https://imgix.femina.dk/media/1c7902f0f5044b5f83aa365fccaaafce.jpg
Træning og kost

Sådan undgår du de usunde snacks

13. oktober 2011
af Newsdesk, Aller Media
Foto: All Over Press
Fedtindholdet i en pose chips svarer til en halv pakke smør. Så let undgår du fedtfælder

Når der først ligger en pose chips på hylden derhjemme, kan det være rigtig svært at lade være med at åbne den. Især hvis du oven i købet skal hygge på sofaen med en film.

- Chips er nok det allermest kalorietunge, du kan give dig i kast med. Det tæller lynhurtigt i dit regnskab, så det er bare med ikke at få startet på den første chips. Beklageligvis lokker den første chips altid den næste ned. Det skyldes bl.a., at chips smager godt, men især at smagen er flygtig, og derfor vil du hurtigt have en mere, siger chefdiætist ved Slankedoktor.dk Lisa Bolting, til Soendag.dk.

Her er ni gode råd til at undgå de fede fristelser:

1. Uden for rækkevide: Sørg for ikke at have snacks liggende derhjemme, og hvis du endelig har, så opbevar dem et sted, hvor de er svære at få fat på.

2. Drop alkohol: Et glas rødvin til middagsmaden om aftenen er hyggeligt, men det er værd at huske på, at der er mange kalorier i drikkevarer med alkohol. Deler du en flaske rødvin med en ven en aften, indtager du faktisk 270 kalorier.

3. Smid snacks ud: Har du holdt fest, er det en god idé at smide diverse snacks ud med det samme. Hvis de bliver stående, kommer du jo til at spise dem.

4. Drik vand: Hvis du er sulten og har lyst til at kaste dig over kager, hvidt brød og andet usundt, så drik et stort glas vand. Det kan nemlig fjerne den værste sultfølelse.

5. Spis hjemmefra: Hvis du skal ud, og du er sulten, så spis en gulerod, et æble eller noget andet sund og hurtigt, så du ikke kaster dig over chipsskålen, når du når frem.

6. Vælg det sunde: Når du er nået frem til festen eller selskabet, så træf det kloge valg. Hvis du eksempelvis spiser100 gram saltstænger, får du 134 kalorier, mens den samme mængde chips indeholder flere hundrede kalorier. Pas også på dippen. En almindelig portion hummus indeholder 90 kalorier, mens en portion Holiday dip indeholder 226 kalorier.

7. Spis tyggegummi: Du undgår at stå og småspise, når du laver mad, hvis du tygger tyggegummi imens. Og køb helst sukkerfrit tyggegummi.

8. Drops chips og færdiglavede dressinger: Skær i stedet gulerods- og agurkestænger ud og lav din egen dip.

9. Spar kalorierne: Gem dine kalorier til noget, du virkelig har lyst til. Hvis du endelig skal slå dig løs, skal du også nyde det. Står du ved en buffet, så vælg et par retter, du virkelig gerne vil have - og fyld så tallerknen op med grøntsager.

Kilde: Soendag.dk

Læs også