brunkager
Desserter

Brunkager

Ingen jul uden brunkager, og de her brunkager er ren old-school, som brunkager skal være. Basta!. Få opskriften på lækre hjemmelavede brunkager her

Brunkager ca. 100 stk

For de fleste af os er det ikke rigtig jul, før brunkagerne er bagt. Opskriften her er på brunkager som vi husker dem fra vores barndom - ren old-school

 

INGREDIENSER TIL BRUNKAGER
250 g smør
125 g brun farin
250 g sirup
1 tsk. stødt nellike
1 tsk. stødt ingefær
1 spsk. stødt kardemomme
1 spsk. stødt kanel
50 g smuttede mandler, finthakkede
1 tsk. fintrevet økologisk appelsinskal
1½ tsk. potaske
1 spsk. lunet vand
½ kg mel

PRØV OGSÅ: Konfekt hører, ligesom brunkager, julen til. Få opskriften på julens lækreste her

Opskrift - sådan laver du brunkager

1. Kom smør, farin og sirup i en gryde, og smelt det over middel varme. Lad det forsigtigt komme op til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Rør nellike, ingefær, karde-momme, kanel, mandler og appelsinskal i sukkermassen.

2. Opløs potasken i lidt lunet vand, og rør det i sukkermassen. Tilsæt mel, og rør, til dejen er blank. Lad den køle lidt af, og rul den i tykke pølser. Pak dem i plastfolie, og frys dem til næste dag (eller i et par uger, hvis du er i god tid).

3. Tag dejen direkte fra fryseren, og skær den i tynde skiver. Bag brunkager på bageplade med bagepapir ved 200° i 5-7 minutter. Lad brunkagerne køle af på bagepladen.

Jødekager er også en af julens klassiske småkager - få opskriften her

Klejner er ligesom brunkager julens helt store hit - og helst hjemmelavede. Herunder finder du opskriften på julens bedste klejner

Klejner (mange, skønne og fedtede)
 
INGREDIENSER
150 g blødt smør
150 g sukker
3 æg
2 tsk. citronsaft
1 tsk. hjortetaksalt
2 spsk. piskefløde
500 g hvedemel
1 nip fint salt
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. fintrevet økocitronskal
1 l smagsneutral olie til kogning (eller helt traditionelt: Svinefedt eller palmin)
 
Opskrift - sådan laver du klejner
1. Pisk smør og sukker luftigt. Tilsæt æggene, ét ad gangen. Opløs hjortetaksaltet i lidt citronsaft, og rør citron og fløde i sammen med æggemassen. Bland mel, salt og kardemomme, og sigt blandingen i æggemassen. Ælt det hele sammen, og sæt dejen koldt i et par timer.
2. Rul dejen ud i 3-4 mm’s tykkelse. Skær dejen ud i 3 x 4 cm store romber. Skær et lille snit i midten af hver rombe, og vrid klejnen ved at stikke den ene ende igennem hullet. Kog klejnerne i varm olie, til de er gyldne.
3. Lad klejnerne dryppe af på køkkenrulle. Servér dem gerne lune.
Læs mere om: