Urter: Din krops bedste venner
foto: All Over og Jens Essendrop.
Plantemedicinen er en af historiens ældste. Hippocrates beskrev urters virkninger allerede 400 år f.v.t. Plantemedicinen har eksisteret i alle verdensdele og har været anvendt uanset at vor tids konventionelle medicin har indtaget en stor plads. Den konventionelle medicin er da også ofte syntetiske efterligninger af aktive planteindholdsstoffer.
I dag bruger stadigt flere mennesker plantemedicin fordi den er virksom og sjældent har så mange bivirkninger som den konventionelle medicin.
OM TINE GRANDJEAN
Tine har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i 18 år.
Er uddannet Ernæringsterapeut, Professionsbachelor i ernæring, Kerneterapeut og løbende kurser ved DET, Skolen for psykosomatik og CET.
Har de seneste 9 år arbejdet som ernæringsterapeut med behandling af sygdomme og ubalancer.
Medlem af:
Danske Ernæringsterapeuter (DET), Dansk Selskab for spiseforstyrrelser (DSS),
Samt Registreret Alternativ Behandler (RAB)
Se mere om Tine på hendes hjemmeside Sundmedmad.dk
KØB TINE GRANDJEANS BOG: ELSK MADEN
Pris: 149,95
Uter ...
Urter generelt har mange antioxidanter og stoffer som kan rense og reparerer. De har anti-cancer molekyler og støtter en sund fordøjelse. Vores fordøjelse er altid afgørende for vores sundhed. Hvis vi har forstoppelse, tynd mave eller uhensigtsmæssige bakterier så påvirker det vores immunforsvar, vores tarmflora, vores optagelsesevne og udskillelsesevne. Urternes regulerende evne på fordøjelse, nervesystem, hormoner og energi, er med til at skabe fundamentet for et sundt vitalt liv.
Der findes tusindvis af urter og aktive rødder, stængler og frugter som har været anvendt i hele menneskets historie. I dag fortæller jeg lidt om dem som vi naturligt kan bruge i vores madlavning. Så vores mad bliver vores sundhed.
Urter i tilskudsform er effektive og til tider stærke. De kan anvendes i samråd med en der har lært deres anvendelse.
Persille er en god smagfuld krydderurt som vi alle kender rigtig godt, men oftest kun får når vi spiser persillesovs. Den ret med stegt flæsk og opbagt sovs er så tung og usund, at end ikke persillen kan genoprette skaderne. Derfor er det godt at finde andre veje for persillen ind i madlavningen.
Persillen tilfører smag og næringsstoffer. Den er særlig rig på A C og K vitamin samt jern. Der skal dog ret store mængder til , men mange bække små gør helt sikkert en forskel. Længere nede i indlægget får du tips til at komme de større mængder ind i hverdagsmaden.
Vild merian (oregano)
Den er smuk i blomst og har en vidunderlig smag.
Den har ligesom de andre urter en kraftig virkning på sygdomsfremmende bakterier og svamp. Den er derfor en god rensende plante. Samtidig stimulerer den galdesekretionen hvilket styrker afgiftning og fordøjelse.
Vild merian har i årtusinder været brugt ved hoste, astma og slim i lunger og bronkier. Ved sygdom kan den drikkes som te. Gerne sammen med mynte. Begge støtter fordøjelse og gavner i hals og lungeområdet.
Salvie
Har ligesom andre urter en kraftig antiseptisk virkning. Den støtter fordøjelsen med sine svagt bitre olier og sin energigivende effekt. Den fungerende modulerende på nervesystemet. Det betyder at den både kan berolige nervesystemet, samtidig med at den giver energi. Du får altså energi uden uro. Det er rigtig godt at tænke klart på sådan en effekt.
Timian
En af de meget bakteriedræbende urter. Jeg laver en kraftig te og dupper øjnene med et ved øjenbetændelse. Det er mere effektivt end kamille og du undgår pollen i øjnene. Den har gode effekter på luftvejslidelser som høfeber og astma, samt lungebetændelse og andre infektioner i de øvre luftveje.
Timian giver energi samtidig med at den er muskelafslappende. Igen en urt der giver ro så vi an tænke og arbejde stabilt.
Hvidløg
De fleste anvender hvidløg i madlavningen i små mængder. Mængderne kan øges med de rette opskrifter.
