fisk

Alle artikler om fisk

Indholdet fortsætter under annoncen

Fisk

Fisk er andet og mere end de panerede fiskefileter af tvivlsom oprindelse, du kan finde på dybfrost.

Herhjemme er vi nok mest vant til at spise fisk som rødspætte, laks og torsk, makrel og tun på dåse og så en enkelt pangasius fra frost. Men der findes jo uendeligt mange flere arter fisk - bare ikke i supermarkederne... Vil du spise andre slags fisk end dem, jeg lige har nævnt her, er du nok nødt til at finde hen til en fiskehandler, eller du kan selvfølgelig selv fange dine fisk.

Selvom vi er et land omgivet af vand på de fleste sider, spiser vi faktisk ikke særlig meget fisk. Af et land, der mestendels består vand, er det alligevel utroligt, at der skal kampagner til for at vi kommer til at spise bare en lille smule fisk. Kampagnerne for at spise fisk 2 gange om ugen blev for alvor skudt i gang i slutningen af 90'erne med de populære reklamer med Minna og Gunnar.

Her på Femina.dk synes vi selvfølgelig også, det er vigtigt at spise fisk regelmæssigt, og derfor har vores madplaner altid mindst én ret med fisk eller skaldyr. Alle de madplaner med alle de opskrifter har selvfølgelig medført, at vi har en masse opskrifter med fisk. Og vi begrænser os altså ikke kun til de sædvanlige fisk, du kan finde i supermarkedet, men vi har også andre fiskearter som havtaske, hvilling og lange, som du må til fiskehandleren efter.

Når du køber fisk, er det vigtigt, at de er så friske som muligt, da ferske fisk ikke kan holde sig særlig længe. Og de friskeste fisk finder du selvfølgelig på havnen, når kutterne kommer ind med dagens fangst - det er som regel også her, fiskene er billigst. Alternativt har fiskehandlere også gerne meget friske fisk, eller du kan vælge at få dine fisk leveret direkte til døren. De firmaer, der leverer fisk, er rigtig gode til altid at have så friske fisk som muligt.

Her på siden har vi samlet de bedste opskrifter med fisk, vi overhovedet kunne opstøve på Femina.dk

God fornøjelse og velbekomme!