Stilstand

Min krop hungrer simpelthen efter kage! Det bliver ikke meget bedre af, at jeg står i mit køkken og bager kage til min fødselsdagsbrunch med mine veninder. Jeg ved godt, det ikke er det smarteste at spise kage, når man er på kur, men en fødselsdag uden kage, det kan jeg simpelthen ikke overskue.
Men ud over lysten til kage, der overmander mig engang imellem, går kuren faktisk fint. Der er utrolig mange ting, jeg faktisk ikke savner mere. Chips, sukker i teen, og chokolademadder om morgenen f.eks..
I stedet for chokolademadder, spiser jeg - som nævnt i et tidligere indlæg - smothies til morgenmad i stedet. Men på trods af de mange ændringer, har jeg dog på det sidste følt, at min vægt ikke rykkede sig. Men min træner i træningscenteret, hvor jeg går, mindede mig om, at når man træner, forøger man også sin muskelmasse, og det kan give vægtstigning, så måske behøver jeg ikke at være bekymret alligevel.
Så jeg er fortrøstningsfuld, og jeg er sikker på, mit vægttab begynder at kunne ses snart.
Maria
Om MariaPædagogstuderende, 29 år, 179 cm og 85 kilo. Mor til en datter på 7 år.
Om projektet
FEMINAs slankeblogger Maria Christensen har kastet sig ud i at tabe 5 kilo. Som hjælp har hun fået et medlemskab af Slankedoktor.dk, hvor hun bl.a. får vejledning fra professionelle diætister samt gode råd om alt fra bmi-tal og kilojoule til den optimale kost og motion.
>>FEMINA anbefaler Slankedoktor.dk - klik her<<
Læs Marias tidligere blogindlæg her
Relevante links

