– Vi må starte fra scratch. Kaste skoleskemaet op i luften. Psykologi, sundhed, meditation, krop, hvad ved jeg – det skal ind i skolerne. Faget ”Krop og sind”. Det ville gøre en afsindig forskel.

Jeg spørger, om hun er stærk. Hun stiller et modspørgsmål. Hvorfor spørger jeg om det? For det er ikke hendes egen opfattelse. Men hendes livssult indikerer alligevel, at hun nærmest tackler kriser som en stædig opdagelsesrejsende, der har mødt uforudsete udfordringer i junglen.

– Styrke handler om fundament. Dermed ikke sagt, at der ikke var bøvl i hendes barndom, for det var der, siger hun. Men der var også fundament.

– Hun taler om det vigtige i at være blevet rummet som barn. Og det handler nul om iPhones, rejser, tasker eller noget som helst andet, der koster penge. Sagt med vægt af en konsekvensekspert. Og så havner vi i Husum igen.

– Jeg har været meget rummet af mine bedsteforældre. Ekstremt. Altså … uden dem, havde jeg været anderledes. De hentede mig jo, jeg var der hver weekend, deres lille lejlighed i Husum var min lille base.

– Det er også derfor, jeg nogle gange kan blive lidt irriteret over den der snak om mit efternavn og at være privilegeret og alt det der, for jeg har levet med det hele mit liv og ligesom forsøgt at distancere mig fra det, for det er så nemt udefra at sige, ”Hun er en Zobel, hun er født med en sølvske i røven” – når en stor del af mit liv ikke har været sådan.

– En toværelses i Husum har fyldt i mit verdensbillede MERE end det andet. Rent konkret timemæssigt har det fyldt mere i mit liv! Og sådan psykologisk tillidsmæssigt og hvad livssyn angår, har det også fyldt mere.

sanne søndergaard

Bøger, jeg husker: Sanne Søndergaard

Sanne Søndergaard: "Jeg har lært, at jeg faktisk HAR brug for kærlighed og nærhed"

Sanne Søndergaard: "Jeg har egentlig været ret god til at sige nej"

Læs også