https://imgix.femina.dk/media/4305df2b49fc40c0b5343afbbf7c347c.jpg
Se, lyt & oplev

Juliette Binoche i familiedrama

14. juli 2009
af RIKKE ROTTENSTEN
Sommertid er en fin og diskret film, der desværre har lidt for mange lange scener om fransk kunst og familiefølelser

Scenen er perfekt fransk: Et gammelt landhus fyldt med de smukkeste, skønneste ting fra fransk kunsthistorie. Møbler, malerier, vaser. I en uorden, som kun franskmænd kan få til at se lækkert ud. Store lammekøller på vej i ovnen. Tre succesfulde søskende med koner og børn på besøg hos deres mor i anledning af hendes 75-årsdag. Men de er lidt fremmede her, kommer sjældent, datteren Adrienne (Juliette Binoche) er designer i New York og evigt teenagemopset i sin attitude, sønnen Jérémie (Jérémie Renier) bor i Shanghai og rejser konstant, mens sønnen Frédéric (Charles Berling) mest er familiemenneske og den eneste, der bor i Paris. Da moderen pludselig dør, er det Frederic, som står med ansvaret.

For mange lange scener
Filmen er især interessant i sin beskrivelse af "børnene" i 40'erne og deres vidt forskellige måder at håndtere fortid, fremtid og familiehistorien på.
Længe er Sommertid en rigtig fin og diskret film om det svære ved at skulle tage ansvar for en hel familie og dens historie, fordi man pludselig bliver ældste led i kæden. Men det glider ud i for mange lange scener om fransk kunst og tårepersende familiefølelser. Premiere 10. juli.

Læs flere anmeldelser:
Brüno
Sorte kugler
Crossing Over

Young Victoria

Læs også