Min mand får mig altid til at føle, at jeg er forkert. Skal jeg gå fra ham?

Kære Renée

Jeg læser tit din brevkasse, og nu synes jeg, at det er ved at være tid til, at jeg selv skriver et brev til dig. Jeg er gift på 11. år med min mand, og vi har gennem tiden fået to børn sammen.

Jeg er ikke i tvivl om, at min mand elsker mig, og at han synes, at jeg er fantastisk. Han siger det nemlig ofte til mig, og han er også fysisk kærlig med for eksempel kys og kram.

Der er dog et problem, og det problem er, at min mand har enormt svært ved at sætte sig ud over sig selv. Han har et lavt selvværd, som kommer til udtryk på flere måder.

Det kan for eksempel være gennem brok og en nedgørende holdning til mennesker, der er anderledes end, hvad han selv er.

Han har desuden virkelig svært ved at rumme det, hvis jeg bliver ked af det, for han kan, som han siger til mig,: “ikke gøre for, hvad jeg føler”.

Jeg har selv haft en kompleks opvækst, og jeg har fortsat mange ting, som jeg endnu ikke har bearbejdet, og min mand formår altid at få mig til at føle, at jeg er forkert, og at jeg må “rette ind”.

Derhjemme står jeg også for alt med børnene, rengøring, tøjvask osv. Dog er det ofte min mand, der står for at lave mad til os.

Jeg har gennem mange år forsøgt at få ham til at forstå nogle af de mekanismer, der tricker mig, men han har ingen interesse eller evne til at forstå og ændre på det.

Jeg er efterhånden nået til et punkt, hvor jeg ikke kan se vejen længere. Skal jeg blive hos ham, for at mine børn kan bibeholde deres trygge base, eller er jeg efterhånden bedre tjent med at gå fra ham og bare være mig selv?

Han elsker mig trods alt, og jeg føler også en stor tryghed i det liv, vi har skabt sammen.

De bedste hilsner fra Den Trætte

Kære Den Trætte

Det virker som om, der er rigtig meget at bygge på i dit ægteskab. Jeres største problem handler om noget uforløst følelsesmæssigt og måske også udfordringer med at erkende og med bevidsthed omkring egen adfærd.

Lige præcis dét, kan man få hjælp til. Så det første, jeg tænker, du kan gøre, er at fortælle ham, at du er ved at være et sted, hvor du har svært ved at se en fremtid sammen, fordi jeres måde at være sammen på og være en familie er alt for sovset ind i gamle mønstre og gamle følelsesmæssige sår.

Din kæreste skal så sige ja til at være med til at begynde f.eks. hos en parterapeut.

Ud over at få hjælp fra en professionel, kan I også selv gå i gang med at træne andre omgangsformer og ikke mindst gå i gang med en bevidstgørelse af, hvem I hver især er, hvilke mønstre I bringer med ind i forholdet, og hvad det gør ved jer hver især, når den anden gør X.

Der findes en bog af Harville Hendrix, en amerikansk psykolog, bogen hedder "Kærlighed og samliv", (den kan købes på nettet), og jeg synes, den er rigtig god til at komme i gang med en forandringsproces i sit kærlighedsliv.

Bogen har meget fokus på gamle mønstre, og hvad vi bærer med os til at begynde med, og i anden halvdel fokuserer den meget på, hvordan I kan blive mere rummelige og kærlige over for hinanden.

Efter hvert kapitel, som I kan læse sammen, eller hver for sig, er der øvelser, I skal lave sammen.

Det er via de øvelser, I kan bevidstgøres og få mulighed for hver især at ændre både væremåder og perceptionsmønstre, altså, hvordan I opfatter det, hinanden siger og gør.

Det kan være en lang krævende proces at blive bevidst omkring egne mønstre, og hvad man bringer ind af destruktive og negative energier i et parforhold, eller hvad man opfatter som kærligt eller ikke kærligt.

Det væsentligste, tror jeg, virkelig er viljen til at forandre og udvikle hos sig selv, og viljen til at forstå, hvor den anden kommer fra.

Så når du spørger mig, om du skal blive, for at dine børn kan bibeholde deres trygge base, vil jeg sige, egentlig ikke, det er ikke fordi, det ikke er en god grund til at blive i sit ægteskab, men er det nok?

Men jeg synes, du skal give dig og jer og din mand en chance. Det, I slås med, kan I blive bedre til at tackle, I skal bare have hjælp.

Så udfordringen bliver nok at få din mand til at forstå, at du er kommet til det punkt, der siger, at enten får I hjælp og forandrer jeres omgangsform og den måde, I er kærlige/ukærlige på, eller også ønsker du ikke at forsætte jeres familie.

Sidst, men ikke mindst, er det rigtig vigtigt, hvordan du snakker med ham om det her. At du ikke lægger ud med at give ham skylden for alting, at det er ham, der har et problem, at han må forandre sig.

I et parforhold er der to mennesker, de er begge med til at skabe udfordringerne, de har begge lige meget ansvar for, at forholdet er et kærligt og trygt sted.

Det er den vinkel, du skal tage, når du beder ham gå med til at arbejde med jeres forhold, og det skal være med et kærligt udgangspunkt - ét, der siger, at noget er svært, hvordan gør vi det bedre?

Og hvis han synes, alt er fint, og I behøver ikke arbejde på noget som helst, så sig til ham, at alt er ikke fint for dig.

Du trives ikke i det, som er, og du ønsker forandring, så om ikke andet må han i første omgang gå med til at arbejde med jeres forhold for din skyld. En parterapeut vil sagtens kunne se igennem hans forsvar og forhåbentlig tage professionelt vare på det.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: