https://imgix.femina.dk/media/093df7d01a0a45c396553b829334cd42.jpg
Familieliv

Pas på dit barn i solen

20. marts 2011
af Maj Bjerring Sørensen
Foto: colourbox
Slut med solforbrændinger!

Det er skønt og sundt for de små at være udendørs, men når solen skinner, skal du passe på. Solforbrændinger gør ondt, og de øger risikoen for, at dit barn får hudkræft senere i livet. Derfor er det vigtigt, at du beskytter dit barns hud mod solen. Spæd- og småbørn, der ikke kan gå, bør aldrig udsættes for direkte sol. Når det kommer til de lidt større børn, har Kræftens Bekæmpelse en række råd, du bør følge.

Råd til forældre:
- Søg skygge mellem 12 og 15, når der er få skyer på himlen.
- Den allerbedste beskyttelse er let tøj og en hat.
- Brug rigeligt solcreme med vandfast faktor 15, hvor tøjet ikke dækker. En håndfuld (to-tre spsk eller mere) til én barnekrop. Når barnet har badet og er blevet tørret, bør du smøre igen.
- Skab skygge over sandkasse og badebassin, når solen bager.

Også værd at vide:
- Solcremer kan svanemærkes.
- Du kan købe soltøj, som beskytter effektivt mod UV-stråling - også når det er vådt, og som samtidig er rart at have på, når man sveder. Der er flere leverandører på markedet, men tøjet bør være godkendt efter den australske standard AS/NZS 4399.
- Du kan købe solsejl i flere prisklasser, som du nemt kan flytte rundt efter behov.

Læs også:
Solcreme eller UV-tøj?
Solsikker

Læs også