https://imgix.femina.dk/media/9ca82f4cf7e04f2094e958a832f988c5.jpg
Træning og kost

Sådan sparer du penge på din sundhed

2. juli 2011
af Redaktion, Slankedoktor.dk
Hvad er sund mad og hvordan handler du på en ny måde, når du vil tabe dig? Her får du de retningslinjer, der hjælper dig til en sundere hverdag – uden at kvæle din pengepung.

Sunde madvarer starter med sunde råvarer. Derfor er det vigtigt, at du holder øje med, hvad der ryger ned i kurven. Men for mange kan det være lidt af en jungle at finde frem til de sunde madvarer, for hvordan definerer man en sund madvare? Du skal være opmærksom på to ting: Fedt og kostfibre. Fedt finder du i de fleste madvarer, bortset fra frugt og grønt. Kostfibre finder du i korn- og brødprodukter samt frugt og grønt.

Indkøbsguiden her på siden viser dig hvor meget fedt, der max må være i en fødevare pr. 100 gram for, at den er sund. Når du kigger på en madvare, vil næringsindholdet være opgivet pr. 100 gram, og det er derfor nemt at sammenligne med indkøbsguiden

"Vi kan let blive vildledt af smart emballage, der får produkterne til at fremstå som værende sunde. Men det er langt fra altid noget, vi kan regne med. Det første skridt på vejen til en sundere livsstil, er, at sørge for at de varer du har i køkkenet er fornuftige. Det tager selvfølgelig lidt ekstra tid, de første gange du skal tjekke madvarernes fedt- og fiberindhold, men det bliver hurtigt en rutine. Det er vigtigt, at du ikke gør det alt for besværligt, start med fokus på fedt og fiber, så er du godt på vej," siger SlankeDoktor.dk's diætist Anna Munkesø.

Sundere tilberedning
Når indkøbene er klaret skal maden tilberedes på den sundeste måde. Det er vigtigt, at du skærer ned på alt unødvendigt fedt. Hvis du har en god sliplet pande, kan du næsten undvære fedtstof til at stege i. Du kan også vælge andre tilberedningsmetoder som bagning og dampning, der ikke kræver nogen former for fedtstof. Du kan for eksempel bage frikadellerne på en bradepande i ovnen i stedet for at stege dem på en pande i fedtstof. Resultatet bliver rigtig godt og du sparer på fedtet.

At skære ned på fedtet er faktisk nemmere end man lige tror. De fleste supermarkeder har i dag et bredt udvalg af fedtfattige produkter på hylderne, som er af rigtig god kvalitet og med god smag. Nye produkter som minimælk, 0,1 % yoghurt og fedtfattige oste, indeholder væsentlig mindre fedt end de kendte alternativer og koster ikke mere. Men at "skære ned på fedtet" betyder også at du i bogstaveligste forstand skal skære fedtet væk; slut med fedtkanten på koteletter og bøffer, inden du steger dem.

4 gode råd til dine indkøb:

• Handl i lavprissupermarkeder - de har alle basisvarer; også økologisk hvis man fortrækker det. Lav to indkøbssedler - én til de hyppige indkøb i Netto eller Fakta og én til de mere specielle varer. Så kan du nøjes med at handle det lidt dyrere sted indimellem.

• Planlæg dine indkøb - gerne for en uge ad gangen. Så undgår du impulskøb og dermed usunde fristelser. Og du sparer penge.

• Tænk i årstider - især frugt, grønt og fisk er billigst, når de er i sæson.

• Fyld fryseren op - frosne grøntsager og fiskekonserves er lige så sundt som friske variationer.

Klik her: Bliv bikiniklar med slankedoktor.dk

Læs også