Jeg var nysgerrig, vovelysten - og indrømmet - en lille smule desperat. Så blev jeg lukket ind i de "kendtes" datingverden

Johanne Bille er forfatter og kulturredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Jeg var gået rimelig død i dating-apps i efteråret.

Jeg tror, de fleste singler kender den følelse: Udmattelsen over at swipe, skrive, endda mødes.

Jeg sad med en ny veninde på en bar, det var egentlig lidt for koldt til at sidde udenfor, men vi gjorde det alligevel, og beklagede mig over min app-udmattelse, da hun udbrød: Skal du ikke prøve Raya?

Jeg havde aldrig hørt om den app, men jeg var nysgerrig, vovelysten og, indrømmet, en lille smule desperat. Snart ville de mørke vintermåneder komme, og jeg kunne da godt bruge et lille lunt eventyr, der kunne gøre de korte dage lidt mere hyggelige.

Raya er med sine egne ord “a private, membership based community for people all over the world to connect and collaborate.”

Det siger ikke så meget, vel?

Hvad min nye veninde kunne fortælle mig, var, at Raya er en datingapp for kendte. Her er både Harry Styles, John Mayer, Drew Barrymore og Amy Schumer spottet. Listen over kendte er faktisk lang.

Så kendt er jeg jo ikke, udbrød jeg, men min veninde insisterede: Raya er en app for kreative, offentlige personer og det var jeg jo!

Lige børn leger bedst, sagde hun og fortsatte: Kunne det ikke være rart med en ambitiøs, kreativ og spændende type, der ikke bliver hverken skræmt væk af dit erhverv eller dater dig, fordi de finder det eksotisk med alle de datingklummer og hurlumhej?

Hun havde jo ret. Jeg ville gerne have en ”ambitiøs, kreativ og spændende type”, som måske endda kendte til bagsiderne ved at leve et liv, der nogle gange er lidt mere offentligt end de flestes.

Så jeg indvilligede i at give det et forsøg. Hvad havde jeg i grunden at miste?

Først og fremmest: Det er ikke helt så ligetil at komme på Raya, som det er at komme på andre datingapps. Du skal anbefales af en anden Raya-bruger og ifølge Raya selv bedømmes din ”ansøgning” om at komme på appen af et bedømmelsesudvalg.

Hvad dette bedømmelsesudvalg konkret lægger vægt på, ved jeg ikke helt, men man skal faktisk udfylde en hel del information om sig selv, ens erhverv og linke til sin Instagram.

Det er en god idé at gøre din Instagram Raya-venlig, sagde min veninde, da vi havde fundet én, der kunne anbefale mig til appen (det gik overraskende nemt), og jeg gik ind og skjulte udvalgte opslag, så der kun var opslag tilbage, der fik mig til at virke som en hot, klog, måske endda kendt singlekvinde.

Allerede der var jeg ved at afbryde forsøget: Hvordan skulle jeg finde kærligheden eller bare en forelskelse på den app, hvis jeg ikke engang kunne blive bruger som mig selv med alt, hvad det indebærer af familie-billeder, kiksede selfies og tømmermænd?

Alligevel fortsatte jeg, nok også lidt fordi jeg blev trodsig: Der skulle dæleme ikke komme nogen og sige, at jeg ikke var god nok til Raya.

To uger gik, og jeg havde næsten helt glemt, at jeg havde oprettet en profil, da bekræftelsen kom: Tillykke! Du er blevet accepteret.

Om det skyldtes, at jeg var kendt nok, smuk nok, havde følgere nok, var rig nok (det koster 10 dollars om måneden bare at være på Raya) eller bare var tålmodig nok til at udfylde alle informationerne, ved jeg faktisk ikke. Men jeg tegnede abonnementet.

En væsentlig forskel på Raya og andre datingapps er, at det er en international app. Det betyder, at du i én pærevælling ser profiler fra alle mulige lande. Derudover kan du angive, hvis du rejser til et bestemt sted på et tidspunkt. Underforstået: Os kendte kan da bare flyve på dates? Ikke meget klimaansvarlighed blandt de kendte åbenbart.

Derudover ser profilerne anderledes ud end på andre apps.

