Dit indre barn
Psykologi

Få kontakt til dit indre barn – og lær dig selv bedre at kende

Mange af os kender nok til at fare op og overreagere, hvis vi møder modstand. Og faktisk kan det skyldes ubearbejdede oplevelser i vores barndom! Derfor kan vi lære at reagere mere hensigtsmæssigt ved at tage kontakt til vores indre barn.

Dit indre barn kan lære dig at reagere mere hensigtsmæssigt

Har du prøvet at reagere barnligt og uhensigtsmæssigt på konflikter, kritik eller problemer over for din kæreste, dine børn, venner eller kolleger? Hvis ja, så er du langtfra den eneste. De færreste af os er dog bevidste om, at vores uhensigtsmæssige reaktionsmønstre ofte hænger sammen med ubearbejdede barndomsoplevelser. Og her kommer metoden ”Indre barn” ind i billedet.

Denne metode går ud på at skabe kontakt til de ubearbejdede oplevelser i barndommen, der, hvor de uhensigtsmæssige følelsesmæssige reaktioner første gang viste sig.

Ifølge psykoterapeut Kasha Hansen, der afholder workshops, hvor man kan arbejde med sit indre barn, er vores tidligste følelser, tanker og erindringer irrationelle og primitive, fordi barnet ikke har den voksnes kognitive forudsætninger for at forstå sammenhænge. Alt, hvad vi oplever senere i livet, filtreres igennem barndommens erfaringsverden. Det er også derfor, vi kan blive ved at gentage de samme fejl uden at lære af dem.

 

Vi har flere indre børn

Vi har mange delpersonligheder i os med hver deres alder. Det indre barn eller de yngre dele er de dele af os, der aldrig er blevet voksne – både i positiv forstand, for eksempel legebarnet i os, og i negativ forstand, for eksempel det magtesløse indre barn, der kun er omkring fem år, og som ikke tror, det er noget værd.

– Da det er barnet, der til at begynde med dannede nogle grundlæggende overbevisninger gennem sine erfaringer, er det via kontakten til vores indre barn, at vi opnår forandring i voksenlivet, siger Kasha Hansen.

Hun peger på, at man kan arbejde terapeutisk med sit indre barn ved at genopleve tingene på den måde, man oplevede dem i barndommen, men fordi man nu er voksen, vil det voksne jeg selv være der for at beskytte og støtte det indre barn, mens det får bearbejdet barndommens oplevelse. Det er således den voksne del af os, der gør arbejdet.

– Som voksen kan man hele sig selv ved at være sit indre barns gode forælder og gå ind og berolige nervesystemet med at tale kærligt til sit indre barn og give barnet det, barnet havde behov for, men som det ikke fik. Hvis man har svært ved at huske sig selv som lille, kan man eventuelt se på gamle fotos. Vores problemer kan stamme fra forskellige aldre i vores barndom, så det gælder om at finde ud af, hvornår man tidligst havde den følelse, der viser sig ved det problem, man har, siger Kasha Hansen.

 

LÆS OGSÅ: Det er vigtigere at anerkende end at rose sit barn

 

Mød dig selv med omsorg

Ved at arbejde med oprindelsen af følelsen og det indre barn kan man hele sig selv, fordi man giver sig selv det, som man savnede som barn og ikke længere kan få fra sine forældre.

– Det er en rejse tilbage i tiden, der kan skabe andre, mere nuancerede og positive billeder, som kan opveje de negative billeder. Vores hjerne er indrettet sådan, at den lige så gerne vil tro på det gode, så derfor er det muligt at ændre den måde, vi opfatter vores fortid og os selv på, siger Kasha Hansen.

– Men det kræver, at man er i stand til at møde sit indre barn med omsorg og forståelse. Inden for Indre barn-metoden er der mange måder at bearbejde de gamle sår, vi har på sjælen. Det er vigtigt at få dem helet, så vi igen kan tro på os selv, være nærværende og åbne – både over for os selv og andre. Når arbejdet med det indre barn lykkes, kan vi finde ind til den kerne af ro, som vi alle sammen er født med, og handle mere konstruktivt og frit i stedet for at gentage de uhensigtsmæssige mønstre igen og igen, slutter Kasha Hansen.

 

LÆS OGSÅ: Husk at give dig selv omsorg

 

Sådan får du kontakt med dit indre barn

1. Bliv bevidst om, at du har et problem, og at du ønsker at arbejde med det.

2. Tænk over, hvornår de følelser, der er knyttet til dit problem, første gang opstod i dit liv.

3. Forestil dig selv i den alder, hvor du første gang oplevede følelserne. Hvis det er svært, så find et foto af dig selv.

4. Spørg nu dig selv:

• Hvordan var det at være mig dengang?

• Hvad havde jeg brug for?

• Hvad ville jeg ønske, at en voksen   havde sagt til mig?

5. Forestil dig, at du fortæller dig selv – som den voksne, du er nu – de ting, som dit indre barn har brug for at høre.

6. Hvis du har svært ved at finde ordene eller ved i det hele taget at tale kærligt til dig selv, fordi det er uvant, kan du få hjælp og støtte hos en terapeut.