muffins
Henrik Freek Christensen
Desserter

Muffins med rabarber og ribs

Dejlige, friske muffins med blød topping. Pynt med lidt friske bær eller lyserødt krymmel. De smager ekstra godt, hvis du serverer resten af kompotten til

Muffins (15 stk.)

INGREDIENSER

RABARBERKOMPOT
375 g vinrabarber
100 g ribs (evt. frosne)
175 g sukker
½ stang vanilje
1 spsk. æbleeddike

MUFFINS
5 dl (325 g) hvedemel
1 nip salt
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
2 dl rørsukker
2 dl yoghurt naturel
75 g smeltet smør
1 æg

TOPPING
100 g blødt smør
50 g flormelis
200 g flødeost (fuldfed)
vaniljekorn

PYNT

friske bær eller lyserødt krymmel

TILBEHØR
resten af rabarberkompotten

Opskrift - sådan laver du muffins med rabarber og ribs

1. Skær rabarberne i korte stykker. Damp dem med eddike, vanilje og sukker, til de akkurat er bløde. Kom ribsene i; kog det ind, smag til, og lad det køle helt af.  

2. Dej: Kom de tørre ting i én skål og de våde i en anden. Rør de to ting sammen. Vend forsigtigt ca. 3 dl rabarberkompot i dejen, så det danner striber.

3. Fordel dejen i papirmuffinforme i en fast muffinform. Bag muffins midt i en 200° varm ovn i ca. 10 minutter, til de akkurat er faste.

4. Pisk smør og florsukker godt sammen, og pisk derefter flødeost og lidt vanilje i. Fordel det på muffins med en kniv eller sprøjtepose. Pynt muffins efter smag.

FLERE OPSKRIFTER PÅ MUFFINS

Muffins med blommer og chokolade

Muffins med hvid chokolade og citron

Muffins med marcipan og appelsinsyltet rabarber

Læs mere om: