boller i karry
Træning og kost

Boller i karry med æble og gulerødder

24. august 2012
af Christine Bille Nielsen
Foto: Betina Hastoft
Få opskriften på boller i karry der er alle tiders favorit ved middagsbordet med et twist af sødme fra frugt og grønt - lige til at glæde gamle og unge

Boller i karry er en sand klassiker og en aaftensmads ret mange elsker, både fordi den er nem at lave og så fordi det smager så godt. Derfor giver vi dig nu en opskrift på boller i karry med et lille twist af surt og sødt, som på ingen måder forringer denne lækre ret. God appetit!

Få også opskriften på: Lækker helstegt kylling med citrusfrugter

Ingredienser til boller i karry
Kødboller:

• 400 g hakket kalv og flæsk (højst 10 % fedt)
• 1 tsk. salt
• 1 æg
• 1 dl havregryn
• 1 dl mælk (skummet-, mini- eller letmælk)
• Friskkværnet peber

Karrysauce:

• 2 løg
• 2 æbler
• 2 gulerødder
• 2 tsk. rapsolie
• 2-4 tsk. karry
• 1 spsk. hvedemel
• Salt og friskkværnet peber

Tilbehør til boller i karry:

• 250 g rå ris
• 1 dl rosiner
• 2 æbler
• Evt. 1 bundt frisk koriander

Læs også opskriften på: Lakse lagsagne

Boller i karry - Sådan gør du:

1. Kødboller: Rør kødet grundigt sammen med de øvrige ingredienser til farsen. Bring 1 l vand i kog i en gryde med ½ tsk. salt. Form farsen til ca. 20 små boller og læg dem i vandet. Lad dem koge i 10 minutter, tag dem op og læg dem på en tallerken. Gem kogevandet.

2. Kog risene efter anvisningen på pakken.

3. Karrysauce: Pil løgene og hak dem. Skræl æbler og gulerødder og skær dem i tern. Svits løg, æbler og gulerødder i olien i en gryde. Tilsæt karry og hvedemel og lad det svitse med et øjeblik. Tilsæt 7 dl af kogevandet fra kødbollerne og lad saucen koge i 15 minutter under låg.

4. Blend saucen (gerne med en stavblender direkte i gryden), til den er glat og jævn. Lad kødbollerne småkoge 5 minutter i saucen og smag til med salt og peber.

5. Server med kogte ris, rosiner, æbler skåret i både og evt. et drys korianderblade.

TIP! Gulerødderne i saucen kan erstattes med andre rodfrugter, f.eks. pastinak, eller persillerod. Du kan også lave kødbollerne af hakket lam, kylling, kalkun eller okse.

SPIS BEDRE har en af de mest populære opskrifter på boller i karry - der er en samling af idéer til tilbehør, og tips til de perfekte boller. Se opskriften her: Boller i karry

Læs også