Stress ta’r lysten til træning!
foto: All Over
Det hele er planlagt. Tasken er pakket, motivationen er klar, og efter arbejde i dag skal der trænes benhårdt. Når kl er 17, er der bare ikke for fem ører energi tilbage, hovedpinen banker på, hjertet hamrer - og du er for stresset til at magte træningen. Sådan er der mange, der har det, skriver kk.no. Ny undersøgelse viser, at jo mindre kontrol, du har over dit arbejdsliv - desto større er chancen for, at du springer træningen over, når du har fri.
Mangel på kontrol på jobbet
Men selvom sammenhængen ikke er til at tage fejl af, kender forskerne ikke årsagen. For kommer stress på jobbet af mangel på motion, eller er det i virkeligheden omvendt? Det sidste, fastslår undersøgelsen. Og forskerne har givet det overskriften 'jobstress'. For at undersøge det nærmere, delte forskerne data på de 170.000 nordiske arbejdstagere deltagerne op i 'grupper' - efter arbejdsmængde og fornemmelse for, hvor meget kontrol, de selv mente de havde i deres arbejdsliv.
Lidt for travlt eller lidt for lidt travlt?
Det blev til fire grupper: God kontrol, lav arbejdsmængde - god kontrol, høj arbejdsmængde - lidt kontrol, høj arbejdsmængde - lidt kontrol, høj arbejdsmængde. Ikke overraskende var deltagerne med mindst kontrol på jobbet de mest inaktive i fritiden. og det drejede sig ikke så meget om arbejdsbyrde, men i langt højere grad om medbestemmelsen og kontrollen på jobbet. Den slappe livsstil kan oven i købet også hentes ved at have alt for lidt at lave på jobbet, så man forvandles til en passiv medarbejder, der mangler selvtillid, konkluderer undersøgelser, men det er helt anden sag ...
"Stop undskyldningerne - start træningen!"