Strik

Hækl en skøn og lun jakke

Jakken kan bruges både ude og inde og så er den i tyk blød ud, så det er noget, der går stærkt!

Materiale: INCAWOOL, 100% uld.
Alternativ: Ragg-Strømpegarn, 70% uld sw/30% Nylon.
Vær opmærksom på garnforbruget ved alternativ kvalitet, da løbelængden på garnet ikke altid er den samme. Det kan også være nødvendigt at skifte pindenr.

Str.: S (M) L (XL).
Garnforbrug: Bundfv.17 (18) 20 (22) ngl á 100 g (fv. 2260)
Kontrastfv. 1 (1) 1 (1) ngl. á 100 g (fv. 402)
Tilbehør: 7 knapper
Modellens brystvidde: 98 (106) 114 (122) cm
Hel længde: 83 (84) 85 (86) cm + krave
Hæklenåle: Nr. 5, 6 og 7
Hæklefasthed: 9 fm i bredden og 10 rk i højden = 10 x 10 cm
Bemærk: Passer strikkefastheden ikke, må der forsøges med finere eller grovere pinde.

Hækleforkortelser:
lm = luftmaske, fm = fastmaske, km = kædemaske, krebsem = krebsemaske = fm hæklet fra venstre mod højre, rk = række, beg = begyndelsen, slutn = slutningen.

Forklaringer:
1 indt = hækl 2 fm sm til 1 fm.
1 udt = hækl 2 fm i samme m.
Luk i beg af rækken = hækl km m over de masker der skal forsvinde, så 1 lm.
Luk i slutn af rækken = vend før de m der skal forsvinde, så 1 lm.

RYG:
(Frakken hækles i dobbelt garn - de grå kanter med enkelt garn).
Hækl 55 (58) 62 (66) lm med nål nr 7 og 2 tråde af bundfv. Vend og hæk 54 (57) 61 (65) fm tilbage, idet 1. fm hækles i 2. m fra nålen. Fortsæt lige op i fm - og vend hver rk med 1 lm. På 11. rk tages ind således: Hækl 10 (11) 12 (13) fm, 1 indt, hækl til de sidste 12 (13) 14 (15) fm, - så 1 indt, 10 (11) 12 (13) fm. Gent disse indt - på hver 12. rk - endnu 3 gange, idet der bliver 2 m færre på midten for hver gang. Der er nu 46 (49) 53 (57) fm på rk. Fortsæt lige op til arb måler 58 (58) 57 (56) cm. Luk for 4 (5) 6 (7) m i hver side (se beskrivelsen ovenfor) = 38 (39) 41 (43) fm tilbage. Så tages ind til raglan - i hver side - således: 1 fm, 1 indt, hækl til de sidste 3 m, - så 1 indt, 1 fm = 36 (37) 39 (41) fm på rk. Fortsæt med at tages ind på denne måde - på hver 2. rk - endnu 11 (11) 12 (13) gange = 14 (15) 15 (15) fm tilbage. Bryd garnet.

VENSTRE FORSTYKKE:
Hækl 32 (33) 36 (38) lm, vend og hækl 31 (32) 35 (37) fm tilbage, idet 1. fm hækles i 2. lm fra nålen. Fortsæt lige op i fm, idet der på 11. rk tages ind - fra sidesømmen - som på ryggen = 10 (11) 12 (13 (14) fm, 1 indt, hækl rk hen og slut mod forkanten. Gent denne indt - på hver 12. rk - endnu 3 gange = 27 (28) 31 (33) fm tilbage. Når arb´s sidesøm har samme højde som ryggens, lukkes i ærmegabssiden for 4 (5) 6 (7) fm = 23 (23) 25 (26) fm tilbage. Tag herefter ind, til raglan, i den ene side - som på ryggen. Når der er 16 (16) 17
111459
(Hæfte no. 114)

(17) fm tilbage, lukkes for 8 (8) 9 (9) m i halssiden - herefter hækles 2 m sm på hver rk 3 gange - stadig i halssiden. Samtidig fortsætter raglanindt - på hver 2. rk - til der er 2 m tilbage. Bryd garnet og hækl de 2 fm sm til 1 m - og træk tråden igennem m.

