melania trump
Kendte

Melania – kvinden bag Donald Trump: En helt almindelig husmor i 24 karat guld

Melania Trump har levet en tilbagetrukket luksustilværelse uden stor offentlig opmærksomhed, men står nu midt i verdens rampelys sammen med sin kontroversielle mand. Den slovenske eksmodel kan få den krævende titel af first lady, hvis hendes mand vinder valget i USA.

Den aften Melania Trump mødte sin kommende mand, havde han en anden kvinde under armen. Den halvsky slovenske kvinde, der dengang hed Melanija Knauss, var ikke ligefrem nogen festabe, men havde ladet sig overtale til at lade Martiniglassene klirre ved en sammenkomst under New Yorks modeuge. Dengang i 1998 ernærede hun sig som model, og selv i selskab med storbyens velplejede sociale A-kæde, har hun formentlig skilt sig ud med sine azurblå øjne og sin 180 centimeter lange, ualmindeligt velproportionerede krop.

Ejendoms-mogul og kvindebedårer Donald Trump, der var ankommet med et andet damebekendtskab, fik sendt sin date på toilettet, og så gik han ellers i aktion. Han styrede direkte hen til Melania og bad om hendes nummer, men hun afslog og fik hans i stedet. Som historien senere har vist, er Donald Trump en mand, der som regel får det, han ønsker sig, og en uges tid senere ringede Melania ham op. Syv år senere var der bryllup – hendes første, hans tredje – på Trumps imposante resort i Florida, Lago-a-mar. Kjolen var en af Diors mest pompøse kreationer nogensinde, kagen var på størrelse med et gennemsnitligt parcelhus, og i den lange række af berømte gæster fandt man Hillary og Bill Clinton – parret, der ironisk nok i dag er Trumps indædte konkurrenter i kampen om nøglen til verdens magtcentrum: Det Hvide Hus.

Anderledes førstedame

Melania Trump er kvinden bag manden, der har gjort det, en hel verden anså for umuligt: Donald Trump blev efter en række højdramatiske amerikanske primærvalg republikanernes præsidentkandidat, og hvis han vinder valget til november, får amerikanerne ikke bare en usædvanlig præsident, men også en præsidentfrue, som vil adskille sig fra sine forgængere.

Læs også: ”Man skal ikke være bange for at være dygtig”, siger TV2-korrespondent Stephanie Surrugue

Foreløbig tyder intet på, at Melania Trump vil opføre sig som for eksempel Laura Bush, der kæmpede aktivt for bedre uddannelse og sundhed, eller Michelle Obama, der med sit sociale engagement har skabt en både skarp og folkelig figur. Stensikkert er det, at Melania aldrig vil blive politisk på samme måde som Hillary Clinton, der som førstedame insisterede på at blande sig og som i perioder fungerede som en slags medpræsident.

Det tætteste, Melania Trump selv har været på at definere sin ambition som first lady, var, da hun i et interview med CNN sagde: ”Det er det 21. århundrede. Det vil være mig, og jeg vil være anderledes end alle andre førstedamer. Jeg vil hjælpe kvinder. Jeg vil hjælpe børn. De er fremtiden”.

En af dem, der ved mest om de amerikanske first ladies, og den måde, rollen har udviklet sig på, er Kate Andersen Brower. Trods sit dansk klingende mellemnavn er hun gennemamerikansk og forfatter til bogen ”First Women”, hvori hun analyserer kvinderne og deres rolle, fra Jackie Kennedy og frem til i dag.

– Jeg forestiller mig, at Melania Trump på mange måder vil skrue tiden tilbage til 1950’erne og først og fremmest være en husmoderlig støtte for sin mand. Det mest usædvanlige ved hende er faktisk, at hun er fuldstændig apolitisk. Det virker ikke, som om hun har konkrete sager, hun brænder for eller ønsker særlig indflydelse på. Hun har i hvert fald hidtil ikke tydeligt markeret, hvor hun i givet fald vil bruge sine kræfter, siger Kate Andersen Brower til FEMINA.

Fra Slovenien til New York

Melania Trumps baggrund giver hende da heller ikke mange kroge at hænge politisk hat på. Det var først og fremmest hendes gode udseende, der bragte hende til USA, efter at hun en periode havde turneret på magasinforsider og catwalks i de europæiske modebyer Milano og Paris. Modelkarrieren blev det, der trak hende ud af middelklasseopvæksten i Slovenien, der dengang var en del af det kommunistiske Jugoslavien. Hun har selv forklaret, at barndomslandet ”føltes for småt og indelukket”, og hendes studier i design og arkitektur på universitetet i Ljubljana var ikke nok til at fastholde hende. Hun droppede uddannelsen, da hun fik modelkontrakt og som 18-årig mulighed for at forlade hjemlandet. I dag bor Melania i en treetagers lejlighed på toppen af Trump Tower på Fifth Avenue i New York, og hun kalder sig selv for hjemmemenneske”.

Lejligheden, der er kendt for at have byens mest spektakulære udsigt over Central Park, er indrettet i en stil stærkt inspireret af Versaillesslottet i Frankrig. Alt er holdt i 24 karat guld og marmor, og udsmykningen består af loft- og vægmalerier, der er en katedral værdig – tilsat lysekroner og cremefarvede møbler i barokstil. Det vakte en del hovedrysten blandt amerikanerne, da Melania Trump, siddende i netop en af de flødebetrukne stole med guldben med Versailles-interiør i baggrunden, i et interview på landsdækkende TV sagde: ”Jeg prøver at leve et så normalt liv som muligt. Jeg er mor på fuld tid, og jeg elsker det”.