Mens du swiper gennem en profils billeder, får du spillet personens ”soundtrack” – og så angives brugernes Instagramprofil som noget af det første i profilen. Det er altså slut med at stalke i det skjulte, slut med at google fornavn og arbejdsplads, her kan du stalke løs, inden du har så meget som vekslet en besked med hinanden. Desuden kan man ”checke ind” steder og dermed angive, hvilke fancy restauranter og barer, man godt kan lide at komme på eller har besøgt.

Det er dog ikke den mest slående forskel på Raya og andre apps. Det vilde er billederne. Jeg har ganske enkelt aldrig set så mange lækre, smukke, polerede billeder samlet ét sted. Det kan godt være, jeg syntes, at alle på de andre datingapps lignede hinanden, men Raya er ingen undtagelse.

Forskellen er bare, at alle er topchefer, influencere, skuespillere, selvstændige (hvad det end betyder) eller musikere – og øjensynligt altid har en professionel fotograf og stylist til rådighed.

Jeg forsøgte at gå til mit projekt med et fortsat åbent sind, og jeg var faktisk ret aktiv. Det skyldes til dels også, at man på Raya kun har få swipes ad gangen. Meget hurtigt løber du tør for swipes (medmindre du opgraderer til et dyrere abonnement, selvfølgelig…), og du får derfor flere gange om dagen en notifikation om, at nu kan du swipe igen.

Der kom matches de måneder, jeg var på Raya, det gjorde der da, og en ret smart funktion er, at matchet forsvinder, hvis man ikke har chattet indenfor 10 dage. Det er med andre ord slut med oldgamle matches, der alligevel aldrig bliver til noget, som man kender det fra for eksempel Tinder og Feeld.

Men når det så er sagt: Skrev jeg til nogen? Nej. Skrev nogen til mig? Nej.

Det ligner ikke, hvad jeg kender fra andre datingapps, hvor jeg både skriver og får en del beskeder, og det er der to grunde til, tror jeg.

Først og fremmest havde jeg ingen idé om, hvordan folk rent faktisk så ud i virkeligheden på Raya. Det var billederne alt for polerede til. Og når det kommer til stykket, er det jo virkeligheden, jeg vil have. Jeg vil vide, hvordan du ser ud en tilfældig dag, hvor du føler dig lækker og tager en selfie. Jeg vil vide, hvordan du ser ud på en bar omgivet af dine venner, eller mens du foretager dig en af de hobbyer, du i hvert fald lader som om kendetegner dig.

Ingen af de ting ser jeg på professionelle, stylede billeder. Tag bare billedet af mig i toppen af den her artikel: Det tog to timer at få mig til at se sådan ud! Sådan ser jeg virkelig ikke ud, mens jeg skriver denne klumme med håret i en sjusket knold og daggammel mascara.

Den anden grund er dog vigtigere. På Raya er der nemlig ingen overraskelser, ingen mystik. Jeg får serveret matchets yndlingssang, yndlingsstamsteder, instagram-stories og -posts, CV og rejser. Hvad skal jeg overhovedet spørge om? Jeg føler jo, jeg allerede kender vedkommende.

At turde forelskelse sig er at turde gå ind i mysteriet. Det er at følge sin nysgerrighed. Det er at blive tændt af et særligt tømmermændsboblet blik, en fælles interesse, eller en stavefejl, man kender fra sig selv.

Det er at tillade sig selv at lytte til den stemme indeni én, der siger: Måske har vi to noget til fælles? Hvem ved, måske vi endda kan lære noget af hinanden? Lad mig spørge!

På Raya havde jeg ikke lyst til at spørge om noget som helst. Det hele var givet på forhånd og indhyllet i et slør af overflade, flyrejser og fancy jobs.

I går slettede jeg så endelig appen. Det har noget med ovenstående at gøre, klart, men det har også noget at gøre med, at jeg er blevet forelsket. Og ham, jeg er forelsket i? Ham kan man ikke engang Google.

PS. Men hvad med de kendte, råber du måske nu. Det var jo grunden til, jeg læste denne klumme! Hvem var der?! Til det kan jeg sige: Ja, der var kendte. Endda mega kendte. Men deres privatliv vil jeg lade være deres – og det såkaldte Rayafællesskabs.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: