Nanna Mai Boel
Liv

Hun fortryder ikke, at hun gjorde det som 22-årig. Men hun ville alligevel ønske, at noget var anderledes

17. april 2024
Af Signe Larsen
Foto: Katrine Noer
Filler i læberne, kindbenene, hagen og botox i bekymringsrynken. 28-årige Nanna Mai Boel har fået lavet det hele og mere til. Men selv om vi i dag kan gøre akkurat, hvad vi vil med vores egne kroppe, er spørgsmålet, hvem der egentlig bestemmer, siger ekspert.

På seks år har Nanna Mai Boel fået filler i læberne, hagen, kindbenene og kæbelinjen samt botox i panden og i bekymringsrynken mellem øjenbrynene. Op til flere gange hvert sted.

Det startede med læberne, da hun var 22 år gammel. Ikke fordi hun hadede, hvordan hun så ud, eller fordi hun syntes, hun havde meget små læber. Men fordi hun pludselig fik lyst efter at have set andre unge kvinder med flotte, fyldige læber.

– Hvis jeg viser et billede til nogen, der ikke kendte mig før, jeg fik lavet noget, så er det ikke altid, at de ved, hvem det er.

Som teenager var hun ellers med egne ord “en pæn pige”. Meget “almindelig”. Hun havde store, buskede øjenbryn, mellemlangt leverpostejfarvet hår og hverken store eller små læber.

Hun tænkte heller ikke meget over, hvordan hun så ud dengang. Men hun var usikker på sig selv. Det var ikke en usikkerhed, der var isoleret til hendes udseende, men i det hele taget en usikkerhed omkring at slå til og blive accepteret i omgangskredsens fællesskaber.

I starttyverne blev hun ramt af en depression. Hendes selvværd styrtdykkede, men hun fik samtidig en idé: Hvis nu hun fik lavet sine læber, som de kvinder, hun havde bemærket i bybilledet i Aalborg, kunne hun pakke det dårlige selvværd væk. Hun ville kunne gemme sig bag et andet skjold.

Én milliliter filler sprøjtede den kosmetiske sygeplejerske ind første gang. Siden har Nanna ikke set sig tilbage.

Nanna Mai Boel

Nanna Mai Boel er en af mange unge, der ændrer, “optimerer” og “forbedrer” deres udseende ved hjælp af kosmetiske behandlinger med filler og botox. Mens der endnu ingen officielle tal findes for brugen i Danmark, har både eksperter og helt almindelige mennesker som du og jeg bemærket den stadigt stigende tendens.

Scroller du gennem dit feed på Instagram eller TikTok, vil du med garanti støde på masser unge kvinder med fyldige læber, skarpe kæbepartier og rynkefrie pander. Nogle gange studser du måske over det, andre gange gør du formentlig ikke.

Selv stoppede jeg for nylig op ved en video af en ung kvinde på TikTok, der netop havde fået lavet sine læber. Det ser da ret godt ud, tænkte jeg for mig selv. Meget naturlige, fyldige læber. Mon det er noget for mig?

Spørger du professor i køn og kulturstudier Karen Hvidtfeldt er det paradoksalt at få lavet skønhedsbehandlinger for at blive naturlig. Hun kalder industriens markedsføring aggressiv og sætter spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig bestemmer over vores kroppe, når kosmetiske indgreb pludselig sidestilles med ture til frisøren eller neglesalonen.

Nanna Mai Boel er glad for de kosmetiske behandlinger, hun med jævne mellemrum får lavet. Hun synes, hun ser godt ud, og når pengene forsvinder fra kontoen, fyldes den til gengæld op af selvtillid.

Samtidig ser hun tilbage på de seks år, der er gået, og overraskes over, hvor vanedannende behandlinger er. Hun ville trods alt ønske, at noget havde været anderledes, da hun var 22 år gammel.

Hvad er filler og botox?

Filler kan sprøjtes ind i og under huden for at udfylde og udjævne f.eks. fordybninger og rynker. Det giver volumen de steder, der mangler. Der findes både nedbrydelige og permanente fillers. Hyppigt bruges f.eks. stabiliseret hyaluronsyre, der kræver “genopfyldninger”.

Botox er et giftstof, der kan sprøjtes ind i huden og reducere og udglatte rynker ved at lamme bestemte muskler i ansigtet.

