Træning og kost
14. december 2011

Smag på maden!

Vidste du, at dine forventninger til det du spiser, har indflydelse på hvordan maden smager?
Af: Slankedoktor.dk
https://imgix.femina.dk/media/37bafd7fbf214d96850e2774f4cf2767.jpg

Hvordan man tror maden smager, påvirker den faktiske oplevelse af smagen.
En undersøgelse har vist, at man kan snyde smagsløgene, hvis man tror, man drikker eller spiser noget andet end det man rent faktisk putter i munden.
En fransk forsker lavede et forsøg med 57 vineksperter, som han bad beskrive smagen på to forskellige vine. Ikke overraskende brugte eksperterne helt forskellige ord for rødvin, end de brugte for hvidvin. Det giver fint mening, da vi går ud fra, at hvidvin smager helt anderledes end rødvin, og at vi derfor vil beskrive de to typer vin forskelligt. Det er, hvad vi tror, i hvert fald.

Vores forventninger snyder os
Da forskeren serverede samme hvidvin i to forskellige glas, hvor vinen i det ene glas var farvet rød, skulle man tro, at eksperterne ville beskrive begge glas med 'hvidvinsord'. Men det gjorde de ikke. De beskrev den hvide vin med hvidvinsord, mens den vin, der var farvet rød, blev beskrevet med 'rødvinsord'. De kunne altså ikke smage, at det ikke var rødvin, der var i glasset.

Hvordan kan det hjælpe mig?
Vores forventninger til det, vi spiser eller drikker, har en meget stor indflydelse på, hvordan vi oplever smagen af det. Du kan bruge det til at gøre din smagsoplevelse bedre ved at minde dig selv om, hvad det er, du skal til at spise, hvor det kommer fra, hvordan det er lavet etc. Det kan gøre smagsoplevelsen mere tydelig for dig.

Læs også: Sådan vælger du sundt i supermarkedet

Tab dig med Q Slank

Kæmper du en evig kamp mod de ekstra kilo? Du er langt fra den eneste, og nu kan du med SlankeDoktor få støtte og opbakning fra et af Danmarks største slanke-communities.

Q Slank er et samarbejde mellem Q og SlankeDoktor, og bliver du medlem her får du både personlig diætist og kostplan, Danmarks bedste kalorieberegner og adgang til over 5000 opskrifter online.

Vil du møde nye bekendtskaber samtidig med du smider de overflødige kilo? Så bliv medlem af Q Slank nu ved at klikke her

Kilde: Frederic Brochet. Tasting, CHEMICAL OBJECT REPRESENTATION IN THE FIELD OF CONSCIOUSNESS. Application presented for the grand prix of the Académie Amorim following work carried out towards a doctorate from the Faculty of Oenology.

Læs også