5 2 kuren
Panther Stock
Kost & motion

5 2 kuren: Fastekuren alle taler om

5 2 kuren: Spis, som du plejer 5 dage om ugen og hold en let faste de øvrige 2 dage. Det giver garanti for sundt vægttab, lover Kate Harrison, der er forfatter til bestselleren ”5:2 diæten”. Læs her, hvad kuren går ud på, og hvordan du taber dig på den revolutionerende diæt

5 2 KUREN | 5:2 DIÆTEN - KORT FORTALT

Vil du tabe dig ca. et halvt kilo om ugen? Så spis, hvad du vil 5 dage om ugen, og hold en let faste 2 dage om ugen. På dine 2 fastedage må du spise ca. 500 kalorier (brug dem helst på en lille morgenmad og en lille aftensmad) samt drikke rigeligt vand og supplere med sort kaffe og te, som ikke indeholder nogen kalorier.

LÆS OGSÅ: Man skal passe på ikke at tage slankekuren for vidt. Se de skræmmende billeder af nogle af verdens mest kendte kvinder, der sulter sig selv

 

7 gode grunde til at følge 5 2 KUREN

1) Den lader dig spise din yndlingsmad det meste af tiden
2) Den gør det muligt for dig at tabe dig og holde vægten (de fleste på 5 2 kuren | 5:2 diæten taber sig ca. et halvt kilo om ugen)
3) Den gør dig skarpere i hovedet og stærkere i kroppen
4) Den vil ændre din indstilling til mad og sult for altid
5) Den er fuldstændig fleksibel, så du kan tilpasse den din livsstil
6) Den passer både til mænd og kvinder og til dem, der aldrig har været på kur før, og dem der har prøvet alt. 
7) Du vil have lyst at holde fast i den gennem resten af livet

Læs også: 16 forslag til sunde og kalorielette mellemmåltider - se dem her

Læs også: 16 forslag til sund og kalorielet morgenmad - se dem her

 

HVORDAN FUNGERER 5 2 KUREN?

- Så længe jeg holder nøje øje med mine madvaner to dage om ugen, ved jeg, at jeg resten af tiden kan tillade mig at nyde lidt af det, jeg holder af – og stadig tabe mig. Siden jeg opdagede kuren, har jeg tabt mere end ni kilo uden at give afkald på noget af den mad, jeg virkelig elsker: Ost, chokolade og en cocktail i ny og næ.

Til morgenmaden i dag nød jeg en croissant med chokolade og mandler fra det bedste bageri, jeg kender. Takket være 5 2 kuren kan jeg nu forkæle mig selv, men stadig tabe mig.
 I morgen skal jeg så faste. Det er én af to ugentlige fastedage (2-tallet i 5 2 kuren), hvor jeg gør tingene helt anderledes. Strengt taget er det ikke rigtig faste, for jeg må spise op til tre små måltider. Men de fleste på 5 2 kuren kalder alligevel disse dage med reduceret kalorieindtag for fastedage.
 

 

 

Hvis du læser denne artikel på din mobil eller iPad, kan du hurtigt hente DEN ULTIMATIVE GUIDE her

 

HVAD MÅ MAN SPISE PÅ FASTEDAGENE I 5 2 KUREN?

- På en sådan fastedag spiser jeg cirka 25 procent af de kalorier, min krop reelt har brug for, dvs. ca. 500-700 kcal. Med et indtag på det niveau forandres den måde, mit stofskifte fungerer på, men jeg kommer ikke til at føle mig svimmel eller ulideligt sulten, sådan som det formentlig ville være tilfældet ved en ”rigtig” faste.

Jeg spiser ved frokosttid og aftentid. F.eks. noget suppe til frokost og en mindre ret bestående af grøntsager i karrysauce til aftensmad, efterfulgt af lidt ekstra grøntsager eller måske noget yoghurt eller et stykke frugt til dessert. Og jo, det er et meget begrænset fødeindtag, men jeg er ligeglad, for dagen efter kan jeg glemme alt om at tælle kalorier og spise, hvad jeg har lyst til.

Læs også: Hvilken slankekur skal du vælge? Se guiden til de mest populære slankekure her

 

HVORFOR ER 5 2 KUREN SUND?

- I medicinske kredse har man gennem længere tid kendt til fordelene ved at faste, men nu er denne måde at spise på endelig ved at blive mainstream. Når du reducerer dit kalorieindtag radikalt i korte perioder, som du gør i 5 2 kuren, fremtvinger du nogle forandringer i dit stofskifte og din hjernefunktion, som kan bidrage til at formindske risikoen for at blive ramt at de sygdomme, vi alle frygter: Kræft, hjertesygdomme, Alzheimers og diabetes. Når din krop arbejder hårdt for at reparere de celler, som er blevet beskadiget af aldring og dårlig livsstil, gavner det både kroppen og hjernen. Med 5 2 kuren har jeg mere energi, end jeg har haft i årevis, min indstilling til tingene er blevet mere positiv, og jeg føler mig yngre – og ser også sådan ud.

Læs også: 6:1 kuren- Sådan gør du