Jeg var på vej hjem, da jeg blev indhentet af en beruset mand. Så fik han et godt råd, jeg håber, du vil lytte til

Anne Wittorff Rusbjerg er chefredaktør på femina update. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Jeg arbejdede om aftenen på det tidspunkt. Nu var det midnat, og jeg var på vej hjem fra Indre By. Jeg gik målrettet mod Kongens Nytorv, da en yngre mand indhentede mig.

Jeg registrerede, at han gik lidt for tæt på mig og forberedte mig på en ubehagelig samtale. Men han nåede kun at sige en enkelt sætning, før der skete noget, jeg hverken har oplevet før eller siden.

To andre mænd indhentede os. De lagde en arm omkring ham. En fra hver side. Så førte de ham forsigtigt væk fra mig, så jeg kunne fortsætte målrettet mod metroen.

Imens hørte jeg, hvad de sagde til ham:

– Der er ingen piger, der kan lide, at du går hen til dem, når de går alene. Det skal du aldrig gøre.

Syv ud af 10 kvinder oplyste i en Megafon-måling i 2022, at de helst undgår at færdes udenfor, når det er mørkt. Sådan har jeg det også.

Jeg kan ikke huske, hvornår det startede for mig, men jeg ved, at jeg er løbet hjem med mine nøgler knuget i hånden flere gange, end jeg kan tælle.

Jeg ved, at jeg stadig var barn, da jeg lærte, at der var områder i byen, man for guds skyld aldrig skulle gå igennem alene. Og jeg ved, at jeg lever i en helt anden verden, end de mænd jeg omgiver mig med.

Det blev jeg mindet om, da min mand og jeg cyklede hjem sammen for et par måneder siden. Vi havde været til fødselsdag inde i byen, og nu cyklede vi på en mørk villavej, da jeg lidt en passant fik sagt:

– Jeg var aldrig cyklet den her vej, hvis du ikke havde været med.

Det mest naturlige i min verden, men min mand udbrød chokeret:

– Seriøst?!

Seriøst.

Jeg ved godt, at langt de fleste mænd er ufarlige. Det er jeg helt med på, så du kan godt pakke dine statistikker væk igen.

Men selv om de fleste vil os det godt, er der også dem, der ikke vil.

Lige nu minder sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn os om det. Tidligere var der drabet på Emilie Meng, drabet på Kim Wall, drabet på Louise Borglit.

Deres skæbner er brændt fast i vores kollektive bevidsthed. Er der egentlig noget at sige til, at vi er bange?

Derfor vil jeg gerne komme med en opfordring til alle de gode mænd. For selv om det ikke er jer, der er problemet, er der faktisk noget, I kan gøre:

1. Accepter, at vi er bange for dig

Du er sikkert helt uendelig rar, men det kan vi ikke se på dig. Så lad være med at tage det som en personlig fornærmelse, at du gør os bange.

Når kvinder deler deres frygt, er der særligt en gruppe mænd, der ser det som en anledning til at finde statistikker frem. Men når du siger, at der ikke er noget at være bange for, tager du fejl.

Det er heldigvis undtagelsen, korrekt.

Og du må gerne synes, det er irrationelt, men det er ikke uden grund.

De nyeste tal fra offerundersøgelsen viser, at mellem 62.000-82.000 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg de seneste fem år.

Så lyt til os. I stedet for at negligere vores frygt.

2. Tag hensyn

Når du har accepteret, at nogle af os er bange for dig i mørket, kan du begynde at tage hensyn. Det kræver ikke meget af dig, men kan betyde alverden for os.

Som de to mænd lærte en ung beruset mand på Kongens Nytorv:

Lad være med at tale til en kvinde, der går alene i mørket. Heller ikke selv om hun ser sød ud, eller I måske har mødt hinanden til en fest. Heller ikke selv om du bare ville låne en lighter eller spørge om vej. Bare lad være. Find en anden løsning.

Hold fysisk afstand. Gå over på den anden side af vejen, hvis du tilfældigvis kommer gående efter en kvinde, der går alene i mørket.

Du skal for guds skyld ikke tænke, at du da lige hurtigt kan overhale. Lad være med at sætte farten op. Over på den anden side. Tak <3

De to mænd, jeg mødte på Kongens Nytorv, havde forstået, at selv om de ikke var problemet, kunne de rent faktisk gøre en positiv forskel. Det gjorde de for mig den aften – og jeg håber, at I vil tage deres gode råd til jer.