stress
Stress

Stress: Her er faresignalerne, du skal tage alvorligt

Sover du dårligt, og glemmer du alting? Måske er det tegn på, at du stresser lidt for meget. Stress er virkeligheden for alt for mange danskere, og bliver man ramt af stress, er det vigtigt, at man får hjælp hurtigst muligt. Derfor er det rigtig godt at være opmærksom på faresignalerne.

Pludselig kan de mest almindelige arbejdsopgaver eller helt basale hverdagsting føles uoverskuelige. Måske bliver man sygemeldt for en kortere eller længere periode.

Det kan føles som et lyn fra en klar himmel, når man bliver ramt af stress, men der er tit en række ting, der begynder at ændre sig i perioden op til. Ved at kende nogle af faresignalerne er det både muligt at få hjælp hurtigt og at tage en række hensyn til, at stressen ikke udvikler sig yderligere.

Kend symptomerne på stress

Der findes et væld af symptomer på stress, som kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Men der er dog nogle ting, som går igen hos mange, fortæller Tine Tangdal, som er stresscoach og indehaver af stressportalen Balancepartner.dk.

•    Oftest sker der ændringer i søvnen. Det kan være, man kun sover kortvarigt og så vågner op og ligger og roterer og tænker. Det kan også være svært at falde i søvn, og det kan være, man drømmer meget. Søvnen bliver som regel ringere og kortere – og det kan også have konsekvenser i sig selv, fordi forskning viser, at dårlig søvn i sig selv kan være en stressfaktor.

•    Derudover begynder tankerne tit at køre rundt. De samme tanker. Man kan ikke få fred i hovedet. Oftest er det negative tanker, om alt det, man skal og bør.

•    Humøret kan også ændre sig. Hos nogle er det vrede, der kommer frem, hos andre er det tristhed eller bare generelt dårligt humør. Som regel bliver der lagt en dæmper på glæden, og det er de mere negative sider af humøret, der får lov til at fylde.

•    Ofte glemmer man også mere og bliver mere distræt.

 

Renée Toft Simonsen mener, at den moderne ledelse på vores arbejdsplads kan være skyld i stress. Læs mere her

Læs også: Stress kan ødelægge dit sexliv


 

Læs mere om: