Skal vi måle eller veje?
foto: Shutterstock
Mål dit taljemål, og det skal sige dig, hvor sund du er! Lyder det for mærkeligt?
Faktisk er der noget om snakken. Dit taljemål er en langt bedre indikator for, hvor stor en risiko du har for at blive alvorligt syg, end hvis du udelukkende kigger på dit BMI (Body Mass Index). Har du for meget fedt på maveregionen, har du sandsynligvis også for meget fedt mellem organerne, hvilket øger risikoen for diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt flere kræftformer.
Du finder dine taljemål ved at måle din livvidde, der hvor du er smallest i taljen, mellem dine ribben og hoftekamme. Mål dig, når du har pustet ud - du må altså ikke holde vejret, imens du måler dig. Så giv badevægten sommerferie og fokuser på, hvordan du kan minimere din talje, hvis den er for stor. En god måde at træne taljen på, er ved at gå nogle ture i raskt tempo og træne med en hulahop ring.
Hold dig inden for grænsen
* Kvinders taljemål bør ligge under 80 cm
* Mænds taljemål bør ligge under 94 cm.
Kilde: www.bbc.co.uk/health