
Skaldyr - derfor skal du spise dem
13. august 2018DERFOR SKAL DU SPISE SKALDYR
Protein er det nye sort, og det er antiinflammatoriske fødevarer også. I kampen mod både overvægt og betændelsestilstande i kroppen er skaldyr derfor ren win-win. De er rige på sunde fedtstoffer og mineraler, samtidig med at du slipper for at få overflødige kalorier indenbords. Ifølge kost- og ernæringsekspert Martin Kreutzer, der blandt andet har skrevet den antiflammatoriske bestseller ”Velsmurt” (Politikens Forlag), står skaldyr som rejer, muslinger og jomfruhummere tit i skyggen af fede fisk som eksempelvis laks og makrel, men faktisk er indholdet af blandt andet omega3-fedtsyrer ganske flot i de skaldyr, man kan få i nettet, især herhjemme. Og bekymring for forurening i forhold til danske skaldyr kan man roligt læggetil side, eftersom Fødevaremyndighederne holder skarpt øje med kvaliteten af vandet.
Rejer indeholder f.eks. masser af sunde fedtsyrer, der er vigtige for vores hjerte-kar-system, og desuden har de – især i skallen, hvis du ”tør” spise den med – et usædvanlig højt indhold af astaxanthin, der både er antioxidant og antiinflammatorisk. Bortset fra laks er det kun ganske få fisk, der kan give os så koncentrerede mængder af astaxanthin.