Desserter

Kanelstjerner med mandler

De sprøde kanelstjerner smager skønt til en kop kaffe eller te.

Kanelstjerner med mandler 24 stk.

INGREDIENSER
3 æggehvider
1 knsp. salt
250 g flormelis + lidt til drys
300 g mandler
1 spsk. stødt kanel
¼ tsk. revet muskatnød
 
Prøv også: Chokoladespecier
 

Opskrift - sådan laver du kanelstjerner med mandler

 
1. Pisk æggehvider og salt sammen i en skål med en elpisker, til æggehviderne er stive. Pisk derefter flormelis i lidt efter lidt, ad ca. 3 omgange, til hviderne er cremede og blanke. Tag 1 dl af de piskede hvider fra, og gem det. Blend mandlerne til fint mandelmel sammen med kanel og muskatnød i en foodprocessor/minihakker, og rør det godt sammen med de piskede æggehvider til en fast dej. Sæt dejen på køl i 1 time.
 
2. Tænd ovnen på 160°. Rul dejen ud på et bord drysset med flormelis til en stor tynd plade på ca. ½ cm i tykkelsen. Stik dejen ud med en stjerneudstikker på ca. 5 cm i diameter. Læg stjernerne på en bageplade med bagepapir. Kom den gemte piskede æggehvide i en lille sprøjtepose, og sprøjt den på stjernerne. Bag kagerne gyldne i ovnen i ca. 15-20 minutter. Afkøl på en bagerist.
 
PRØV OGSÅ: Vaniljekranse
 
Læs mere om: