TrĂŠning og kost
15. september 2014

Sandt eller falsk? 9 myter om mad og sundhed

Er e-numre farlige eller ej? Feder kartofler? Er mĂŠlk kun for bĂžrn? Er det sundere at spise Ăžkologisk? Der findes rigtig mange myter om sundhed og den mad, vi alle sammen spiser hver dag. Men hvad er sandt og hvad er falsk?
Af: Petrusjka Steiner, Soendag.dk
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/september/madmyter-prim.jpg

Foto: All Over

Sundhed: Vi snakker nÊsten lige sÄ meget om maden, som vi snakker om vejret. Men hvad er egentlig sandt, og hvad er falsk af alt det, vi hÞrer og lÊser? Vores gode venner pÄ Soendag.dk har spurgt to eksperter i ernÊring og sundhed, diÊtist Anne W. Ravn fra Aarhus Universitetshospital og kandidat i human ernÊring pÄ ProfessionshÞjskolen Metropol Preben Vestergaard Hansen, om ni af tidens mest udbredte madmyter.

Myte 1: Man bliver afhĂŠngig af sukker

Overraskende nok spiser vi danskere pÄ Ärsbasis nogenlunde den samme mÊngde sukker, som vi gjorde for 50 Är siden. Selv om man ikke skulle tro det ud fra snakken om vores sundhed og overforbrug af sukker. Men mÄden at indtage sukkeret pÄ har Êndret sig kraftigt. I dag stammer vores sukkerindtag hovedsageligt fra sodavandsflasken og slikposen, hvor sukkerindtaget tidligere stammede fra den danske sylte- og bagetradition.

I starten af 1980'erne blomstrede diskussionerne omkring sukkerets sundhed og fÞlgevirkninger op, og vi blev opmÊrksomme pÄ, at sukker giver store udsving i vores blodsukkerbalance, at sukker hÊmmer vores evne til at forbrÊnde fedt. Og at sukker gÞr os afhÊngige. Den sÞde trang tager overhÄnd i sind og krop.

Annonce

- Hjernen skal have glukose for at fungere, og glukose er et sukkerstof. Vi har et center i hjernen, der udlÞser belÞnningshormoner (endorfiner), nÄr vi indtager sukker. BelÞnningssystemet i hjernen pÄvirkes ogsÄ af andre stimuli, blandt andet hÄrd motion og sex, hvilket jo er mere sundt. Hvis man kan tale om at vÊre afhÊngig af lystfÞlelse, sÄ er sukker ogsÄ afhÊngighedsskabende, men man mÄ kalde det en psykologisk afhÊngighed, fortÊller Preben Vestergaard Hansen.

Svar: Delvist ja.


Myte 2: Økologi er sundest

Set fra et ernĂŠringsmĂŠssigt synspunkt er en Ăžkologisk tomat ikke specielt meget bedre for din sundhed end en konventionelt dyrket tomat. De to tomater har mere eller mindre samme nĂŠringsindhold. Men set fra et bredere sundhedsperspektiv er Ăžkologiske landbrug bedre for miljĂžet.

Annonce

Dog har nyere undersÞgelser af Þkologi og sundhed ogsÄ pÄvist et hÞjere indhold af de sunde antioxidanter og fluorider i Þkologisk dyrket grÞnt.

- Den helt store forskel pÄ sundhed ligger i, om man i det hele taget spiser frugt og grÞnt eller ej. Man fÄr ikke meget mere sundhed og nÊring for pengene ved at kÞbe Þkologisk. Har man rÄd og lyst, kan man vÊlge Þkologisk. Men gÄr man efter den personlige sundhed, sÄ handler det fÞrst og fremmest om at spise godt med grÞnt, Þkologisk eller ej.

Der findes nemlig ikke endegyldige beviser pÄ, at en ren Þkologisk levevis er bedre for helbred og sundhed. For videnskabeligt at kunne fastslÄ, at Þkologisk mad beviseligt er sundere end konventionelt dyrket mad, krÊver det lange sammenlignende studier af Þkologi og sundhed, hvor man over en f.eks. 50-Ärig periode fÞlger to grupper mennesker, hvoraf den ene lever udelukkende Þkologisk og den anden af konventionelt dyrkede fÞdevarer, forklarer Preben Vestergaard Hansen.

Annonce

Svar: BÄde ja og nej.