Kilde: Sundhed.dk

I en verden af fyldige læber og skarpe kæber

I maj 2015 afslørede den dengang 17-årige amerikanske reality-kendis Kylie Jenner for første gang efter måneders spekulationer, at hun havde fået sprøjtet filler ind i sine læber.

Hun havde i årevis været usikker over sine læber, efter en ung fyr angiveligt havde fortalt hende, at hun var god til at kysse, men at hun havde meget små læber. Hun følte derefter, at hendes læber var “ukysselige”.

Kylie Jenner dukkede pludselig op på sociale medier, i familiens populære reality-program “Keeping Up With The Kardashians” og på den røde løber med store, fyldige og farvede læber. Først lød forklaringen, at hun eksperimenterede med at overtegne sine læber med lipliner, og at det fik dem til at syne større.

Hendes enorme indflydelse fik unge piger og kvinder verden over til at gøre hende kunsten efter. Det udnyttede Kardashian-Jenner familien, som straks gik i gang med at producere læbeprodukter i Kylies navn, der senere blev til kosmetik-imperiet Kylie Cosmetics. Hun lancerede sine “lipkits” i november samme år, som blev udsolgt med det samme.

Der kan i dag ikke være nogen tvivl om, hvor enorm Kardashian-Jenner familiens indflydelse har været, når vi taler om 2010’ernes skønhedsidealer. Det gør sig stadig gældende, men hvor det i 2015 var vildt og vovet, at Kylie Jenner indrømmede at have fået filler i læberne, er det i dag efterhånden hverdagskost.

Nanna Mai Boel peger på selvsamme Kylie Jenner som en af de unge kvinder med fyldige læber, hun så op til og blev påvirket af.

– Jeg ville nok ikke indrømme det for nogle år siden, men jeg er blevet meget påvirket af det, jeg har set på Instagram eksempelvis. Vi bliver jo også påvirket af reklamer, og scroller man på Facebook eller Instagram i dag, så er det smarte jo, at stopper man i to sekunder på et billede af Kylie Jenner, så opfatter den det og viser mig mere af den slags, fortæller Nanna Mai Boel.

Kosmetiske behandlingers popularitet

I Danmark findes der ingen aktuelle officielle tal for danskernes brug af kosmetiske behandlinger.

Men på verdensplan udgiver den internationale organisation The International Society of Aesthetic Plastic Surgery (ISAPS) tal om kirurgiske og ikke-kirurgiske kosmetiske behandlinger.

Den seneste globale rapport fra 2022 viser blandt andet, at der er sket en fortsat stigning af “æstetisk kirurgi” på 41 procent over de seneste fire år. Særligt er der på fire år sket “en signifikant stigning” på 57 procent i kategorien ikke-kirurgiske indgreb, som blandt andet dækker over behandlinger med filler og botox. Over 85 procent af alle æstetiske behandlinger udføres på kvinder.

I Danmark indsamles lignende information ikke. Sundhedsstyrelsen oplyser tal for plastikkirurgiske operationer, men ikke om injektionsbehandlinger.

Behandlinger med filler og botox må i Danmark udføres af klinikker, der er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, og under lægefagligt tilsyn. Klinikker skal altså have de rigtige kvalifikationer og tilladelser, og det er strafbart at udføre kosmetisk behandling, hvis ikke man som behandlingssted har en tilladelse. Man skal være 18 år for at få foretaget behandlingerne.

En ny brancheforening, Sikkerhedsforeningen, efterlyser ifølge en pressemeddelelse “mere informationsindsamling, så sundhedsfaglig udvikling, vækst i antallet af behandlinger og demografiske tendenser kan måles, følges og bidrage til at afføde relevante og tidssvarende tiltag for de kosmetiske klinikker i Danmark.”

Mere vil ha' mere

Karen Hvidtfeldt er professor i køn og kulturstudier på Syddansk Universitet og har blandt andet forsket i kropsidealer. Hun har også bemærket, at kosmetiske indgreb med botox og filler er blevet populært særligt over de senere år.

Hun påpeger, at behandlingerne markedsføres som noget, der er med til at udskyde aldringstegn og forbedre den måde, man ældes på.

– Klinikkerne fortæller os, at du ikke skal ligne en anden end den, du er. Du skal heller ikke se ud som om, at du har anden alder. Men du kan altid gøre det lidt bedre med små forbedringer, siger hun og fortsætter:

– Men det paradoksale er netop, at man bliver behandlet for at blive naturlig.

Inden første stik med nålen dagdrømte Nanna Mai Boel om, hvordan folk omkring hende ville se hende og tænke: “Wow, hun ser godt ud.” Men ikke at de nødvendigvis ville bemærke, at hun havde fået noget “lavet”.

Det var jo heller ikke permanent, tænkte hun.

Nanna Mai Boel

Men fem-seks måneder senere skulle læberne friskes op igen, og derefter gik det stærkt. Med tre måneders mellemrum fik hun skudt ny filler i læberne. Hun tænkte sommetider, at der nok ikke var nogen, der kunne se, at der var kommet mere i dem. Men det tog overhånd, siger hun i dag.

– Jeg synes, det er superfedt, at man har mulighed for at pille ved noget, hvis man er utilfreds. Der, hvor det bliver usundt, er når det bliver en slags afhængighed. Jeg siger også til mine veninder, at de skal lade være med at få det lavet første gang.

Men du gør det jo stadig selv?

– Ja, det er også dobbeltmoralsk. Jeg tror, det er, fordi jeg ved, hvor hurtigt jeg blev draget af det. Jeg er overrasket over, hvor vanedannende det egentlig er.

Professor Karen Hvidtfeldt genkender fra sin forskning, at når det kommer til kosmetiske indgreb, så gælder ordsproget “mere vil ha’ mere” ofte. Hun mener, at det, vi ser i dag, er en normalisering af at besøge kosmetiske klinikker på samme måde som frisør- og neglesaloner.

– Det bliver en blød overgang fra at gå til frisøren, få lavet negle og farvet øjenbryn, som også er måder at behandle sig selv på, til at få gjort lidt ved læberne eller kindbenene. Den bevægelse er meget glidende.

– Det har også noget at gøre med det udbud af klinikker og behandlinger, der er. Og det har noget at gøre med den meget markante markedsføring, der er i det, og priserne, som har gjort det tilgængeligt for mange flere mennesker, siger Karen Hvidtfeldt.

Hun peger, ligesom Nanna Mai Boel selv, på algoritmerne på sociale medier som en afgørende spiller.

– Det er altså en markedsføring, som er og bliver aggressiv på en helt anden måde, end det tidligere har været, slår hun fast.

Ikke uden bivirkninger

På Herlev Hospital mærker de også interessen for kosmetiske indgreb. Det fortæller professor i plastikkirurgi og overlæge på Herlev Hospital, Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

De møder dog som oftest først patienterne, når der opstår komplikationer. Behandlingerne udføres i høj grad af private klinikker.

– Det er værst i de tilfælde, hvor der er anvendt permanent filler. Ved infektion kan man risikere at danne det, der hedder granulomer. Det er små, hårde og ømme knuder i vævet, der opstår som kroppens reaktion på at angribe det fremmede, og som man kan være nødt til at fjerne ved en operation.

– Med den ikke-permanente hyaluronsyre kan man også, men sjældnere, risikere ømme granulomer. Hyppigere er nok, at det bliver lagt for tæt op under huden, så det kan skinne igennem, og man bliver helt blå at se på, eller at det bliver ujævnt, forklarer Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Der kan ligeledes opstå alvorlige bivirkninger, hvis noget af det indsprøjtede filler når ind omkring blodkar i øjnene. I de tilfælde kan man blive blind. Det er heldigvis meget sjældent.

De primære komplikationer, der kan opstå ved brug af botox, sker, hvis man har fået for meget, siger hun.

– Hvis man får for meget omkring panden, kan det synke, så øjenlågene hænger, og man kan få dobbeltsyn. I værste fald kan man også risikere vejrtrækningsproblemer, hvis man har fået meget botox omkring halsen, der bevæger sig ind omkring vejrtrækningsmusklerne. Generne forsvinder, når virkningen aftager, men det kan tage uger.

Hun påpeger i øvrigt, at man ikke altid kan stole på, at det er nemt og ligetil at få opløst filler igen, selv om klinikker reklamerer med det. Det virker nemlig ikke altid.

Men samtidig understreger Lisbet Rosenkrantz Hölmich, at det er sjældent, at de ser de alvorlige komplikationer, og at der desuden er rigtig mange dygtige fagpersoner, som ved, hvad de laver. Sygehuspatienter kan også opleve stor gavn af metoderne.

