Sjældne kræftformer

Hendes læge kom ikke ind på, om det kunne være angst. Så Jeanne foreslog selv på et tidspunkt, om hun kunne have en depression, fordi hun havde det “ad helvede til”, som hun udtrykker det. Men en test viste, at det havde hun ikke.

Alligevel fik hun det værre. Hun fik sværere ved at koncentrere sig, følte sig nedtrykt og ikke som sig selv. Der hang en sort sky over hendes hoved, som hun ikke kunne slippe væk fra.

Op til jul sidste år havde hun det efterhånden så skidt, at hun sagde sit job op. Hun tolkede det som stress og var sikker på, at efter et par måneder hjemme i lavt gear ville hun være klar igen. Men hun fik endnu mere ondt.

Hun kunne næsten ikke slæbe sig op ad trapper, hun hostede hele tiden og følte, hun havde noget i halsen.

– Jeg var sikker på, jeg havde lungekræft eller kræft i luftrøret. At det havde spredt sig over det hele. At jeg led af alle mulige sjældne kræftformer.

Hun fortalte også om sin frygt både til kæresten og til forældrene, der kærligt forsøgte at forsikre hende om, at hun selvfølgelig ikke led af en sjælden kræftform.

– Men jeg var fuldstændig sikker, for det prikkede og stak i brystkassen og i halsen. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om andet. Jeg tænkte på det hele tiden og mærkede konstant efter på min krop, fortæller hun.

sej

Læs også