Strik

Strik en trendy trøje til de små

Den er blød og sød og super trendy i både vuggeren og børneren. Du kan strikke den til dem på 1, 2 og 3 år. Her er trøjen strikket i neutral beige med borter i forskellige kradse farver, men du kan sagtens strikke borterne i samme kontrastfarve eller hele trøjen i samme farve

ROBERTAS SOMMERTRØJE
Str. 1-2-3 år.

DET SKAL DU BRUGE:
150-200-200 g Roma fra Hjertegarn i beige (fv. 2122) og 50 g (eller en rest) i hver af farverne koral (fv. 433), orange (fv. 3255) og stærk grøn (fv. 7100), ELLER du kan nøjes med 50 g i en af farverne og strikke alle borterne i samme farver. Pinde nr. 3 og 4. 5 små knapper.

MÅL:
OVERVIDDE: 60-66-72 cm.
HEL LÆNGDE: 30-33-36 cm.
ÆRMELÆNGDE: 21-24-27 cm.

STRIKKEFASTHED:
20 m & 28 p = 10 cm. Det er vigtigt, at strikkefastheden passer, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

PERLESTRIK:
1.p (vrangsiden): 1 vr, * 1 vr, 1 r *, gentag fra * til *, og slut med 2 vr.
2.p: 1 r, * 1 vr, 1 r *, gentag fra * til *, og slut med 2 r.
Gentag 1. og 2. p.
GLAT MED STRUKTURPRIKKER:
Strik 9 p glat, idet der begyndes og sluttes med 1 vrangpind.
10. p: 2-5-8 r, * 1 vr, 13 r*, gentag fra * til *.
Strik 9 p glat.
20. p: 9-12-15 r, * 1 vr, 13 r*, gentag fra * til *.
Disse 20 p danner mønster og gentages.

BAGSTYKKET: Slå 61-67-73 m op på p nr. 3 med koral garn, og strik 4 p perlestrik. Skift til p nr. 4 og beige garn, og fortsæt i glat med strukturprikker. Når hele bagstykket måler 30-33-36 cm, lukkes af til skulder i hver side for 5-7-7 m 1 gang og 6-6-7 m 2 gange. Sæt de resterende 27-29-31 m på en hjælpep til hals.

VENSTRE FORSTYKKE: Slå 29-32-35 m op på p nr. 3 med koral garn, og strik bort og glat med mønster som på bagstykket. Når hele forstykket måler 26-28-29 cm, sættes 6-7-8 m over på en hjælpep til hals i venstre side af forstykket. Fortsæt lige op, og luk af for 3 m 1 gang mod halsen. Tag derefter 1 m ind på hver 2. p mod halsen 3 gange. Når forstykket i siden måler det samme som bagstykket, lukkes af til skulder som på dette.
HØJRE FORSTYKKE: strikkes om venstre, men modsat.

ÆRMER: slå 37-39-41 m op på p nr. 3 med koral eller orange garn, og strik bort og glat med mønster som på for- og bagstykker, MEN på 10. strikkedes således: 4-6-8 r, *1 vr, 13 r*, gentag fra * til *, OG samtidig tages 1 m ud i hver side på hver 8.-10.-10. p til der er 49-51-53 m. Når hele ærmet måler 21-24-27 cm, lukkes elastisk af for alle m på en gang, og der sættes en mærketråd midt på. Strik et ærme magen til, men evt. med en anden farve bort.

MONTERING: Sy skuldersømmene sammen, og sy ærmerne glat i (pas på hverken at klemme eller strække ærmet). Sy side- og ærmesømmene sammen på en gang. Strik med p nr. 3 og orange eller anden farve garn 71-73-75 m op rundt i halsen (m på hjælpep iberegnet), og strik 3 p perlestrik. Luk elastisk og jævnt af i ret. Strik 76-81-84 m op langs VENSTRE forkant med grønt eller anden farve garn, strik 3 p perlestrik, og luk elastisk og jævnt af i ret. Strik bort som venstre, men med 5 små knaphuller jævnt fordelt (tæl ud på venstre), idet første og sidste strikkes 2 m fra kanten. Et knaphul strikkes således: 2 r sm, slå om. Pres trøjen forsigtigt fra vrangen, og sy knapper i.

Strik en fin babyvest

Kom godt i gang med FEMINAs strikkeskole