Men hvad håber vi på at få ud af det, når vi gør kritikken højlydt?

– En oplagt ting er ønsket om at blive sagt imod. Altså, at personen overfor siger: ”Det passer da slet ikke!”

Men det kan også være, at man bare kritiserer sig selv, uden at man egentlig lægger mærke til det, fordi det er blevet den måde, man taler om sig selv på, siger hun og anerkender, at det kan være svært at være den, der skal lægge ører til selvkritikken.

– Det er selvfølgeligt forskelligt, hvad andres selvkritik gør ved folk. Det kommer an på, hvem man er. Men en del vil reagere med at modsige personen ved for eksempel at sige ”nej, du er da ikke en dårlig mor”, fordi de vil bevare den gode stemning, måske fordi de er bange for, hvad der vil ske, hvis de ikke gør det, eller fordi de ikke vil have, at den anden skal sidde og føle sig dårligt tilpas, siger hun.

Udover, at man på den måde kan komme til at føle sig manipuleret til at rose den, man sidder overfor, kan en anden persons selvkritik også gøre én utilpas på andre måder.

– Der vil være nogen, der oplever selvkritikken som falsk. Der vil også være nogle, der bliver forlegne og måske vil føle, at de skal sidde og lyve for ikke at gøre den anden ked af det. Og der kan også ske det, at lytteren måske føler sig til grin.

– Hvis han eller hun nu skal sidde og høre på én kritisere sig selv for at være dårlig til lønforhandling, og man ved, at personen tjener dobbelt så meget som en selv, så kan man ende med at sidde og føle sig indirekte kritiseret af den andens selvkritik. Også selv om det ofte ikke vil være selvkritikerens intention, siger Maria Holkenfeldt Behrendt.

pernille fischer christensen

Pernille Fischer Christensen: Mine forældre døde af den samme sygdom

Læs også

Han sidder med sin kæreste foran 100 mennesker, da hun trækker telefonen frem og viser beskeden

Da han begyndte at lægge an på mig. Tænkte jeg: "Ah, det er kriminelt. Det kan vi slet ikke"