Anna_Mejlhede
Annas brevkasse

Man skal jo "følge med", men nyhederne gør mig så trist. Hvad skal jeg gøre?

19. december 2023
Af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Når jeg endelig har trodset alle de tanker, der gør det svært at komme ud af sengen om morgenen, og jeg er kommet op for at se en ny dag i øjnene, giver nyhederne mig mest lyst til at løbe tilbage til min seng." Læs denne uges brev til Anna Mejlhede.

Kære Anna

Jeg er kørt træt. Nyhederne gør mig trist: Den er helt gal med sundhedsvæsenet. De unge mistrives. De gamle svigtes. Skatter, afgifter, ejendomsvurderinger, elpriser, Ukraine …

Jeg bliver simpelthen så trist, hvis jeg skal forholde mig til verden, som den ser ud.

Når jeg endelig har trodset alle de tanker, der gør det svært at komme ud af sengen om morgenen, og jeg er kommet op for at se en ny dag i øjnene, giver nyhederne mig mest lyst til at løbe tilbage til min seng.

Af den grund er jeg som et eksperiment holdt op med at høre radio eller se tv om morgenen. Jeg sætter musik på og tuller stille rundt.

Inderst inde ville jeg ønske, jeg kunne forholde mig til verden på samme måde resten af dagen. Men det dur jo ikke. Man skal jo ”følge med”.

Har du nogle forslag til, hvordan man kan ”filtrere verden” lidt, så man får den blidere ind og alligevel holder sig orienteret?

Kh Karen, årgang 1972

Kære Karen

Der er stor forskel på at holde sig orienteret og så på at stopfodre sig selv med nyheder i alle afskygninger.

Det sidste ligger desværre lige for, især hvis vi har mange kanaler at suge fra. Selvfølgelig kan vi ikke gemme os for verdens gang, men det er nødvendigt at finde et hjørne af den, hvor vi stadig kan trække vejret.

At filtrere og sortere sit indtag er slet ikke ensbetydende med, at man dermed leger struds og stikker hovedet i busken. Det er en overlevelsesstrategi!

For behøver vi egentlig at følge med i alting, helt ned i mindste detalje, for at følge med?

Jeg synes, din nuværende strategi med ikke at slubre nyheder i dig lige fra morgenstunden lyder aldeles konstruktiv. Noget, der af og til hjælper mig selv, når jeg har fået ”verdensforstoppelse”, er at holde mig til avisen.

Ikke at nyhederne nødvendigvis bliver mere opløftende af den grund, men det er som om, det, vi læser på tryk, går anderledes ind.

Der er også det frustrerende med nyheder, at de ofte er noget, vi ikke kan gøre det mindste ved.

Prøv om du kan sortere i dem ved at se på, hvilke der giver dig lyst til at handle anderledes i det daglige, og hvilke der tværtimod gør dig handlingslammet.

Ofte klemmer massive nyhedsstrømme så hårdt sammen omkring os, at vi ender som små lus imellem skarpe negle.

Og fra den position er det jo svært at bevæge sig eller se noget som helst klart.

At følge med handler vel i bund og grund om, at vi derved danner os et mere oplyst grundlag at træffe valg ud fra. Ikke at blive kvalt.

I stedet for at suge dig fast til skærmen, så prøv om du kan vælge ud med omhu, så du kun åbner dit sind for det, du kan rumme.

Kast dig også gerne over en god bog, hver gang du er tæt på at tænde for nyhederne. En ting er nemlig stensikker: Du ændrer ikke den mindste flig af verden ved at lade dig drukne i dens mere eller mindre skæve gang.

Hvis først vi mister troen på, at verden er et sted, vi kan holde ud at være – så mister vi jo modet. Og uden dét taber vi den kampgejst, der netop skal til for at være nærværende og handlekraftigt til stede.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også