Alligevel er hun bekymret over tendensen både på det lægefaglige og det menneskelige plan.

– På den ene side er der de her risici, som man skal være bevidst om, samtidig med at man skal sørge for, at den klinik, man besøger, er ordentlig og registreret ved Sundhedsstyrelsen. Og så synes jeg, det er uhyggeligt, at så mange unge, primært kvinder, har lyst til at lave om på deres udseende med sådan nogle indgreb.

– Det, der sker, er jo, at man lige så stille forandrer sit blik på, hvad der ser attraktivt ud, og hvad der er normalt. Det synes jeg er trist.

Kvindefrigørelse eller kapitalistisk logik?

Når Nanna Mai Boel kigger sig i spejlet, er hun glad for at have fået et mere symmetrisk ansigt. Hun får stadig sprøjtet ny filler og botox i ansigtet cirka hvert halve år, og selv om hun helst ikke vil tænke på det, anslår hun, at hun har brugt i hvert fald på den anden side af 50.000 kroner på behandlingerne gennem årene.

Hun har også fået bleget sine tænder og går en gang imellem i solarie. Selv kalder hun det et “Instagram-look”, som hun genkender fra flere danske og udenlandske influencere.

Samtidig får hun en klump i maven, når hun hører om unge piger, der får det dårligt af det, de ser på sociale medier. Hun ved godt, at hun selv bidrager til det, om end hun ikke har en decideret platform som influencer. Heldigvis for det, siger hun, for det er på ingen måde hendes hensigt at påvirke andre. Hun gør bare, hvad hun selv har lyst til. Det, der gør hende glad.

Ifølge professor i køn og kulturstudier Karen Hvidtfeldt kan man på den ene side godt tale om de kosmetiske behandlinger som noget, der er frigørende, hvor man har gode muligheder for at forandre sin krop, som man vil.

– På den anden side tænker jeg, at det er på sin plads at være kritisk i forhold til, hvem det egentlig er, der bestemmer over kroppen. Er det egentlig dig selv, der bestemmer? Eller er det i virkeligheden en større kapitalistisk logik i et åbent marked af behandlinger?

Jo, nok har vi frihed, men den frihed eksisterer inden for en større logik, påpeger Karen Hvidtfeldt. På mange måder er det markedskræfterne, der bestemmer over vores kroppe. Det samme gør sociale medier. Konstant bliver vi konfronteret med, hvordan vi kunne se ud.

Nanna Boel om unge kvinders brug af filler og botox.Foto: Katrine Noer for Femina

Nanna Mai Boels mor har altid sagt, at hvis bare hun lader være med at få lavet kosmetiske behandlinger, så vil Nanna få større julegaver.

– Hun har altid sagt, at jeg er smuk, som jeg er, siger Nanna.

Men på en eller anden måde ved hun ikke selv længere, hvem det er, hendes mor mener. Hun kan ikke rigtig længere se for sig, hvordan hun ville se ud uden behandlingerne.

Ville du ønske, at du aldrig havde fået lavet læberne første gang som 22-årig?

– Jeg ville ønske, at jeg hvilede så meget i mig selv og syntes, at jeg var smuk, som jeg var. Det er også mange penge, jeg har brugt på noget, som svinder ud, hvis jeg ikke holder det ved lige. Jeg fortryder det ikke, men jeg ville ønske, at jeg havde højere selvværd, så jeg ikke skulle føle, at jeg behøvede at være en anden.

Men hvorfor stopper du ikke bare nu?

– Det kunne jeg godt, men så ville jeg virkelig føle mig nøgen. Nu ved folk jo, at det er sådan her, jeg ser ud. Hvis jeg fik opløst alt i mit ansigt, ville jeg pludselig være den gamle Nanna igen.

Hvad ville der være galt med det?

– Det ville der ikke være noget galt med, jeg tror tværtimod, at jeg ville få rigtig meget kredit for det og blive fortalt, at jeg var pæn, som jeg var. Men det er mit eget selvbillede, det handler om. Det skræmmer mig også lidt, at jeg har en kæreste, som først har mødt mig, efter jeg har fået lavet ting. Selv om jeg ved, at han elsker mig uanset hvad, er der alligevel en lille stemme, der siger, at han måske ikke ville synes, at jeg var lige så dejlig, hvis jeg fik opløst det hele.

Læs også