MERE FRA VORES VENNER PÅ SOENDAG.DK: 25 fristende opskrifter med chokolade! (link fjernet)

Myte 3: BrĂžd og kartofler feder - og er for Ăžvrigt ikke sĂŠrlig sundt

- Hvad angÄr vores sundhed, mÄ vi meget gerne spise kartofler hver dag, cirka 200-250 g og gerne mere. Kartofler indeholder 70-80 procent vand, har stor nÊringsvÊrdi og udmÊrker sig ved deres indhold af C-vitamin, B-vitaminer og mineraler, specielt kalium, som isÊr bÞrn kan have svÊrt ved at fÄ dÊkket uden kartofler i kosten. Og kartofler giver en god mÊthedsfornemmelse, fordi de er rige pÄ kulhydrater i form af stivelse og kostfibre, forklarer Anne W. Ravn.

- BrÞd er ogsÄ en uundvÊrlig del af kosten - ogsÄ nÄr det kommer til vores sundhed. Kostfibre fra grÞnt kan én ting, mens kostfibrene fra kornprodukter kan en anden. Grundige studier har vist, at fuldkorn virker forebyggende mod krÊft - vi snakker selvfÞlgelig om det gode brÞd, for du skal spise 29 stykker hvidt toastbrÞd for at fÄ samme mÊngde kostfibre, som en skive Herkules-rugbrÞd vil give.

Annonce

Svar: Nej.

Myte 4: Hvidvin feder (nĂŠsten) ikke

Farven pÄ druen, som vinen blev presset af, betyder ikke noget for kalorieindholdet eller vinens sundhed. Vin feder, i forhold til hvor hÞj en alkoholprocent den har, og hvor stor en del restsukker den indeholder.

- Jo hĂžjere alkoholprocent, des mere fedende, uanset om farven er rĂžd eller hvid. Dertil kommer, at en sĂžd hvidvin/rĂždvin feder mere end en tĂžr, fordi der er mere restsukker i, forklarer Anne W. Ravn.

MÄske den sejlivede myte om, at hvidvin nÊsten ikke feder, stammer fra den legendariske hvidvinskur. Kuren bestÄr udelukkende i at spise Êg, magert oksekÞd og drikke masser af hvidvin i to dage.

Annonce

- Du kan tabe dig pÄ alt, selv pÄ en kur af Yankiebarer, sÄ lÊnge dit daglige kalorieindtag er under dit behov, som for mange kvinder vil ligge omkring 2000 kalorier. Det har ikke sÊrlig meget med sundhed at gÞre, men jeg hÄber, at folk har det sjovt undervejs. Jeg tror, at hvidvinskuren er opfundet af en kvinde, der var usÊdvanlig glad for Êg, kÞd og hvidvin og mÄske ikke tÊnkte over den egentlige sundhed i det. De her mÊrkelige kure kan vÊre gode som en kickstart til at tabe de fÞrste kilo. Men i det lange lÞb er der ingen smutveje til sundhed, igen piller, pulvere eller andet pjank, der kan gÞre det hurtigt. Det, der dur, er det grove og det grÞnne, som holder os sunde og slanke i det lange lÞb.

Annonce

Svar: Nej.

Myte 5: Årstidens frugt og grĂžnt er bedst, nĂ„r det gĂŠlder sundhed

- Hvis du vil gĂžre noget godt for miljĂžet, din smagsoplevelse og din sundhed pĂ„ en gang, sĂ„ vĂŠlg Ă„rstidens frugt og grĂžnt. Årstidsvarer er bĂ„de mere nĂŠringsrige og mere bĂŠredygtige og hjĂŠlper altsĂ„ bĂ„de pĂ„ din og miljĂžets sundhed. Importeret frugt bliver for det meste plukket umodent og derefter transporteret i kasser tilsat forskellige modningsgasser, sĂ„ frugterne undergĂ„r en unaturlig modningsproces. Koncentrationen af nĂŠringsindhold stiger med den naturlige modning. Et dansk september-ĂŠble er derfor mere nĂŠringsrigt end et importeret vinterĂŠble fra Chile. Og sĂ„ sparer man miljĂžet for den lange, CO2-tunge transport, fortĂŠller Preben Vestergaard Hansen.

Annonce

Svar: Ja.

Myte 6: MĂŠlk er kun for bĂžrn

- Indvendingerne gÄr som regel pÄ, at mennesket er det eneste pattedyr, der drikker mÊlk, efter at det er fuldt udvokset, og at det derfor ikke kan vÊre godt for vores sundhed. Og at komÊlk er til kalve og ikke til voksne mennesker, forklarer Preben Vestergaard Hansen og fortsÊtter:

- Men det er mere en filosofisk betragtning end en ernÊringsmÊssig sandhed. Historisk set har mÊlk vÊret en livsnerve til vor ernÊring og sundhed gennem Ärhundreder, og pÄ smÄ husmandssteder har mÊlk vÊret kilde til livsvigtige proteiner, energi og kalcium. Vi har altsÄ lang erfaring for, at mÊlk er en vigtig og ufarlig ernÊringskilde. Det er kun i moderne tid, vi er begyndt at problematisere mÊlken, og her drejer det sig ofte om pÄstande som for eksempel, at organismen ikke kan nedbryde mÊlk.

