Træning og kost
11. maj 2011

Støt mødre i andre lande

Dansk Røde Kors samler ind til verdens fattigste mødre.
Af: Julia schmiegelow
https://imgix.femina.dk/media/a7e04628519f47f3be687498762bf2a9.jpg

foto: all over press

Vi vil styrke verdens mødre, så de kan give deres børn mad, omsorg, uddannelse og en tryg og sund opvækst. Sådan lyder det fra Dansk Røde Kors, der frem til midten af juni samler ind til de fattigste mødre i verden via kampagnen Mor til Mor.

Derfor står syv kendte mødre for hver deres online indsamling som på skift vil køre på Rodekors.dk/mor. B.la. sætter Annette og Hilda Heick, Sofia Manning, Signe Svendsen, Kaya Brüel en ny præmie på højkant som tak for din støtte.

For hver gang du støtter, deltager du med et lod i en konkurrence, hvor du bl.a. kan vinde en privat intimkoncert med sangerinde og skuespiller Kaya Brüel.

- Som mor vil man gøre alt for sine børn. Men når børnene rammes af malaria og diarré, og der ikke er penge til myggenet eller adgang til rent drikkevand, er det ikke let. Hvert år hjælper Røde Kors' tusindvis af de kvinder med en lettere tilværelse. Som tak for din støtte trækker jeg lod om en intimkoncert, hvor jeg kommer ud og spiller for dig, dine børn, deres institution og venner, siger Kaya Brüel.

Mor der sørger for mad på bordet
Med Mor til Mor-kampagnen vil Røde Kors gerne sætte fokus på, at det i verdens fattigste lande ofte er mødre, der sørger for mad på bordet, henter vand - og arbejder hårdt for at tjene penge til at sende børnene i skole, så de kan lære at læse og skrive.

Hvis f.eks. en mor i ulandene får en hundredkroneseddel i hånden, vil hun typisk bruge 90 kroner på sin familie - omvendt vil en far i denne del af verden bruge 60 kroner på sig selv.

Læs mere om indsamlingen på Dansk røde Kors´ hjemmeside.

Læs også om, at kvinder er mere gavmilde end mænd, når det kommer til velgørenhed på Alive.dk.

Læs også