Læs også: Unge kvinder i dag er kloge, smarte og selvbevidste, siger kollegaen, korrespondenten Ulla Therkelsen

Sønnen Barron på 10 år, som er hendes og 70-årige Donald Trumps eneste fælles barn, har en hel etage for sig selv i lejligheden, der er vurderet til omkring 650 millioner kroner. I løbet af året flytter familien indimellem til en af Donald Trumps øvrige fem luksusejendomme forskellige steder i USA.

Kaviarlotion til syvårig

Med andre ord er det ikke ligefrem nogen nødvendighed, at Melania Trump tjener sine egne penge, men hun har omsat sin interesse for mode og skønhed til et smykkedesignerfirma og en hudplejeserie, som hun lægger navn til. Sidstnævnte gjorde hun berømt, da hun fortalte, hvordan hun hver aften smurte sin dengang syvårige søn ind i antiaging-kaviarlotion fra top til tå. Med mors navn på etiketten.

– Hvis Melania Trump bliver førstedame, vil det umiddelbart være svært for de fleste kvinder at identificere sig med hendes dyre livsstil. Hun vil virke intimiderende for mange med sit modeludseende og med den generelle opfattelse, der er af, at hun har levet et liv så meget anderledes end gennemsnitsamerikanerens. Til gengæld vil hendes tøj og stil tiltrække sig stor opmærksomhed. Folk vil tale om, hvad hun har på, siger Kate Andersen Brower, da hun bliver bedt vurdere Melania Trumps styrker og svagheder. Forfatteren understreger, at tjansen som førstedame er krævende og at det er svært at ramme en balance, hvor man både får skabt meningsfuldt indhold i jobbet og opnår popularitet. Man skal hverken være for lidt eller for meget. På den måde er valget denne gang – også i denne henseende – usædvanligt. På den ene side står nemlig Bill Clinton, der med sin præsidentbaggrund automatisk vil blive opfattet som en erfaren politisk kapacitet, hvis han bliver historiens første first gentleman. På den anden side Melania Trump, der ud over sin slovenske accent mest skiller sig ud ved at være den første præsidentfruekandidat, der har optrådt på nøgenfotos.

– Melania Trumps europæiske baggrund kunne godt være en gave, hun kan bruge til at markere et internationalt udsyn, men hun skal lære at artikulere nogle holdninger. Lige nu virker hun mest som en gammeldags kønsrollefigur, der har gjort en karriere ud af at støtte sin mand og passe sit barn, konstaterer Brower.

Hvad med brysterne?

Melania Trumps mand har ikke gjort det nemmere for hende at undslippe den generelle opfattelse af hende som en smuk kvinde, der først og fremmest tjener som pynt for sin kontroversielle mand.

Før Donald Trump indledte rejsen mod præsidentembedet, fortalte rigmanden i et radiointerview med tilfredshed, at han ”aldrig har oplevet Melania prutte eller hørt hende snakke om, at hun skulle skide”. Adspurgt, om han ville blive hos hende, hvis Melania skulle blive udsat for en trafikulykke, der ødelagde hendes pæne ydre, svarede Donald Trump efter en kort tænkepause: ”Hvordan ser brysterne ud?”

Interviewet er selvsagt dukket op igen i forbindelse med præsidentvalgkampen, hvor Melania Trump i lang tid var næsten usynlig. Først efter at offentligheden er begyndt at undre sig over, at hun ikke gør sig mere synlig, er hun begyndt at dukke op ved mandens TV-optrædener. Selv har hun påberåbt sig sin moderlige omsorg for sønnen som årsag til, at hun er blevet hjemme, men onde tunger har beskyldt hende for at være alt, fra sky til ligeglad med det amerikanske samfund. Andre har forsvaret hende og kaldt hende kvik og hæftet sig ved, at hun taler fem forskellige sprog. Sikkert er det, at der frem mod valget i november ingen flugtveje vil være fra det nådesløse rampelys – og lige så sikkert er det, at der venter oceaner af opmærksomhed på godt og ondt, hvis valget ender med at sende Trump-parret mod det Det Hvide Hus.

Melania Trump

• 46 år.

• Født i Slovenien, hvor hun voksede op i et middelklassehjem under sit oprindelige navn, Melanija Knavs. Hun ændrede senere stavemåden til Knauss.

• Hun læste design og arkitektur på universitetet i Ljubljana, men gennemførte aldrig studierne.

• I stedet begyndte hun en modelkarriere som 16-årig og underskrev som 18-årig en international kontrakt, der førte hende til bl.a. Milano og Paris og i 1996 til New York, hvor hun traf Donald Trump i 1998.

• Parret blev gift i 2005. Hun er hans tredje hustru – de to første var Ivana Trump og Marla Maples.

• I dag bor Melania og Donald Trump primært i en penthouselejlighed i Trump Tower i New York. Hun bruger sin tid på sin 10-årige søn Barron og sit smykkefirma og sin hudplejeserie.

Donald Trump

• Den 70-årige forretningsmand Donald John Trump har gennem årtier været kendt som amerikansk forretningsmand, grundlægger og administrerende direktør for Trump Organization, og hovedsageligt involveret i ejendomshandel i USA. Ifølge magasinet Forbes er han god for 4,5 mia. dollars.

• Trump blev i juni 2016 officielt præsidentkandidat for Republikanerne og er i løbet af valgkampen blevet kendt for sine meget markante holdninger – han er bl.a. indvandrerkritisk, fortaler for en hård retspolitik og skeptisk over for klimaforandringer, taler for en økonomisk politik, der skal komme ”manden på gulvet” til gode, samtidig med at han foreslår skattelettelser for de rige.

• Hvis han vinder valget, vil han blive den ældste amerikanske præsident nogensinde. 

Læs mere om: