Brev til Anna Mejlhede: Hvad gør jeg med naboerne?

Kære Anna

Jeg retter henvendelse, fordi jeg er løbet tør for gode tiltag, og det går ud over mig og min daglige boligsituation.

For godt fire år siden flyttede jeg ind i mit nuværende hus, og knap et år senere blev nabohuset opkøbt af udenlandske ejere.

Nabohuset med de nye ejere ligger rigtig tæt på mit hus og min have. Det er kun en lille grusvej, der skiller os, og her taler vi om, at der måske bare er seks-ti meter imellem os.

Fra starten af har der været megen støj, larm og skænderier fra huset, hvor familien bor med to børn. Der foregik også noget, som virkede kriminelt, selv om jeg ikke har bevis for det, men jeg anmeldte det til politiet i sin tid.

Jeg fik igennem sælgeren af huset meddelt dem, at de skal lukke deres vinduer, når de har private kontroverser kørende, men lige meget hjælper det.

Det ser ud som om, den ældste, en stor teenagedreng, er meget påvirket af skænderierne. Han flygter ofte ud i haven og hopper på trampolin med en meget stresspræget attitude.

Jeg har forsigtigt forsøgt at optage kontakt, men bliver mødt med et møgfald fra forældrene, og drengen, som jeg ellers talte godt med i starten, tør ikke mere at tale med mig.

De andre naboer tæt på er også trætte af familien, også på grund af de hunde, som familien holder i huset, og som gør og hyler uafbrudt.

Men de andre vil ikke indblandes i en konflikt med politiet eller kommunen.

Det er nu kommet så langt, at jeg ikke længere tør gå i min egen have, fordi larmen og raseriet fra nabohuset stresser mig for meget.

Jeg kan ikke bære flere konfrontationer med denne familie. Selv er jeg meget stille og rolig.

Jeg tager hensyn til nabolaget og spiller hverken høj musik eller larmer, idet min mand er død, og jeg nu bor alene.

Kan du give mig et råd om, hvad jeg kan gøre? Eller hvad jeg skal lade være med?

Med venlig hilsen

Y

Kære Y

De fleste eksperter på området anbefaler på det kraftigste, at man i stedet for at gå ”klagens vej”, forsøger at tale sig frem til en eller anden form for mindelig løsning med sine naboer.

Lige så velbegrundet og retfærdig en sag man har, lige så lidt konstruktivt virker det at tage den direkte igennem en myndighed, udenom naboen selv.

Jeg studser lidt over en ting. For du understreger i dit brev, at det er en udenlandsk familie, der har købt huset inde ved siden af.

Men har det egentlig nogen afgørende betydning for sagen? Medmindre der er tale om en sprogbarriere, der vanskeliggør kommunikationen imellem jer, så er det vel ikke rigtig relevant i denne sammenhæng, hvor naboerne oprindeligt kommer fra?

Prøv om du kan få de øvrige naboer, dem, som også er generet af støjen, i tale omkring det her. Jeg tror nemlig ikke, at du kommer tættere på en løsning, hvis du står helt alene med det hele.

Understreg overfor dem, at du heller ikke ønsker, at det her ender i en konfrontation.

Bed om hjælp til, at I sammen med ejerforeningen kan finde en løsning, der kan bringe mere fred og forståelse i nabolaget. Det kan ingen vel synes er en dårlig sag at kæmpe for?

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: