Spis dig til en smuk kulør
Vidste du, at du kan påvirke din huds farve ved at indtage bestemte madvarer der indeholder beta-caroten? Læs med i denne artikel og få tipsene til hvordan du kan blive gyldenbrun på den sunde måde.
Få flere tips til sundhed
Vil du lære mere om, hvordan du spiser dig til lækkert hår og hud, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet på www.naturazin.dk
Få kulør på tilværelsen
Beta-caroten er en forløber til A-vitamin, som har betydning for vores hår og hud. Men også øjne, forplantning og slimhinder nyder godt af vitaminet. Har man sarte slimhinder, er en A-vitaminkur noget af det bedste, man kan give sig selv.
Vores krop er ret smart, for den omdanner selv den mængde af beta-caroten, som vi skal bruge til A-vitamin. Hvis der er rigeligt med beta-caroten til rådighed i kroppen vel at mærke.
Du kan selv påvirke indtagelse af den skønne antioxidant og pigment ved at spise masser af grøntsager, specielt den røde og gule slags.
Gevinsten ved beta-caroten er ikke kun, at den omdannes til A-vitamin; vores hud bliver også lækker gylden, når vi spiser det. Så medmindre du er helt vild med at være hvid som et lagen, kan du med glæde proppe alle de røde og gule grøntsager, du kan komme i nærheden af i din smoothie, juice og salat.
Sidegevinsten er, at du opnår gløden helt uden brug af UV-stråler og risiko for hudkræft.
> Få opskriften på supermodellen Rosie Huntington-Whiteleys super juice
Beta-carotenholdige grøntsager:
- Gulerødder
- Græskar
- Mango
- Abrikoser
- Peberfrugter, røde og gule
- Grønkål
- Spinat
- Broccoli
Solglødsjuice
Dette er opskriften på en juice, som giver din hud glød, så du ser smuk og lækker ud.
- Frisk spinat, 3 store håndfulde
- 4 gulerødder
- Mango, 1 stor skive
- 1 citron
- 2 cm ingefær
Skyl spinaten godt og slyng den. Skræl grøntsager og frugt. Kør det hele gennem juiceren og nyd straks.