Hvidløgs fornemste effekt er at den renser ud i alt som ikke bør være i vores krop. Sygdomsfremkaldende bakterier, svamp, parasitter. Sidsnævnte er et større problem end vi forestiller os. De kan ligge latente og blot lave lidt ballade så vi ikke går til lægen.
Ved de afføringsprøver jeg har foranstaltet og set er der meget ofte parasitter i spil. De aktiverer immunsystemet og kan give mange diffuse symptomer. Bakterier, svamp og parasitter kan ikke lide hvidløg. Jo højere doser jo sværere overlevelsesevne har de. Vi ved i dag at infektioner ofte er begyndelsen på inflammation, træthed og smerter. Det kan i sidste ende manifesterer sig om autoimmune sygdomme, som hjerte-kar sygdomme eller kræft.
Hvidløg er derfor i kroppen, som en god fugtig klud på det snavsede køkkenbord.
Den kan også udrense tungmetaller fra fx kviksølvplomber, vacciner, cigaretrøg, og generel luftforurening fra trafik og industri.
Hvidløg kan dog flere ting. Ved forhøjet blodtryk og forhøjede triglycerider samt ved tendens til blodpropper er hvidløg meget gavnlig. Hvis du er medicineret for nogle af disse lidelser er det dog vigtigt at øge dosis gradvist så medicineringen kan tilpasses. Da medicin for disse lidelser netop er fuld af bivirkninger er det godt at vide at der er andre midler og helst i kombination med hensigtsmæssige kost og motionsvaner.
Helbredelsen i gryderne - sådan gør du!
Hvidløg kan sagtens spises som hele løg, frem for bare et fed eller to. De kan bages eller steges ved middel varme på panden. Sammen med grøntsager som squash og broccoli. Jeg hælder gerne lidt vand ved undervejs. Så tilberedes de mere blidt. Når der er et minut tilbage inden servering smider jeg gerne nogle håndfulde bredbladet persille ved. Og tricket her med lige at lade det varme med i retten gør det muligt at tre-doble persille-mængderne.
Jeg laver også gerne en blendet suppe af porre, løg, pastinak, selleri knold og lidt kartoffel. Når suppen blendes tilsætter jeg et bundt skyllet persille og blender det med. Det bliver til en smuk lysegrøn persillesuppe. Et rent vitaminfyrværkeri som sender energi rundt i kroppen.
Merian (oregano) kender vi rigtig godt fra pizza. Det kan dog andvendes i alle retter. Fx i kartofler i fad med masser af merian og citronsaft samt salt og olivenolie. Den er også god hvis man hellere vil bruge andre rodfrugter end kartofler. Merian er meget let at bruge i gryderetter og simreretter. Bladene alene kan sagtens bruges i fressinger og som små friske blade i salater. Hvis du finder den lidt skarp er lidt avocado og nødder med til at mildne det skarpe. Men måske skal du bare vænne dig til lidt kolorit i munden.
Salvie kan steges med i grøntsagsretter. Bare et par minutter. De store smukke blade med sin karakteristiske smag gør sig godt i mange retter. Jeg lynsteger også salvieblade i god olivenolie. De bliver sprøde og smager delikat til tomatsauce.
Den klassiske italienske ret "Saltimbocca" har salvie som hoved smagsgiver. Den laves af ultratynde skiver kalvekød. Her rulles salvieblade i midten. Udenpå lægges et stykke parmaskinke og de steges møre på panden. Retten kan varieres med kyllingebryst skåret tynd ud. I stedet for t rulle kan man lægge det i lag. Salviesmagen fornægter sig ikke, den synger til dine smagsløg.
Timianbladene er bittesmå. De kan nemt trækkes af den lidt træagtige stilk og kommes i både dressing og salater. Det er her den gør sig nu hvor sommeren og solen inviterer til mere grøn og rå mad. Mod efteråret er timian super anvendelig i supper og gryderetter.
Leg med det hele, det gør godt i krop og sind.
Urterne er alle gode krydderier i maden. Jeg kunne gennemgå mange flere. Men begynd at leg med det krydrede køkken. Det giver nydelse og smag og renser og balancerer din krop.
Til inspiration kan jeg nævne ingefær, gurkemeje, kanel, chili, nellike, rosmarin, brændenælde og mælkebøtte. Det kan bruges i mad, i brød, i supper, dressinger og som te.