

Det skal du bruge
225 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt ingefær
150 g solsikkeolie
1½ dl cremefraiche 18%
225 g sukker
2 store æg
125 g græskarkød, revet groft på rivejernet
75 g hakkede valnødder

Frosting
25 g blødt smør
200 g flødeost
75 g flormelis
15 dråber vaniljeekstrakt
Lidt stødt kanel

LÆS OGSÅ: Skab hyggelig uhygge til halloween

Pynt
250 g marcipan
Orange konfektfarve
Lidt sort glasurfarve, gerne i tube

Bland alt det tørre i én skål og alt det våde i en anden. Bland begge dele med revet græskar og hakkede nødder. Kom i muffinsforme og bag ved 200° i 15-20 min. Pisk smør, ost, flormelis, kanel og vanilje sammen og smør det på de afkølede muffins. Farv marcipanen orange og form små bolde på størrelse med valnødder. Lav linjer og stilk som var det græskar og sæt mønstre på til græskarmænd.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også