HØJRE FORSTYKKE:
Hækles som venstre - men spejlvendt, og med 6 knaphuller. Det øverste 3 rk før aflukningen i halskanten, det nederste ca. 21 cm fra opslagskanten, de øvrige med jævne mellemrum - ca. 10 cm. Mål ud på venstre forstykke: Et knaphul hækles, fra forkanten, således: 2 fm, 2 lm, spring 2 fm over, hækl fm rk hen. På næste rk hækles 2 fm om de 2 lm.

HØJRE ÆRME:
Hækl 28 (30) 34 (38) lm på nål nr 7 med bundfv. Vend og hækl 27 (29) 33 (37) fm tilbage, idet 1. fm hækles i 2. lm fra nålen. Hækl 20 cm lige op (der er beregnet 10 cm til opslag). På næste rk tages 1 m ud - i hver side - således: 2 fm, 1 udt, hækl fm til de 2 sidste fm på rk, - så 1 udt, 2 fm = 29 (31) 35(39) fm på rk. Gent disse udt - på hver 4. rk - endnu 6 gange = 41 (43) 47 (51) fm på rk. Når hele ærmet måler 52 cm lukkes, på næste rk, for 4 (5) 6 (7) fm i hver side = 33 (33) 35 (37) fm tilbage. Herefter lukkes til raglan - i hver side - som beskrevet for ryggen. Når der er 13 fm tilbage, lukkes for 3, 4, 4 m fra retsiden (på hver 2. rk), idet der lukkes til raglan i slutn af rk endnu 2 gange.

VENSTRE ÆRME:
Hækles som højre - men spejlvendt, dvs. luk foroven af ærmet fra vr-siden.

2 LOMMER:
Hækl, med bundfv og nål nr 7, 14 (14) 15 (16) lm, vend og hækl 13 (13) 14 (15) fm, Fortsæt frem og tilbage i fm, til lommen måler 16 (16) 17 (18) cm. Bryd garnet. Om lommens 3 sider (ikke afslutningskanten) hækles - med kontrastfv og nål nr. 5 - 1 rk fm, så 1 rk krebsem.

MONTERING, KRAVE OG KANTER:
Arb bør ikke presses. Sy lommerne på fra retsiden, med stikkesting indenfor den grå kant. Mål ca. 4 cm ind fra sidesømmen - og 24 cm op fra nederste kant (til bunden af lommen). Sy raglansømmene, fra vr-siden, med faste stikkesting indenfor ½ m. Sy side- og ærmesømmene på samme måde. De nederste 9 cm af ærmesømmene sys fra modsatte side - så de kan bukkes om til retsiden.
Krave: Hækl, med nål nr 6 og bundfv, i halskanten 1 rk fm således: 8 (8) 9 (9) m over de lige aflukkede, 5 m langs den skrå side, 9 m over ærmet, 12 (13) 13 (13) m over nakken, igen 9 m over ærmet, 5 m over den skrå side, 8 (8) 9 (9) m over den lige aflukning. Når der er hæklet 4 rk i alt, hækles 1 knaphul - som på forstykket. Fortsæt lige op til kraven måler 8 cm, bryd garnet.
Grå kanter: Langs forkanterne og kraven hækles - fra retsiden - 1 rk fm og 1 rk krebsem - med nål nr. 5 og enkelt garn. Hækl en tilsvarende kant forneden af ærmerne.
Læg evt. frakken i pres - fladt - imellem våde håndklæder. Sy knapper i.

Design og opskrift: Jonna Thue/Hjertegarn

Kom godt i gang med FEMINAs strikkeskole>>

Strik den mest feminine jakke>>