https://imgix.femina.dk/media/455ce00238b6489daa4e8b7950c0be25.jpg
Træning og kost

Tarot - kort og godt

31. maj 2011
af Lene Edelmann
Konger, dronninger og godtfolk har brugt tarotkort til at få større indsigt. Vil du bruge de mørke vinteraftener til et kig ind i fremtiden, giver ny bog masser af inspiration - både til garvede og begyndere.

Fakta

Forfatter: Susanne Taylor
Titel: Tarot - kort og godt
238 sider
Aschehoug
Pris kr. 169
;

Mange tror, tarotkort besidder en særlig mystisk kraft med indbyggede forbandelser. Det er gammel overtro og har selvfølgelig ikke noget med virkeligheden at gøre. Den eneste, der kan gøre kortene mystiske eller magiske, er dig - efterhånden som du bliver bedre og bedre til at læse dem.

Lige til at gå til
Med Tarot - kort og godt er det lykkes Susanne Taylor at give en usædvanlig nem og overskuelig indføring i kortenes univers og betydning. Vil du for eksempel gerne vide, hvor dit parforhold er på vej hen? Søger du inspiration og nye indfaldsvinkler til at løse en konflikt? Eller vil du vide om det er tid til at skifte job? Så er det bare om at komme i gang. Susanne Taylors bog indeholder mange gode forslag til oplæg, som er lige til at gå til.

Vælg de kort, som tiltaler dig
Susanne Taylors bog er skrevet med udgangspunkt i Aleister Crowleys kort fra 1930'erne. De er meget smukke og drømmeagtige i modsætning til for eksempel A. E. Waites kort, der benytter en mere middelalderlig symbolik.
Skal du ud at købe kort, vil jeg forslå, at du vælger dem, som tiltaler dig allermest. Enten fordi de er smukke, sjove eller slet og ret bare tiltaler dig ved første øjekast. Det Ukendtes Boghandel i København er et godt sted at kigge efter kort - der kan du også finde de tarotkort, som Walt Disney har tegnet.

Læs også