Annonce

- Den myte er stort set forkert. Godt nok lider en lille procentdel af befolkningen - mellem 3 og 6 procent af laktoseintoleranse, som betyder, at deres organisme ikke kan spalte mÊlkesukkeret, men mange vokser ogsÄ senere i livet fra deres laktoseintoleranse. PÄ verdensplan er Danmark et af de lande, hvor der er fÊrrest laktoseintolerante, og af de laktoseintolerante danskere har stÞrstedelen en anden etnisk baggrund end dansk. Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder stadig pÄ en halv liter mejeriprodukter dagligt per voksne til alle os, der tÄler mÊlk.

Svar: Nej - mĂŠlk er for folk i alle aldre.

Myte 7: Fisk og skaldyr er supersundt

Fisk er godt for helbredet og vores sundhed. Det skal der ikke herske tvivl om. Fisk er letfordÞjelige proteiner, fulde af D-vitamin, en kilde til jod, og sÄ har fisk en unik sammensÊtning af de gode fedtsyrer.

Annonce

- Smags- og nĂŠringsindholdet er endnu bedre i fritlevende fisk og skaldyr end fisk fra opdrĂŠt i dampbrug, men fri eller ej, fisk er bare godt, mener Preben Vestergaard Hansen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mellem 200 og 300 gram om ugen, svarende til cirka et aftensmÄltid og to gange fisk til frokosten.

Svar: Ja.

Myte 8: Branket kĂžd er krĂŠftfremkaldende

Mange elsker glinsende spareribs og bÞffen med den sprÞde stegeskorpe, men det er altsÄ ikke sÊrlig godt for vores helbred og sundhed - ikke i det lange lÞb. HÄrdt stegt kÞd betyder desvÊrre ogsÄ krÊftfremkaldende stegemutagener.

- Problemet med vores sundhed og helbred opstÄr dog fÞrst, hvis man til daglig ynder at stege sit kÞd kort og hÄrdt. For jo hÞjere temperaturer man steger ved, des stÞrre er risikoen for at branke kÞdet - og dermed udvikle stegemutagener.

- Langtidsstegning af kÞd ved lave temperaturer er derimod det nye hit. Det giver ogsÄ ekstra smag til grÞntsagerne at pakke dem ind i stanniol og lade dem udvikle den skÞnne aroma, som langtidsstegning giver. I det hele taget er det en god idé for vores sundhed at skÊre ned pÄ kÞdet fra de firbenede dyr og i stedet spise mere fisk og fjerkrÊ, denne type kÞd har vi ogsÄ mindre tendens til at hÄrdstege.

Svar: Ja - som udgangspunkt.

Myte 9: E-numre er farlige for vores sundhed

E-numre er med til at forlÊnge holdbarheden og gÞre fÞdevarers farve mere indbydende, skabe konsistens og gÞre varen mere stabil. Slik, kager, kÞdpÞlser og andre usunde produkter indeholder tit mange e-numre. Men sÄ lÊnge vi har brug for fÞdevarer med lang holdbarhed og mad med indbydende farve, er e-numre bÄde et nÞdvendigt onde og et gode, fordi de forhindrer en masse fÞdevareinfektioner og deraf lange sygehusbesÞg. E-numre i sig selv er altsÄ som udgangspunkt ikke farlige for vores sundhed.

- Jeg hĂžrer ofte folk udtrykke bekymring over, at e-numre er den rene kemi, fortĂŠller Anne W. Ravn.

- Som tommelfingerregel er det rigtigt, at jo fÊrre e-numre, des bedre. Men nÄr det er sagt, bÞr vi nok for vores sondhed bekymre os mere om vores indtag af fastfood med fÄ kostfibre, for meget fedt og for meget alkohol, for det vil efter al sandsynlighed gÞre stÞrre skade pÄ vores sundhed end e-numrene. Men da mad med mange e-numre som regel ogsÄ er industrielt fremstillet med meget salt og sukker og fÄ kostfibre, er der indirekte en sammenhÊng mellem e-numre og manglende sundhed. Og det er endnu en grund til at spise masser af -grÞnt, som er helt uden e-numre.

Svar: Nej - men der er tit mange e-numre i usunde produkter.

Annonce

LĂŠs mere om:

Annonce

LÊs ogsÄ

Bliv medlem af femina+

Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrÊnset adgang til alt indhold.