https://imgix.femina.dk/media/cd2da418729940ecae27d94c42e55b05.jpg
Se, lyt & oplev

Karen Rosenberg har overgivet sig til kærligheden

19. juni 2009
af Susse Wassmann
Foto: Heidi Maxmiling
Karen Rosenbergs nye plade er både en kærlighedserklæring til kæresten og til kærligheden selv

Det er fem år siden, hun udgav sin meget anmelderroste plade "Ingen Smalle Steder", og "Stiletto" er i høj grad et billede på den udvikling, Karen har været igennem siden sidst. Ikke kun musikalsk, men også menneskeligt.

Når friheden blider et fængsel
- Min plade afspejler selvfølgelig det sted, hvor jeg selv står i mit liv lige nu, og jeg har fundet ud af, at jeg føler mig allermest fri, når jeg overgiver mig til kærligheden. For friheden er jo ikke noget værd, hvis ikke man har lov til at være sammen med den, man elsker. Hvis man bare jagter friheden for frihedens skyld, bliver man netop fanget i en følelse, man ikke har lyst til at være i, og som ender med at blive et fængsel. Jeg vender den om og siger: Ja, jeg overgiver mig! Men uden at miste mig selv i det, som jeg har oplevet før. Nu tør jeg godt være sårbar og sige højt: Jeg har brug for dig! Jeg vil gerne være sammen med dig! Det er meget blottende, og sådan har jeg aldrig haft det før.

Plads til både selvstændighed og overgivelse
Er pladen også en kærlighedserklæring til din kæreste? - Fuldstændig! Og jeg håber, at han er rigtig glad for den, haha! Men det er jo ikke, fordi jeg lægger mig på knæ foran ham, for jeg er stadig en kvinde, som sagtens kan sætte stiletten ned og sige: Fandeme nej! Men den selvstændighed, jeg står for, kan sagtens rumme overgivelsen til kærligheden. Det er sådan en misforstået kvindeting, at man skal give køb på det ene for at få det andet. At man enten skal være en benhård lady eller en omsorgsfugl. Jeg er jo ikke mindre selvstændig, fordi jeg elsker, og jeg er heller ikke blevet mildere i kanten af at overgive mig til kærligheden, understreger Karen,

Kæresten er også produceren
Karen og kvitterer med et "tak skat, hvor er du sød", da hendes kæreste og producer Vagn Luv kommer ud i gårdhaven foran studiet og serverer kaffe for os. - I starten var jeg lidt bange for at sætte vores forhold over styr, hvis vi også skulle arbejde sammen, men på den anden side havde jeg det sådan: Vagn er den bedste producer i Danmark, så hvorfor skal vores forhold stoppe mig i at arbejde sammen med ham? Så vi kastede os ud i det, og det er gået rigtig godt. Musikken er jo ikke kun vores arbejde, det er vores passion, vores liv, og det er rigtig dejligt - også - at kunne dele det, fortæller Karen, som dog glæder sig til "bare at være kærester" efter en hård periode med arbejdet med den nye plade.

Læs også:
Anders Matthesen tror på karma

Læs også