Jeg lever i en boble

Hej Renée.
Jeg er en pige på 17, som er ude, hvor jeg ikke kan bunde. Nu har jeg i ca. et år befundet mig i en tilstand, som ikke kan beskrives som andet end en "drømme"tilstand. Jeg har det med at overbekymre mig om alt og alle, og jeg har det næsten fysisk dårligt, hvis jeg tror, mine nærmeste er ulykkelige.
Der har også været problemer med mine forældre - i hvert fald efter min mening. For to år siden begyndte jeg at blive rædselsslagen for, at mine forældre ville skilles, og det begyndte at æde mig op indefra, indtil jeg juleaften brød sammen og snakkede med dem. De har flere gange siden fortalt mig, at de aldrig bliver skilt. Det er jeg heller ikke i tvivl om mere. Problemet er, at min mor har det svært med alkohol, da hun ikke selv drikker og ikke kan lide fulde mennesker. Min far er mere løssluppen og lugter også af alkohol nogle gange, når han kommer hjem fra arbejde. Hendes utryghed gør også mig utryg. Min mor og jeg har snakket med min far om alkoholen, men han sagde, at han godt kunne lide en øl i ny og næ, og syntes, det var åndssvagt, vi kaldte det for smugdrikkeri. Jeg ved bare, at jeg to-tre gange i løbet af de sidste fem år har fundet flasker gemt i huset. Det får mig til at tænke på, om han mon er alkoholiker. Han kunne dog ikke se, hvad problemet var, da han aldrig var fuld og aldrig, som han selv sagde det, svingede rundt i huset som en dranker. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har placeret mig selv i denne rolle som "mægleren", når jeg kun er 17. Det virker, som om alt, hvad jeg gør, er som i en film, og jeg er tilskuer. Nu vil du måske sige, ligesom min læge, at jeg skal gå til psykolog, og ja ... det er nok en god idé, men for det første har min familie ikke råd til det, og for det andet har jeg ikke lyst til, at det skal stå på mit papir, da jeg er rimelig sikker på, at det kan komme frem i fremtiden. Min mor foreslog, at jeg skrev til dig, da hun altid læser din brevkasse og har stor respekt for de ting, du har oplevet og overlevet, og jeg håber, du på nogen måde kan hjælpe mig. Hilsen
Pigen i boblen

Kære lille pige i boblen.
Efter at have læst dit brev er jeg slet ikke i tvivl om, at selvfølgelig skal du have hjælp. Og eftersom det også er den opfattelse, din læge har, betyder det, at du sikkert vil kunne få en henvisning derfra, og så skal du/I ikke selv betale.
Du skriver, at du hører og ser ting om alkohol i din familie, men at det benægtes. Til det vil jeg fortælle dig, at alkoholikere vil benægte herfra og til verdens ende. Måske fordi de skammer sig, måske fordi de ikke magter at se problemet i øjnene. De vil manipulere med dig og forsøge at fortælle dig, at det, du oplever, ikke er rigtigt. Men tro mig: Det, du oplever og tænker, er virkeligt. Så tag det alvorligt. Jeg ved ikke, om den tilstand, du befinder dig i lige nu, kan siges at være direkte forbundet med, hvad din far og mor har af indbyrdes skænderier om alkohol, men jeg véd, det er skadeligt for et barn ikke at blive taget alvorligt og at blive løjet for. Der findes en forening, der hedder Al-Anon - Anonyme Alkoholikere - og dér kan ikke alene alkoholikerne gå hen, hvis de ønsker at blive tørlagt, men også deres pårørende. F.eks. er der Alateen for børnene. Dér kan man få lov at sige, hvad man har på hjerte, uden at blive dømt på det, og man kan lytte til, hvad andre har af erfaringer, sorger og glæder omkring livet med en alkoholiker. Jeg synes, det ville være oplagt for dig at tage kontakt til Al-Anon i dit område. Du kan gå ind på alateen.dk og se mere.
Jeg synes, det er rigtig vigtigt, du gør noget for dig selv ret hurtigt. Hvis du har brug for at skrive igen, så gør det endelig - også jeg hjælper dig gerne videre frem. Kærlig hilsen
Renée

Spørg Renée
Renée Toft Simonsen er Cand.psyk. Har du et spørgsmål til Renée, kan du skrive til hende på renee@femina.dk, så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.