Sådan får du succes på løbeturen
Vand: Under løbeturen mister kroppen meget væske, hvilket kan give en tør fornemmelse i munden. Derfor er det vigtigt at du drikker masser af vand under turen.
Energi: På lange ture kan man nemt komme til, at føle sig tømt for energi. Dette kan undgås ved, at spise godt med kulhydrater som; fiberrigt rugbrød, groft pasta og vilde ris inden løbeture på over 12 km.
Roligt tempo: Hvis det føles som om dine muskler brænder, så er det fordi kroppen prøver at fortælle dig, at du skal tage den med ro og sætte farten ned.
Træk vejret: Vi kender alle fornemmelsen af det irriterende sidestik som pludselig dukker op. Sidestikket skyldes sammentrækninger i mellemgulvet, som let kan undgås ved at huske dybe vejrtrækninger mens du løber.
Behageligt tøj: Undgå tøj med syninger der generer huden og giver sår. Vælg i stedet tøj i et blødt og komfortabelt materiale.
Stræk ud: Hvis musklerne i benene begynder at krampe til, er det vigtigt at stoppe op og strække ordentligt ud.
Lyt til kroppen: Når benene begynder at føles som om de er fyldt med cement, så skyldes det at du har presset dig selv for hårdt og ødelagt nogle muskelfibre. Sæt derfor straks farten ned og lyt til kroppens signaler.
Gode sko: Alt for slidte sko kan give smerter i skinnebenene når du løber. Invester derfor i en sko der passer til dig og den måde du løber på - det kan de hjælpe dig med i en løbebutik.
Vabelplaster: Den friktion der skabes mellem fødder og sko når du løber kan give ubehagelige vabler. Derfor er det altid en god ide at forebygge med vabelplaster.
Selskab: Find en ven eller veninde at løbe sammen med. Det er rart, at kunne motivere hinanden til at komme af sted. Sørg også for at holde et tempo hvor i samtidig kan føre en samtale uden at miste vejret.
RELEVANTE LINKS