feminadagen - boost din stil

Feminadagen 2017 har fundet sted! Tak for et par fantastiske dage i Aalborg og Køge.

Både i Aalborg og Køge var stemningen helt i top, og vi takker alle jer, der var med til at gøre det til nogle fantastiske dage!

I hver by var 300 kvinder samlet til en dag fyldt med forkælelse, inspiration, shopping og gode konkrete råd til både makeup, hår, skønhed og mode. Der blev snakket og grinet, og omgivelserne på Hotel Comwell Køge Strand og Hotel Comwell Hvide Hus Aalborg satte rammerne på smukkeste vis.

Chefredaktør Camilla Kjems startede dagen med at byde velkommen sammen med resten af redaktionen, og det var fantastisk at møde så mange af jer. Det blev til mange hyggelige snakke i løbet af dagen. Vi havde også inviteret flere eksperter, der stod klar til at hjælpe vores skønne gæster inden for hver deres område – så uanset om det var tips til en hurtig hverdagsmakeup eller råd til at forny klædeskabet, var der hjælp at hente. Interessen for at få sat hår, lagt makeup, snakke med eksperterne og få en hudanalyse var stor, og ventetiden blev brugt på hyggesnak med veninderne, en kop kaffe og på at shoppe sæsonens tøj og tasker.

Udover den personlige rådgivning havde vi en række foredrag og workshops. Her blev vi blandt andet klogere på myter om overgangsalderovergangsalderen og myterne omkring det, mixing af cocktails (som selvfølgelig skulle smages bagefter), efterårets nye tendenser, og hvordan vi hver især kan bruge dem på vores egen personlige måde. Vi sluttede dagen af med bobler, uddeling af en masse lækre præmier og selvfølgelig en goodiebag stoppet med forkælelse.

Vi glæder os til at se jer igen næste år!

Hilsen redaktionen

Sponsorer 2017