Små og store protester

Der er stille på vejen foran huset i Kabul, men unge piger dukker op, forskudt af hinanden, og skynder sig ind, inden døren smækker bag dem. Ingen skal opdage, hvad der foregår derinde.

For det, der sker bag lukkede døre, er dybt ulovligt. Hvis det opdages, vil nogen med garanti blive slået ihjel af talebankrigere.

I huset får omkring 20 piger ad gangen undervisning af kvindelige lærere på et lille værelse. For de fleste afghanske piger er det nu over et år siden, at de har siddet i et almindeligt klasselokale.

Da Taleban overtog landet, bandlyste de piger fra klassetrin over sjette klasse. Afghanistan er nu det eneste land i verden, hvor piger ikke må gå i skole.

Lærerinderne sætter deres liv på spil for en større sag. De gør det helt frivilligt, for de ved, hvad pigerne drømmer om, og ikke mindst hvad der er blevet taget fra dem.

Simi har mødt flere af lærerinderne på sine ture til Afghanistan. En af dem var en spinkel, ung kvinde med smalle øjne og farverigt tørklæde, der slangede sig om hendes hår.

Simi husker tydeligt hendes ord: “Det, som for jer er et mareridt på fem minutter, er mit liv lige nu. Det bliver ikke glemt på fem minutter. Hvor er hele verden henne?” Hendes råb om hjælp runger stadig i Simis hoved.

flemming møldrup

Flemming Møldrup: Jeg tror ikke, jeg nogensinde har været et bedre sted i mit liv

Flemming Møldrup om bruddet med sin datters mor: ”Det var helt klart mig, der havde en stor del af skylden”

Flemming Møldrup: “Nærige mennesker er uinteressante"

Læs også

Jeg står svedklaustrofobisk i min flyverdragt og forsøger at give min søn sutsko på, da en mor afbryder mig

Gun-Britts mand insisterede på, at hun skulle gå til lægen. Så fik hun alvorlig diagnose